Havets sunde grøntfoder: Alger

Redaktionen

14. november 2016

Vi kender alger fra søer og fra havet, og til tider hører vi om, at kombinationen af fosfor fra spildevandet, nitrat fra markernes gødning og alger skaber iltsvind i vandmiljøet, hvilket truer dyre- og plantelivet det pågældende sted. Men det er heldigvis ikke hele historien …

Alger har mange andre egenskaber end at kunne forårsage iltsvind. Nogle typer af alger kan bruges som et sundhedsboost – eksempelvis chlorella og spirulina. Ønsker du de gode omega-3 fedtsyrer uden fisk, så er det også algerne, du skal rette blikket mod. Når fisk indeholder omega-3, er det fordi, de spiser alger, som indeholder omega-3. Vi kan derfor gøre som fiskene og gå direkte til omega-3 kilden ved at spise algerne. Algen Schizochytrium sp. anvendes til omega-3-olier baseret på marine-alger og er naturligt rig på EPA og DHA.

Mikro og makro – alger og tang

Chlorella, spirulina og Schizochytrium sp. hører under betegnelsen mikroalger. Mikroalger er typisk små, éncellede organismer, hvorimod makroalger er flercellede organismer. Makroalger kalder vi i daglig tale for tang.

Der findes mange forskellige typer af mikro- og makroalger. Hvor mange er ikke fastslået, men muligvis mellem 35.000-50.000, og deres biologi er meget forskellig. Derfor kan du opleve store forskelle i udseende, smagsoplevelse, anvendelsesmuligheder og næringsindhold, når du spiser alger.

Alger, klorofyl og fotosyntese

Ligesom planterne i jorden anvender mikro- og makroalger fotosyntese for at kunne vokse. Ved fotosyntese bruges kuldioxid (CO2) fra luften, solens lys og vand. Klorofylindholdet i alger er højt, og klorofyl er en helt nødvendig del af fotosyntesen. Det er nemlig klorofyl, der ”fanger” solens stråler, så fotosyntesen kan igangsættes. Ved hjælp af solens energi sættes kuldioxid og vand sammen, således at planten eller algen danner ilt (O2) og glukose (druesukker).

Glukosen bruger algerne til at vokse med. Ilten opløses i vandet og frigives til atmosfæren, hvilket er til gavn for mennesker og dyr, der har brug for ilt til at kunne ånde. Alger bidrager betragteligt til atmosfærens ilt, fordi de kan vokse meget hurtigt og derved producere meget ilt. Nogle store brunalger kan vokse helt op til 1-2 cm. i timen.

Både spirulina og chlorella indeholder meget klorofyl, som er med til at give den grønne farve. Klorofyl kaldes også planternes blod, da opbygningen af klorofyl minder om hæmoglobin i blod. Hæmoglobin i blodet sørger for, at ilt bliver transporteret rundt i kroppen. Hæmoglobin er opbygget af kulstof, brint, ilt og kvælstof opbygget omkring et jernatom. Klorofyl indeholder de samme komponenter, men er opbygget omkring et magnesium-atom i stedet for et jern-atom.

Klorofyl kan bl.a. virke rensende i kroppen, modvirke dårlig ånde, modvirke forstoppelse og mindske de skadelige stoffer, der dannes ved indtagelse af rødt kød, så risikoen for tarmkræft mindskes.

Spirulina-algen

Spirulina er en cyanobakterie også kaldet en blå-grøn alge. Spirulina findes i to arter: Arthrospira planensis og Arthrospira maxima.

Spirulina flyder frit rundt i vandet som en slags tråde sammensat af flere celler og findes naturligt i tropiske og subtropiske ferskvandssøer, men dyrkes til kommerciel brug i store bassiner, hvor man kan styre vækstforholdene.

Spirulina indeholder de essentielle aminosyrer og har et proteinindhold på op over 60 pct. Spirulina er en god kilde til omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA samt omega-6-fedtsyren GLA og indeholder mange vitaminer og mineraler eksempelvis jern, magnesium, beta-caroten (forløber for A-vitamin), B2 og B3. Spirulina indeholder også B12-vitamin, men det tyder på, at størstedelen af B12-indholdet i spirulina er en inaktiv form, der ikke udnyttes godt af mennesker. Derfor er spirulina ikke den bedste kilde til B12, hvorimod chlorella er bedre.

Chlorella-algen

Chlorella er en éncellet alge, der lige som spirulina indeholder alle essentielle aminosyrer, klorofyl og sunde fedtsyrer. Proteinindholdet er omkring 60 g pr. 100 g. Chlorella indeholder A-vitamin, jern, magnesium, kalk og B-vitaminer og er desuden en god kilde til omega-3-fedtsyren DHA. Chlorella fremhæves for at være særlig god til at udrense tungmetaller og miljøgifte.

B12-vitamin fås typisk fra animalske kilder som kød, æg og mælkeprodukter. Chlorella er dog en mulig kilde til vitaminet. B12 kan forekomme i to versioner – en aktiv form, der kan optages og udnyttes af mennesker, og en inaktiv form, der ikke udnyttes. Som nævnt tidligere indeholder spirulina overvejende den type B12, der ikke udnyttes optimalt, mens chlorella har et indhold af den aktive form. Dog er det hensigtsmæssigt også at vælge andre kilder til B12, da forskningen ikke er enige om, hvorvidt man får tilstrækkeligt B12 gennem alger.

Det daglige indtag for B12 ligger på 2 mcg for børn over 10 år og voksne og er bl.a. nødvendigt for nervesystemet, normal psykologisk funktion, dannelsen af røde blodlegemer og immunsystemets normale funktion. Ældre kan udvikle en demens-tilstand ved mangel på B12, som effektivt kan behandles med tilskud af B12. Det tilrådes også, at vegetarer og veganere tager tilskud af B12.

Omega 3 fra alger

Tidligere blev omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA udvundet fra fisk, men de senere år har det også været muligt at få de eftertragtede fedtsyrer fra vegetabilsk kilde. Algen Schizochytrium sp. har et højt omega-3 indhold og dyrkes derfor til produkter med marine-omega-3 fedtsyrer.

Algerne dyrkes enten i lange snoede rør på landjorden eller i store saltvandsbassiner. På den måde udsættes algerne for sollys, der som tidligere nævnt er nødvendig for, at fotosyntesen kan forløbe. Desuden kan man styre tilførslen af næringsstoffer og undgå skadelige stoffer som dioxin, mikroplast og tungmetaller, som kan være et problem i fiskeolier.

Vi kan med fordel sætte grøntfoder fra havet på menukortet, men er du i tvivl om, hvordan du får dem ind i kosten, kan du finde inspiration her og på de følgende sider.

Opskrifter:

Bønnedip med chlorella

boennedip-med-chlorella-1