Kranio sakral terapi i stedet for medicin
Nu skal du have en historie fra det virkelig liv. Og lov mig, at du giver den videre til alle i din omgangskreds, som kæmper med et barn, der ikke trives. Det her er historien om Lucas.
Pia Jørgensen var omsider blevet gravid. Efter at have forsøgt længe og til sidst fået hjælp via reagensglasmetoden. Og der var endda tvillinger på vej. Lykken var stor. Det var en dejlig graviditet, dog kunne Pia tydeligt mærke, at den tvilling, der lå oppe under ribbenene i den ene side, var meget aktiv og urolig i forhold til det andet barn.
Børnene blev forløst ved kejsersnit.
Hurtigt gik det op for Pia og hendes mand, at deres to sønner var meget forskellige. Hvor Sebastian var en blid og rolig dreng, var Lucas urolig, meget sensitiv og græd utrolig meget. Ofte kunne hele hans lille krop spænde op som en flitsbue.
Lægen sendte dem videre til hospitalet, hvor man ville tjekke Lucas for epilepsi, men undersøgelserne afviste, at det var det, han fejlede.
Samtidig kæmpede forældrene med den dårlige samvittighed, over at måtte lade Sebastian ligge mere alene, de følte de svigtede ham, fordi Lucas gjorde så kraftigt krav på dem.
Kræfterne var små, drengene var efterhånden fem måneder gamle, og forældrene mere og mere rådvilde. Ville dette mareridt da aldrig få ende? Kunne der være noget alvorligt galt? Og ikke mindst: Hvordan kunne de hjælpe deres barn, og hvem kunne gøre noget?
På et tidspunkt møder Pia en sygeplejerske, som nævner kranio sakral terapeut Trine Rosenberg. Og selv om familien var slidt ned og desperationen egentlig var til stede, så gik der alligevel et stykke tid, før de fik tid til en behandling.
Alle gode gange tre
Lucas skreg under første behandling, og der var ingen mærkbar effekt efterfølgende. En uge senere fik han sin anden behandling, og det gentog sig – skreg under behandlingen og ingen effekt at spore.
Men efter tredje gang begyndte der at ske ting og sager. Han skreg ikke, han var samarbejdsvillig, og han blev langt mere rolig efterfølgende.
Trine Rosenberg konstaterede, at Lucas havde et skævt bækken, myoser op langs ryggen, skæve ryghvirvler og store spændinger i kraniekanten. Og efterhånden som Trine arbejdede med sin blide behandling, kom Lucas i bedre og bedre trivsel, og der kunne gå længere tid mellem hver behandling.
Lucas kom i en helt almindelig skoleklasse, udviklede omkring 3.-4. klasse Tourettes syndrom (ticks og ufrivillige lyde og bevægelser), men også her kunne kranio sakral terapi hjælpe.
Skolen viste sig god og rummelig hele vejen, og der var aldrig drillerier, hvilket hjalp med til, at Lucas ikke behøvede specielle omstændigheder, som en støttepædagog etc. Familien ønskede sig hverken diagnoser eller medicin og klarede sig udelukkende igennem med rummelighed, humor, kærlighed og Trine Rosenbergs behandlinger. Derudover havde drengene stor glæde af gymnastik, svømning og anden sport.
16 år og styr på tics
I skrivende stund er Lucas en ung mand på 16 år. Han klarer sig godt, er bidt af en kajak og dyrker det på eliteplan.
Han kan selv mærke, hvornår det er tid til at få behandling. Når der er for meget stress på, får han tics ved øjnene og munden, og så sender han en sms til Trine, og han får igen ro i sin krop.
Lucas’ historie vidner om, at selv i meget slemme tilfælde kan det være muligt at få hjælp. Det er bestemt ikke sædvanligt at have behov for behandlinger i så langt og tæt et forløb. Men, som Pia siger:
– Tænk, hvis vi ikke havde fundet vej til kranio sakral terapi! Så havde vores liv været med en dreng med dårlig trivsel og med diagnose, specialskole og medicin.
Kranio sakral terapi og fødselsskader
Kranio betyder kranie, og sakral betyder korsben.
Det vil sige, at det er en terapi, der beskæftiger sig med området fra toppen af hovedet og til halebenet. Altså hele den rute, hvor nerverne udgår fra.
I det vi fødes, bøjes nakken kraftigt bagover. Jordemoderen tager ofte fat om barnets hoved og drejer det til siden for at hjælpe barnet ud så hurtigt som muligt. Ved denne hurtige bevægelse kan de øverste nakkehvirvler forskyde sig i forhold til hinanden.
Den 10. kranienerve, som er den, der forsyner de fleste af vores organer, bliver let klemt ved denne manøvre. Sker det, påvirkes vores parasympatiske nervesystem, altså det såkaldte afspændingsnervesystem, hvilket betyder, at kroppen befinder sig i konstant stress. Barnet vil have svært ved at falde til ro, og kan være helt utrøsteligt.
Den konstante stress kan også give fordøjelsesproblemer, og det er tydeligt, at barnet har ondt.
De skæve nakkehvirvler forplanter sig nemt til spændinger i musklerne, som igen trækker i knoglerne og leddene. På den måde kan smerter brede sig til snart sagt hele kroppen. Men det er muligt at rette de skæve nakkehvirvler med et meget let tryk.
Det er let at få den tanke, at hvis samtlige nyfødte blev tjekket af en kranio sakral terapeut, hvor mange kolikbørn ville vi så reelt have? Og hvor mange parforhold ville vi kunne redde? Og ville det kunne gøre en forskel for alle vores ADHD, tourettes, ”hyperaktive” og lignende diagnoser?
Vi kan ikke sige, at kranio sakral terapi helbreder disse opmærksomhedsforstyrrelser, men behandlingen kan skabe ro i kroppen, så barnet langt lettere kan indgå i sociale sammenhænge, kan lære, sove og i det hele taget trives bedre.
Naturli udkommer 4 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
