Nyheder

Morgenmadsdessert med spirulina og hindbær

28. oktober 2016

Tilsæt alger som spirulina til din morgenmad – så bliver den sundere med et snuptag!

Til 1 person

Du skal bruge:

  • 2½ dl. sojayoghurt naturel
  • 1/4 tsk. spirulinapulver
  • 1/4 tsk. vaniljepulver
  • 50 g hindbær
  • 1/4 spsk. chiafrø
  • mysli

Sådan gør du:

Rør halvdelen af yoghurten med chiafrø, spirulina og vaniljepulver. Sæt det på køl natten over eller gerne mindst 2 timer.

Blend hindbærrene med resten af yoghurten, men gem nogle bær til at pynte med. Du kan også mose bærrene med en gaffel og røre dem sammen med yoghurten.

Kom den grønne yoghurt i et glas og fordel en passende mængde mysli over. Kom den lyserøde yoghurt ovenpå og slut af med mere mysli og hindbær.

Ønsker du en lidt sødere version kan du tilsætte lidt yaconsirup, ahornsirup eller Fibersirup Gold.

Forrige artikel40 unødvendige behandlinger

Næste artikelOmega 3 – også uden fisk