I øjeblikket overvejer EU at godkende 25 forskellige gensplejsede (GMO) afgrøder, hvoraf 19 er Roundup-resistente. Men den folkelige modstand mod GMO er ganske høj i Europa.
Amerikanerne har mange års erfaring med GMO-afgrøder, og det er da også den amerikanske GMO-gigant og Roundup-producent, Monsanto, der forsøger at komme ind på det europæiske marked. Monsanto har ved hjælp af genmodificering udviklet typer af f.eks. majs, sukkerroer og sojabønner, der er resistente overfor Roundup. Det har den umiddelbare fordel, at landmanden kan sprøjte løs på ukrudtet uden at skade afgrøden. Bagsiden af medaljen er imidlertid, at resistensen smitter af på ukrudtet, så landmanden efterhånden skal sprøjte langt mere for at få bugt med de uønskede gevækster.
Det Roundup-resistente ukrudt får dermed de bedste vækstbetingelser, og landmanden bliver nødt til at øge sit forbrug af ukrudtsmidler og samtidig fastholde brugen af GMO-afgrøderne; almindelige afgrøder kan ikke overleve den ekstreme brug af sprøjtemidler, der nu er nødvendig.
I tilgift har Monsanto skruet priserne i vejret for såsæden, som de også har tegnet patent på. Da den er genmodificeret, falder produktet ind under amerikansk patentlovgivning – og formodentlig også europæisk. Det har betydet, at Monsanto foreløbig har sagsøgt 410 amerikanske landmænd for at bruge såsæd, der angiveligt krænkede Monsantos ophavsrettigheder.
I USA har en række Roundup-resistente (også kendt som glyfosat-parate) afgrøder været tilladt siden 1996. Glyfosat-parat bomuld, majs og sojabønner er i dag brugt på et område, der svarer til 15 gange Danmarks areal. Siden 1996 er forbruget af sprøjtegifte til majs-produktion vokset med 54 pct, til soja med 91 pct. og til bomuld med 206 pct.
Det er denne udvikling, EU i øjeblikket overvejer at lukke indenfor. Det såkaldte Barosso-forslag, der muliggør forbud mod GMO-afgrøder i de enkelte medlemslande, er imidlertid ikke færdigbehandlet, så det er svært at sige, om en godkendelse af de 25 afgrøder betyder, at de ender på danske marker.
Men mens amerikanerne bruger GMO-teknologien flittigt, er modtagelsen i Europa noget mere lunken. F.eks. afviser 23 af de 25 største supermarkedskæder i Europa at bruge GMO-afgrøder i de produkter, de sælger under eget mærke. Og 22 af Europas 25 største fødevarevirksomheder nægter også at bruge GMO i deres produkter.
I 2010 viste en undersøgelse bland EU-borgere, at 70 pct anså GMO-afgrøder som unaturlige, og 60 pct følte sig direkte utilpas ved GMO. I år har kemigiganten BASF, der også forsker i genmodificering, trukket ansøgningen om EU-godkendelse af tre genmodificerede kartoffelarter tilbage, fordi de var usikre på det økonomiske potentiale i afgrøderne. Usikkerheden skyldtes forbrugernes og politikernes skepsis overfor GMO-afgrøder.
Kilder: Økologisk Landsforening, Information, Fødevareministeriet, Arbejderen