Nyheder

3 tips til mere ro – sådan påvirker støj din krop 

Du er mere eller mindre konstant omgivet af lyd. Vidste du, at lyd spiller en stor rolle for din sundhed? Vi har tre tips til mere ro.

Foto: Shutterstock
19. juni 2024

Du er mere eller mindre konstant omgivet af lyd. Vidste du, at lyd spiller en stor rolle for din sundhed? Vi har tre tips til mere ro.  

Musik kan gøre meget ved din sindsstemning. Selvom musik ikke er særlig universel, fordi smag er individuel og musik også er meget kulturelt bestemt, er der nogle generelle ting ved musikken, som påvirker dig. Den kan give dig ro. Dem kan du bruge i forskellige situationer. Det mest universelle ved musik er tempo. Musik, som du vil falde i søvn til, må ikke være for hurtig, og der skal ikke ske alt for meget. Men skal du ud at løbe, skal du måske have mere tempo i musikken og en fastere puls. 

Én ting er musikken, der omgiver dig. Noget andet er lydbilledet. Her er der også lyde, der tiltaler dig mere end andre, forklarer Iben Have, der er underviser og lydforsker ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.  

– Mange bruger lyd til at slappe af, men ligesom med musik er det meget individuelt, hvad der virker. Lyd er noget, du er vokset op med, og disse vaner påvirker, hvad der virker for dig. Generelt er naturlige lyde dog gode for os, og derfor er mange selvhjælpsmedier og apps, som skal få dig til at falde til ro, også opbygget af lyde fra rindende vand, bølger, fuglesang og regn. Det er lyde, der er konstante, som konstant gentages, og som ikke ønsker, at du skal gøre noget særligt og derfor virker generelt beroligende, siger hun til Tidningen Hälsa.

På samme måde kan lyd og musik bruges til at lindre smerter og få dig til at føle dig tryg. Hos tandlægen kan musik f.eks. fjerne fokus fra smerten. 

LÆS OGSÅ: Sænk blodtrykket naturligt

3 tips til mere ro

1: Brug hovedtelefoner – med omtanke 

Tag et par støjreducerende hovedtelefoner på, og luk støjen ude. Pas dog på ikke at blive afhængig af dem, for så kan det pludselig blive svært at arbejde uden dem.

2: Stil krav til dit arbejdsmiljø

Stil krav til dit arbejdsmiljø, så du kan arbejde komfortabelt. Din chef forventer, at du præsterer så godt som muligt, men så skal du også kunne regne med et roligt arbejdsmiljø.

3: Lyt til noget afslappende 

Lyt til musik eller en lydbog, mens du arbejder, træner eller bare er. Det kan både virke beroligende og motiverende, og er en god måde at få kontrol over dine tanker og koncentration.

Tag kontrol over dit lydmiljø 

Det er nemt at blive meget irriteret over for eksempel trafikstøj. Men du kan også vælge at gå ind i den og slappe af. 

Der er gode lyde, og så er der dårlige. Nogle lyde er specielt designet til at være dårlige for dig. Det gælder alarmlyde, der skal sætte din krop i alarmberedskab. Det gælder også høje, skræmmende lyde, der føjes til gyserfilm for at få dig til at begrave hovedet i en pude. 

Støj kan også påvirke din koncentration. Forskning viser, at arbejde i åbne kontormiljøer både påvirker dit velbefindende, din arbejdsglæde og din koncentration, samt at støj fra elektroniske enheder kan være generende. 

LÆS OGSÅ: 10 måder at håndtere migræne

Acceptér det, du ikke kan ændre

Din hjerne har en ekstrem kapacitet. Men du har kun en meget begrænset kapacitet til at rette din opmærksomhed mod noget. Du kan kun koncentrere dig om en lille smule ad gangen, og derfor er åbne kontorlandskaber ikke godt for dig. Jo mere komplekse lyde du udsættes for, jo mere stiger dit adrenalinniveau. Det kan give stress, hvis det varer i længere tid. 

Det er en god idé at tage kontrol over dit eget lydmiljø. Styring gør det nemmere for dig at acceptere lydene. Hvis naboerne spiller høj musik, når du skal sove, er det meget nemmere at slappe af, hvis du ved, det slutter klokken to, end hvis du ikke ved, hvornår de stopper med at spille. Det gælder om at have en positiv holdning til de lydmiljøer, som du ikke har kontrol over. 

Det er nemt at blive meget irriteret over for eksempel trafikstøj, men man kan også vælge at gå ind i dem og slappe af. Det er din egen holdning til lydene, der afgør, om du bliver irriteret eller ej. 

Forrige artikel5 gode grunde til at gå amok i jordbær

Næste artikelGranatæbler kan hjælpe mod Alzheimers

Thomas la Cour

Journalist