Den mest kendte danske pyramide er med sikkerhed madpyramiden, hvis billede har prydet væggene i utallige folkeskolers hjemkundskabslokaler og fungeret som køleskabsdekoration i private hjem.
Det burde være let at finde ud af, hvor madpyramiden stammer fra, og hvorfor den ser ud, som den gør. Alligevel er dens indhold og motiverne bag blevet gransket og debatteret gennem årene.
Nogle af de gængse historier om madpyramiden siger:
Nej, men de lavede i hvert fald en dansk version baseret på svensk forbillede. Faktisk udviklede den svenske regering pyramiden for at give svenskerne en enkel og billig kostplan, mens der var økonomisk krise. FDB var derfor nødt til at udskifte typisk svenske madvarer, som f.eks. knækbrød, med danske varianter.
Ja, men kun delvis. Den viste i hvert fald, hvad man troede, der var sund kost i 70´erne. Derfor har man løbende ændret pyramidens indhold, f.eks. fra fed til mager mælk. Men pyramiden viste også, hvad forbrugerne købte, og det var ikke altid sund kost. Derfor er FDB ofte blevet kritiseret for at lade forbrugervaner få indflydelse på madpyramiden.
I 2008 sagde FDB f.eks. til Nyhedsavisen:
– Da man lavede madpyramiden, handlede det om at få sat en model op, som ikke nødvendigvis var det allersundeste, men det som folk havde råd til. Og man tog også hensyn til, hvad folk spiste i forvejen.
Nej, den madpyramide, der kom i 2011 er målrettet til raske personer i aldersgruppen 15-75 år.
Nej, det er ifølge rapporten bag den nye madpyramide ikke nok at sammensætte sin kost efter den. Man skal også have en aktiv livsstil.
Den påstand bliver der nok ikke enighed om lige foreløbig. F.eks. mener nogen, at mælkeprodukter slet ikke er godt for mennesker, mens eksperter har diskuteret, om pyramiden faktisk bør vendes på hovedet.
Kilder: denstoredanske.dk, Information, madpyramiden.dk, bt.dk, viffos.dk, fpn.dk
Grafik: FDB