Når de smelter sammen, bliver de stærkere – og når de deler sig, bliver de små og mindre funktionsdygtige.
Nej, vi taler ikke om virksomheder, fodboldklubber eller partipolitiske grupperinger, men om millioner af bittesmå ovale tingester inde i din krop, der har kæmpestor indflydelse på, om du er segnefærdig af træthed eller bobler af energi. Mitokondrierne, som de hedder, er dine cellers mikroskopiske energifabrikker.
Næsten alt i din livsstil påvirker dem på godt og ondt, og hvis du knækker koden til at få dem til at fusionere, altså koble sig sammen, sidder du med et godt våben på hånden, hvis du kæmper mod træthed. Omvendt gælder det om at vænne sig af med de ting, der får mitokondrierne til at fissionere, dvs. spalte sig og blive mere ineffektive.
Hvis du føler dig træt, er du langt fra alene. Aldrig har så mange mennesker klaget over træthed som nu, og det er der masser af forklaringer på. Coronatiden har på mange måder forstærket nogle af de “gamle” kilder til træthed, f.eks. for mange timer i træk foran computeren. Dertil kommer, at flere er mere inaktive eller har sociale abstinenser, ligesom en del kæmper med træthed som en lammende senfølge efter at have været inficeret med covid-19.
Med andre ord er nye måder at opbygge energi på i ekstra høj kurs. Håbet og interessen samler sig om mitokondrierne og hvordan man helt konkret kan fyre mere op under dem.
Vores mitokondriefunktion er påvirket ved en lang række andre sygdomme, der har træthed som fællestræk. Senest er amerikanske forskere kommet på sporet af, at coronavirus nærmest kaprer mitokondrierne og får dem til at fungere dårligere. Mitokondrierne spiller også en vigtig rolle for immunsvaret, men da de også står for vores energiforsyning, er det logisk nok, at lammende træthed er så udtalt som symptom og følgevirkning til covid-19.
Læs også: Har corona slået dig ud af kurs?
Men hvad skal man så gøre for at styrke sine mitokondrier som modgift til træthed? Det har læge Pia Norup erfaring med. I sit arbejde som livsstilslæge har hun i årenes løb haft mere end 1000 klienter og patienter mellem hænderne.
Nogle ønsker rådgivning til at holde sig sunde og raske, andre søger hjælp mod sygdomme, ubalancer og dårlig trivsel. I den sidste gruppe er træthed en uoverskuelig fællesnævner. Nu har hun barslet med en ny bog om emnet, Aldrig mere træt (Politikens Forlag), der bl.a. rummer en komplet energiplan til 4 uger.
Bogen indeholder et væld af madopskrifter, der ifølge lægen er særligt gunstige for mitokondrierne. De er typisk rige på bl.a. olivenolie, fed fisk, nødder, avocado, kål og bær.
Halvdelen af MITO-kostens kalorier stammer fra sundt fedt. Øvre grænse i de officielle kostanbefalinger hedder 40 pct. Nogenlunde her ligger også niveauet i den klassiske middelhavskost. I KETO er rettesnoren typisk 60 pct. MITO-kosten ligger altså midt mellem de to.
– Men når man kigger på sin tallerken, ser den ikke særlig fedtrig ud. Det hænger sammen med, at kalorierne i fedtrige fødevarer er så komprimerede, at selv forholdsvis små mængder af disse madvarer giver mange kalorier. Derfor er der masser af plads til kål, spinat, peberfrugter, bær og andre sunde sager fra planteriget, fortæller Pia Norup.
“I forhold til almindelig dansk kost adskiller MITO-planen sig især ved, at man skal spise mindre brød, ris og pasta, end de fleste danskere plejer, men på det punkt er planen ikke nær så restriktiv som KETO.”
Pia Norup opfordrer også læseren til at overveje intermitterende faste, fordi det ser ud til at stimulere mitokondrierne på en god måde.
– Faste er ikke for alle. F.eks. skal man ikke faste, hvis man lider af for lavt stofskifte eller spiseforstyrrelser eller er undervægtig. Men ellers anbefaler jeg at holde 12 timers spisepause mellem aftensmad og morgenmad og måske én dag om ugen forlænge den pause til 14-16 timer – eller springe et måltid over. Man må dog gerne drikke vand. Mitokondrierne stortrives med, at du giver dem en madpause. Men når du springer måltider over, så husk, at det er ekstra vigtigt at få nok af alle de vigtige næringsstoffer i de måltider, du spiser, pointerer Pia Norup.
Pia Norup, 51 år, læge, sundhedsrådgiver, forfatter, tv-vært og foredragsholder.
Pia er uddannet som læge fra Københavns Universitet og desuden certificeret functional medicine practitioner fra Institute for Functional Medicine i USA. Gennem de seneste 14 år har hun hjulpet private og virksomheder med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Hun har i to sæsoner været lægefaglig vært i TV 2-serien Kan man spise sig rask? og har tidligere skrevet bøgerne Kronisk sund – lægens 3-trinsplan mod autoimmune sygdomme (Politikens Forlag). Nu er hun aktuel med bogen Aldrig mere træt.