Aldring med ynde – nøglen er dine vaner

Du er det liv, du lever. Du er i bund og grund summen af alle dine vaner – indre såvel som ydre. Hvert eneste valg har betydning for at forme dig og din sundhed. Lige nu og ikke mindst på lang sigt.

Din hjerne kører det meste af tiden på autopilot alias en energisparefunktion, hvis primære formål er overlevelse. Du er programmeret af dine forfædre og din fortid til en kurs. Når du er 35 år styrer dette 95% af dig og din personlighed, dine reaktioner på følelser og tankemønstre. Med andre ord alle dine vaner. Du går på en automatik, som er mere eller mindre ubevidst.

Er du klar over dette?

Vaner er spor, som slides dybere og dybere ned i organismen. Jo længere tid en vane har fået lov at regere i dit liv, jo større aftryk sætter den på dig. Fysisk såvel som psykisk.

Livet er i bund og grund et stort valg. Ikke mindst når vi snakker kroppens sundhed og at bevare denne op i alderen. For evig ungdom kommer ikke af sig selv. Det handler om at skabe de bedste betingelser for hver eneste celle ved at træffe gode valg. Vel vidende, at hvert eneste valg også er et fravalg.

Gad vide hvilken baggrund dine valg er taget på?

Er det blot for at overleve nuet og livet? Eller er det for at sikre sundhed og leve et meningsfuldt liv – også på den lange bane.

Uanset hvad du vælger ud fra, vil der være dage og situationer, som er udfordrende. For alt har netop en forside og en bagside.

Det vigtigste er at blive bevidst om, hvilken form for ”hårdt”, du vælger at gå med, og hvilke konsekvenser det har.

Hvad er hårdt?

For det er hårdt at komme op af sofaen og træne, men det er også hårdt at se og mærke kroppen forfalde – og måske samtidig have dårlig samvittighed over ikke at bevæge sig.

Hvad vælger du?

Det er hårdt at prioritere at komme tidligt i seng, men det er også hårdt at være træt hele dagen, have koncentrationsproblemer og mangle energien til at lave de forandringer, du ønsker.

Hvad vælger du?

Det er hårdt at komme i gang med periodiske spisepauser og spise 600 gram grønt/bær hver dag, men det er ligeså hårdt at have et ustabilt blodsukker, konstant opleve svingende humør og energihuller i løbet af dagen.

Hvad vælger du?

Det er hårdt at finde tiden til at lukke øjnene og meditere, men det er også hårdt ikke at kunne mærke sig selv, have en konstant indre uro og ikke kunne finde kreative løsninger på livets problemstillinger.

Hvad vælger du?

Det er hårdt at huske at drikke 2 liter vand løbende over dagen, men det er også hårdt at være bare 2% dehydreret og derved yde 20% mindre fysisk såvel som mentalt, samt ikke mindst have mere sårbare slimhinder overfor infektioner.

Hvad vælger du?

Det er hårdt at sige nej til rygning og skrue helt ned for alkoholindtaget, men det er også hårdt at gå med åndenød, kronisk hoste, aftagende hukommelse og generel svækkelse.

Hvad vælger du?

Min klare erfaring er, at sundhed både i nuet og op i alderdommen begynder med en bevidsthed om, hvilken form for ”hårdt”, der styrer dig og dine vaner.

Kan kroppen modvirke dig?

Dårlige vaner kan fastholde sig selv via påvirkning af hjernen. Derfor kan du opleve, at du egentlig er klar over alle de fantastiske fordele ved at gøre noget nyt, og alligevel kan du slet ikke komme i gang. Du mangler gnisten, som skal tænde det hele.

Er det ikke interessant? En del af forklaringen kommer her.

Dårlige vaner såsom manglende søvn, for lidt bevægelse og en kost med masser af sukker og junkfood skaber inflammation i kroppen. Inflammation er den betændelse, som ikke skyldes bakterier. Det er bålet, som kickstarter stort set alle livsstilssygdomme.

Kronisk inflammation ændrer signaleringsveje i hjernen, så du får mindre motivation til at foretage ændringer i dit liv.

Ved inflammationstilstande sker en såkaldt rekalibrering af hjernens belønningssystem. Immunceller afgiver signalstoffer, som nedsætter dopaminproduktionen i den del af hjernen, som står for følelsesresponset.

Dopamin er kroppens belønningshormon. Lavere dopaminkoncentration nedsætter motivationen til at udføre en opgaven. Dette sker gennem en formindsket opfattelse af belønning og en samtidig øget opfattelse af den indsats, som kræves.

Med andre ord får du en fejlmelding fra systemet om, at det ikke kan betale sig at ændre noget – det kræver for mange kræfter set i forhold til det udbytte, du får.

En vaneændring kræver derfor, at du i en periode arbejder mod din krops biokemi og kodning.

Ændring af vaner

Vidste du, at først når smerten ved at være der, hvor du er, er større end smerten ved at flytte sig, igangsætter hjernen af sig selv vil en ny reaktion. En ændring i vaner, før du er nået dertil, kræver masser af bevidsthed, vilje og energi.

At igangsætte en ændringsproces for at øge sundheden kan med fordel bunde i en bevidst stillingtagen til følgende spørgsmål:

Hvilket menneske vil du gerne være?

Hvor vil du hen i livet fysisk, psykisk og emotionelt?

Hvad drømmer du om på et højere plan?

Har du nogensinde taget stilling til disse, eller navigerer du blot ud fra øjeblikkets instinkt og lader livet diktere din retning?

Samtidig er det vigtigt at fokusere på at leve et lystbetonet og ikke udelukkende pligtbetonet liv. Ægte lyst skaber et større flow, mere overskud og en sand glæde indefra. Her er det blot vigtigt at skelne mellem, hvad du har lyst til med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål og ikke kun gå med ego’ets overvældende lyst til at dulme sig selv i nuet.

Hjernen tror på det hele

Ved hvert eneste valg – småt som stort – må du spørge dig selv om det, du er ved at foretage dig, vil tilfredsstille 3 nødvendige områder: Sandhed, sundhed og lys. Hvis dit foretrukne valg ikke gør det, må du vælge en ny retning. En anden god rettesnor er at spørge dig selv ”Hvad har jeg oprigtigt behov for?” – i stedet for lyst til. Her kommer du i dybere kontakt med din indre rettesnor.

I arbejdet med at ændre vaner er noget af det vigtigste at arbejde med dit ”WHY” – altså hvorfor vil du det her. Det skal ikke blot tænkes, men mærkes dybt inde i dit hjerte. Jo stærkere du kan gøre dette, jo mere indre medvind får du i processen.

Derudover skal du forestille og mærke dig ind i den identitet, du ønsker at opbygge. Hvis du ønsker at være én, som spiser sine grøntsager hver dag, kan du starte med at forestille dig, hvordan sådan en person handler, forbereder måltider og spiser med et smil.

Se for dit indre blik dig selv være denne person og udføre disse handlinger. Ved at gøre dette, begynder du at omprogrammere sindet. I virkeligheden er der nemlig ikke ret stor forskel i hjernen på, hvad du gør, og hvad du tænker og bilder dig selv ind, du gør. Hjernen tror på det hele og indstiller sig efter det.

Når nye vaner skal implementeres, er det godt at fokusere på handlingsorienterede mål i stedet for resultater. Det vil sige, at det er bedre at fokusere på at komme ud at bevæge sig hver dag end at skulle løbe mindst 5 kilometer og på 25 minutter. Samtidig er det vigtigt at erkende, at det mulige altid trumfer det ideelle.

Så den bedste strategi er at finde den mindst mulige indsats, som kan bringe dig nærmere det, du ønsker. Al erfaring viser, at store succeser bygger på mange små.

Vaner hænger sammen. Det ved du sikkert godt. Udnyt det – fokuser på at ændre dén vane, som er nemmest for dig, og du vil opleve, at andre dårlige vaner af sig selv følger med. Lige så stille og roligt. På et fysiologisk plan mindsker du på denne måde den inflammation, som hæmmer din motivation.

Må du gå herfra med lysten til at ændre blot én vane, så du ikke blot overlever, men i stedet lever det liv, du ønsker.