Allergi skyldes, at immunsystemet fejlreagerer eller overreagerer. De fleste har nok opfattelsen af, at allergi kun skyldes noget udefra. Det kan for eksempel være pollen, noget man smører på huden eller kommer i kontakt med, eller noget i maden. Det er også rigtigt, men en fremtrædende årsag til allergi er også dårlig fordøjelse og en utæt tyndtarm, som tillader, at ikke helt nedbrudt føde optages i blodet. Sker det, vil immunsystemet opfatte stumperne som fremmede, angribe dem og udløse en allergisk reaktion, for eksempel nældefeber, astma eller eksem. På længere sigt vil der kunne opstå autoimmune sygdomme, hvor kroppen angriber sine egne væv.
Der er utrolig mange forskellige ting, der kan medføre allergi, både ved kontakt med hud og slimhinder i øjne, næse, hals – og i mave-tarmkanalen, hvor allergi eller intolerans for fødemidler og tilsætningsstoffer er meget udbredt.
Fødevareallergi kan forværre høfeber. I nogle tilfælde kan udelukkelse af mælk og ost fra kosten bedre situationen meget. Salicylater, der bl.a. findes i smertetabletter med acetylsalicylsyre og ibuprofen samt i mange frugter og tomater, kan hæmme et enzym, der ellers modvirker symptomerne ved høfeber, så nogen har bedst af at undgå disse ting. Visse fødevarer kan medføre forværring af høfeber. Det kaldes for krydsallergi. Læs mere om dette på www.dsgnet.dk under høfeber.
Støv, pollen og hår fra husdyr spiller også en rolle, men det er interessant, at allergisygdomme er sjældnere i fattige lande med dårlig hygiejne og underernæring – for eksempel de gamle østlande. De bakterier og parasitter, man bliver udsat for og bærer i og på kroppen, kan også have betydning. Visse parasitter påvirker immunsystemet positivt. Vi ved også, at en sund flora af tarmbakterier, for eksempel mælkesyrebakterier af forskellig art, har meget stor betydning for modstandskraften mod sygdom og allergi, blandt andet ved at sikre en sund tarmslimhinde, der blokerer for optagelse af kæder af aminosyrer fra proteinstoffer i blodet. Behandling med antibiotika, som bruges alt for meget, ødelægger den sunde bakterieflora, og dermed skades modstandskraften mod sygdom, også allergi.
Hyppige krydsreaktioner mellem pollen og levnedsmidler:
Birk Græs Grå Bynke Hasselnød Bønne Knoldselleri Æble Kikært Blegselleri Mandel Linse Persille Kiwi Ærter Purløg Tomat Banan Gulerod Melon Paranød Pastinak Cashewnød Visse Selleri Kryddersnapse Blomme Vermouth Kirsebær Fersken Birkeallergikere er også ofte katteallergikere Kilde: Allergiske lidelser. Håndbog om udredning og behandling. Red. Ronald Dahl, Birgit Åbom og Anders Munck. |
Den allerbedste måde at afsløre allergi eller intolerans på er ved at lave sig en kostdagbog, hvor man hver gang, man har fået symptomer på allergi eller intolerans, skriver alt det ned, man har spist, drukket eller været i nærheden af. Med tiden vil de samme ting dukke op igen og igen, og man kan så prøve helt at undgå de ting, man reagerer på.
Ved priktest er det et begrænset udvalg af de ting, der hyppigst giver allergi, man kan teste for, og ved plasterprøver på tynd hud kan man prøve de ting af, man har mistanke om, kan være årsagen. Kommer der rødme og eksemlignende forandringer, er det tegn på allergi, men ikke et endeligt bevis.
Det er immunsystemets reaktioner, man kigger efter, og der findes flere slags reaktioner, når det, man ikke tåler, kommer på eller ind i kroppen. Blandt andet blodprøverne RAST-test og ELISA-IgG-test, som dog ikke er særlig gode til at afsløre fødemiddelallergi. Man kan læse mere om alt dette i Eva Lydeking-Olsen’s bog “Er du følsom?”(forlaget Klitrose).
Der findes også en test ved navn MELISA, som måler tilstedeværelsen af lymfocytter med hukommelse for, hvad man ikke kan tåle. Den er blandt andet meget velegnet til at afsløre overfølsomhed for metaller, fx kviksølv, bly, nikkel og krom. Metalallergi øger risikoen for at blive allergisk over for andre ting. Kig på www.melisa.org
Når næsen forhindrer en god sommer
Tænker du også på forår og sommer med blandede følelser? Fordi du ved, at årstiderne er startskuddet for kløende øjne, rindende næse og mængder af medicin, der påvirker på mere eller mindre heldig måde.
Så prøv at skriv dagbog over fødevarer og forhold, der evt. kan medvirke til at forværre din tilstand.
Fødevarer, der kan have en positiv indflydelse er:
Brændenælde
Peberrod
Hvidløg
Løg
|
Man kan ved hjælp af homøopatiske midler nedsætte sin tendens til at reagere allergisk. For eksempel med midlerne SensiStop og Oralmat, Høfazin, Høron og Pollinosan Det er også vigtigt at undgå slimhindeirriterende stoffer som tobaksrøg, brænderøg, os, støv og stærke dufte som f.eks. parfume, der alt sammen kan udløse allergiske reaktioner fra de overreagerende slimhinder.
Ved de allergiske reaktioner spiller stoffet histamin en stor rolle. C-vitamin er et naturligt antihistamin, men det skal tages i ret store doser i sæsonen. F.eks. 750-1000 milligram to gange dagligt. Det findes bl.a. som AL-C, hvor det er kombineret med calcium og magnesium, der også er godt mod allergi.
Brændenælde og peberrod, hvidløg, Bidro og Perilla er gode midler mod høfeber. Det er løg også, på grund af det store indhold af bioflavonoidet quercetin. Biologisk svovl i form af MSM – methylsulfonylmethane – modvirker også allergiske reaktioner.
Vi bliver i vores hverdag udsat for et hav af kemiske stoffer. Alene på vores arbejdspladser bruges der 100.000 forskellige kemiske stoffer, og der kommer hele tiden nye til. De findes også i luften, vandet og maden, så det er umuligt ikke at komme i kontakt med dem. Vi kan på mange måder rydde op i den kemi, vi bruger, og vælge naturlige alternativer. På arbejdspladserne kan man prøve at finde alternativer til de mest skadelige kemikalier, det man kalder substitution. På trykkerier har man for eksempel fundet ud af, at tryksværte kan fjernes fra valserne med planteolie i stedet for giftige opløsningsmidler. I hjemmet kan man rydde op i rengøringsmidlerne og bruge økologiske og svane-mærkede i stedet.
Både luften og vandet er renere, hvis man vælger at bo uden for de store byer, og ved at købe økologiske eller biodynamiske fødevarer nedsættes påvirkningen fra sprøjtemidler, samtidig med at man får flere af de værdifulde næringsstoffer. Vælger man at spise en varieret kost, som de gør omkring Middelhavet, så har en ny undersøgelse vist, at risikoen for allergi hos børn nedsættes betydeligt, især luftvejsallergier. Det betyder allerede meget, at mødrene har spist middelhavskost under svangerskabet. Denne kost er fyldt med frugt og grønt, der mest spises som råkost og kraftigt modvirker forharskning af kroppen (oxidation), da den er fyldt med antioxidanter. Ved at spise meget varieret vil immunsystemets reaktion på maden også blive dæmpet. Børn skal ikke beskyttes mod at komme i kontakt med alt muligt ude i naturen. De skal have lov til at blive møgbeskidte og våde, klatre i træer, lave huler og lege indianere. Det er godt for at styrke deres immunsystem og dets normale funktion.
Rengøring af omgivelserne
Når du bliver generet af støv og pollen, skal du selvfølgelig sørge for rene omgivelser. Men der er ikke grund til at gå amok – hverken med tiden eller skrappe midler. En gang om ugen er nok – gør du det oftere, hvirvler du bare støvet op, så det kan genere endnu mere. Brug økologiske og svanemærkede produkter – med skrappe kemikalier risikerer du bare at bidrage til allergiens rod. Du kan med fordel benytte naturlige og harmløse erstatninger til mere krævende opgaver: Citron til afkalkning Eddike mod lugt og statisk elektricitet Mikrofiberklude og lunkent rent vand mod støv Cola mod kalk i toilettet Frys tøj, tæpper og andre tekstiler, der ikke tåler vask, mod husstøvmider (kan også dræbe lus på børster, huer m.m.), luft tøjet bagefter. |
Mange kvinder vil stå sig ved at rydde op i deres samling af kosmetik. Meget af den er fyldt med kunstige kemiske stoffer, der er giftige og allergifremkaldende. De bør i stedet bruge naturkosmetik, der ikke indeholder skadelige stoffer. Der findes efterhånden mange gode mærker, som for eksempel Mellissa, Aniel, Susanne Melchiorsen og Dr. Hauschka.
Men generelt er baggrunden for allergi og intolerans en utæt tarm, hvor ikke helt nedbrudt føde kan optages i blodet gennem den utætte tarmslimhinde. Immunsystemet vil så reagere med allergiske symptomer og med tiden måske autoimmune sygdomme. Man skal ikke regne med helt at kunne undgå allergi, men der er gode muligheder for at forhindre eller dæmpe allergiske reaktioner.
Forrige artikelHomøopati: Kroppen ved selv, hvad den har godt af
Næste artikelAnja Steensig: økolog med hud og hår