Alt, hvad vi oplever, lagres i os

Forfatter, madskribent og kostvejleder Lene Hansson måtte sluge en opvækst i flinkeskolen og som adoptivbarn. Resultatet var undertrykt vrede og irritable tarme, indtil hun forstod, at hvad sindet undertrykker, udtrykker kroppen.

København omkring Nyhavn en tirsdag formiddag er som en fordøjelse, der er gået i stå med biler på kryds og tværs i gaderne, hidsig pilotering i asfalten og frustrerede bilisters båthorn. På Lene Hanssons kontor i wellnesscentret i Holbergsgade hviler til gengæld en fred. Håranalyseapparater, bøger og kosttilskud står på rad og række. Og Liva, en Jack Russel-terrier, sover saligt på skødet af Lene, der fortæller sin historie om mange års fordøjelsesproblemer, og om hvordan hun blev kostvejleder.

– Mens jeg voksede op, gik jeg på vulkaner og følte, at jeg ikke måtte være for besværlig. Jeg turde hverken være ærlig eller blive vred. Jeg skulle være den pæne pige og undertrykke mig selv i den familie. Det var svært, for jeg havde fuld fart på og var en rigtig bulderbasse. Det var nogle gange en stor opgave for mine forældre at styre mig.

Hjemme i det pæne murstenshus i Vallensbæk, hvor Lene voksede op, talte man aldrig om, at Lene og hendes bror var adopterede. Det var forbudt, og udadtil skulle skammen over ikke selv at kunne få børn skjules, så Lene lagde låg på, hvorefter de indestængte følelser ifølge hende selv tog bolig i kroppen.

– Jeg blev simpelthen syg. I 7 år, fra jeg var 15 til jeg var 22, led jeg af irritable tarme, gigt i fingrene, eksem, astma og allergi. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg måtte opgive min ridning, undgå hunde, og jeg var aldrig med til Sankt Hans-aften, når græspollen var på sit højeste. Du kan sige, at jeg var buret inde fra april til september pga. allergi.

Lenes mor tog hende med til lægen, som frem for at finde årsagen gav Lene medicin i lange baner. Binyrebarkhormon, inhaleringsspray, høfeberpiller, ugentlige vacciner mod allergi og meget andet symptomdæmpende fik hun, men ikke et eneste kostråd. Som hun selv siger, havde de dog bare sagt ”drop leverpostejen, ostemaden og hakkebøffen, spis nogle flere grøntsager og frugt og drik noget mere vand”.

 

At overleve at blive givet bort

Et ord går igen, mens Lene fortæller sin fysiske og psykiske historie – ikke at der er nogen forskel på de to. Tværtimod, for det hele hænger sammen, hvis man spørger Lene. Ordet, som gentages, er overlevelse. At overleve har været et omdrejningspunkt i Lenes liv. Hun fortæller, hvordan hendes spæde liv allerede i sin biologiske mors mave var et dramatisk forløb om overlevelse. Den unge mor kunne ikke beholde Lene, da forholdet til faren var umuligt. Efter fødslen lå Lene de første tre måneder af sit liv i gips på hospitalet pga. mistanke om en hoftelidelse. Næste stop var børnehjemmet. Underernæret følelsesmæssigt og fysisk blev Lene 10 måneder gammel hentet af sine adoptivforældre.

– Misforstå mig ikke. Jeg har haft en god barndom. Kærligheden både til og fra mine adoptivforældre kan ikke drages i tvivl. Men jeg måtte hele tiden kæmpe med at tilbageholde min vrede af frygt for at virke utaknemmelig. For at overleve i et hjem, hvor vi ikke talte om det faktum, at jeg var adopteret, undertrykte jeg en del. Jeg var vred over at komme ind i en familie, hvor det var tys-tys, at jeg var adopteret. Uden at mene det ondt spurgte min mor ind imellem: ”hvad tror du, der var sket, hvis ikke du var kommet til os? Du er så utaknemmelig. Hvad nu, hvis du røg tilbage til børnehjemmet?”

– Jeg havde svært ved at fordøje de ydre omstændigheder, men det betyder ikke, at der manglede kærlighed eller omsorg. Men jeg ved med sikkerhed i dag, at alt, hvad vi oplever, lagres i os, især hvis vi ikke får afløb.

Da Lene var 3 år fortalte Lenes adoptivforældre hende om adoptionen, og først da hun som 22-årig ville være stewardesse og derfor skulle bruge et bevis på vaccinationer foretaget ved fødslen, berørte de atter emnet. I papirerne stod et andet navn end Lenes.

– Min mor forklarede mig, at det navn var det, jeg hed, inden de adopterede mig. Jeg mærkede hurtigt, at det ikke var et emne, vi skulle sige mere om. Det var lukket land. Men det gjorde mig bare endnu mere nysgerrig på, hvorfor jeg var så anderledes mentalt end mine forældre. Jeg havde et helt andet temperament, en anden livsenergi og nysgerrighed på livet. Hotelbranchen og jobbet som stewardesse lå derfor lige for med masser af spændende mennesker og steder.

 

Kosten blev en åbenbaring

Dårlig kost og massive mængder medicin gjorde, at da Lene som 22-årig startede som stewardesse hos Sterling, var det i en størrelse 44 i uniform. En veninde og Lene gik på samtlige slankekure. De tabte sig mange kilo for blot at tage dem alle sammen på igen. Men en dag giver veninden Lene den amerikanske bog ”Fit for Life”. På en flyvning til Canada på en kasse med toldfrie varer, mens passagerne sov, læser Lene bogen.

– Det går op for mig, at forkert kombineret mad laver en hulens masse ballade. Når du blander en masse kost-emner, kommer din fordøjelse på overarbejde. Den kan ikke fordøje stivelse og protein på samme tid. Det tager for lang tid for maden at passere gennem dit tarmsystem. Og hvis du spiser tre gange om dagen, skal du også stort på toilettet tre gange om dagen. Det er logisk, ellers mister du energi, føler dig oppustet, får ubalancer i blodsukkeret, mavesmerter, forstoppelse, irritabel tyktarm, sure opstød, dårlig ånde, hovedpine, eksem, overvægt, for højt blodtryk og så videre.

Ved at kostkombinere taber Lene sig 20 kilo på tre måneder. Og hendes fordøjelsesproblemer, astma, allergi, høfeber og eksem forsvinder fuldstændig. Dertil kommer, at al hendes medicin bliver overflødig. Det sætter gang i tankerne. Her har hun har været syg i syv år for så at vende hele bøtten på bare tre måneder ved at spise flere grøntsager og skille bøf og kartofler ad, så de ikke bliver spist ved samme måltid.

Hendes sygdomshistorie og helbredelse bliver herpå historien om, hvorfor hun uddanner sig som kostvejleder i Florida på samme universitet, som forfatterne til bogen Fit for Life også har gået på.

– Mine stewardessekolleger spørger til mit synlige vægttab, og mange af dem døjer også med eksem. Det slår mig, at det er afføring, der kommer ud gennem deres hud. Som ansat i luften skal du ofte holde dig i 12-14 timer, for det er ikke rart at stå i kø med de øvrige passagerer for at lave stort. Jeg forstår nu, at lige så vigtigt det er med et indtag af luft, mad og drikke, ligeså vigtigt er det at komme af med affaldsstofferne. Lykkes det ikke gennem de almindelige udskillelsesveje, sker der en ophobning – en deponering. Kroppen skal af med det, den ikke har brug for, og kan den ikke det, så bruger den andre udskillelsesveje som lunger eller hud, og så er det, at vi får sygdomme der.

 

Krop og sind er uadskillelige

Lene barsler med at lave en dansk udgave af bogen ”Fit for Life”. Da hun er højgravid med sin søn, lander bogen ”Naturlig slank” i forretningerne med opskrifter tilpasset danske forhold. I dag 29 bøger senere er ”Elsk din tarm 2” netop udkommet. Det er en arbejdsbog, som fortæller, hvad man skal gøre dag for dag med indkøbslister og opskrifter, hvis man vil kostkombinere.

– Sundhed starter i tarmen, og en glad tarm giver et godt humør, hvilket egentlig ikke er så mærkeligt, nu hvor vi ved, at 95 pct. af vores glædeshormon serotonin skabes i tarmen. Langt de fleste sygdomme starter med en dårlig fordøjelse. Og jeg har i mere end 20 år set, hvordan folk for det meste bliver raske, når de begynder at kostkombinere, bruge pro- og præbiotika og ty til metasundhed, hvis de har psykiske blokeringer, der bremser deres fysiske helbredelse. Fordi følelser, vi ikke kan komme af med, deponerer vi også og bliver således mentalt forstoppede.

Lene opfordrer alle til at bruge kroppens lidelser til at spørge sig selv: ”hvad mangler jeg at arbejde med i psyken”? Det var metasundhedens ophavsmand i Danmark, Lars Mygind, som gav Lene nøglen til forståelse af, at alle fysiske sygdomme også har rod i psyken, og så snart du kan slippe det psykiske, så slipper kroppen også sit behov for at have en fysisk manifestation. Det er Lenes ønske, at bogen ”Elsk din tarm 2” og kommende bøger hjælper andre med at bruge metasundhed, når de forsøger at få det bedre ved at finde årsagen til deres sygdomme.

– Jeg vil gerne have, at folk skal kigge på sig selv som en helhed og blive mere bevidste om, hvad der sker med dem, når de er syge, fremfor at styrte til lægen og få piller, der dæmper symptomerne og kroppens sprog. Fortielsen af min adoption var ikke det eneste undertrykkende forhold i min opvækst. Al den medicin, som lægen proppede mig med, lukkede munden på min krop og undertrykte mine symptomer.

– For at behandle årsagen gælder det ofte om at hente svar i psyken. Gør vi alle sammen det, vil jeg vove den påstand, at hele verden bliver et bedre sted. Hver enkelt menneske, som får det bedre, kan videregive positiv energi til andre, som så igen får nemmere ved at håndtere livets udfordringer.

__________

Bogen: Elsk din tarm 2

Lene Hansson og Christine Erritzøe følger op på bestselleren ‘Els din tarm’ med denne 2’er.

Det er en 4-ugers arbejdsbog med forslag til, hvordan du uge for uge kan gøre din tarm – og højst sandsynligt også dig selv – gladere.

De to forfattere tager læseren i hånden, så der både er madplaner, øvelser og træning, der hjælper dig og din tarm mod større sundhed. Og så er der 68 helt nye opskrifter at mæske sig i!

Udgivet af Forlaget Aronsen.