Det har længe været kendt, at ammende mødre giver barnet en sund start på livet. Nu viser et britisk forskningsprojekt, at børn, der har fået lov at die ved moderens bryst, også har lettere ved at tage et trin op ad den sociale rangstige.
Det nye studie leverer ikke et klokkeklart bevis på årsag og sammenhæng, men undersøgelsens størrelse gør alligevel konklusionen tankevækkende.
Forskerne kiggede på to store undersøgelser, de såkaldte fødselskohorter, hvor et stort antal fødende har givet detaljerede oplysninger om helbred, fødselsvægt m.v.
Forskerne kiggede på to kohorter fra henholdsvis 1958 og 1970. Den ældste omfattede 17.000 fødsler, mens den sidste omfattede 16.000 fødsler.
I sagens natur var mødrene i 1958 lidt flittigere med amningen end mødrene i 1970, hvor kvindernes frigørelse også frigjorde dem fra den traditionelle moderrolle. I 1958 ammede 68 pct af mødrene deres barn, mens procenten i 1970 fra faldet til 36. Børnene blev delt op i tre grupper: Dem, der aldrig blev ammet. Dem, der blev ammet i mindre end fire uger. Dem, der blev ammet i mere end fire uger.
Alle børn fra de to kohorter er blevet fulgt ind i voksenalderen, hvor man jævnligt har undersøgt deres helbred, hjerneudvikling og adspurgt dem om familiemæssige og sociale relationer m.v.
De britiske forskere tog højde for mange faktorer ved undersøgelsen, såsom forældrenes sociale status, da barnet blev født. Den sociale status blev defineret ud fra, om forældrene var uden uddannelse, om de var faglærte, selvstændige eller arbejdede med ledelse.
Forskerne kiggede så på barnets evne til at komme op af den sociale rangstige. Et trin op blev defineret ud fra faderens position i samfundet, da barnet var ti år gammel. Så hvis faderen eksempelvis var murer, og barnet fik en universitetsuddannelse, blev det defineret som et trin op ad stigen. Hvis barnet derimod ikke fik nogen uddannelse, var det et trin ned.
Da den sociale mobilitet er blevet bedre fra 1978, hvor børnene fra 1958 fyldte 20, til 1990, hvor børnene fra 1970 fyldte 20, skulle man tro, at der var stor forskel på evnen til at bevæge sig op ad stigen for de to grupper. Men faktisk viste studiet, at amning både i 1958 og 1970 øgede muligheden for at blive til noget større end far med 24 pct. Amningen mindskede samtidig risikoen for at tage et trin ned af stigen med 20 pct.
Studiet bekræfter et tidligere studie fra 2007, hvor man kiggede på 1400 børn født mellem 1937 og 1939 igennem 60 år. Her kunne man også se, at de ammede børn havde større chance for at klare sig godt på den sociale rangstige.
Forskerne er ikke sikre på, hvor årsagen skal findes. Måske er det den fysiske kontakt med moderen, der gør barnet psykisk stærkt, men modermælkens næringsværdi har også betydning for hjernens udvikling og dermed barnets evne til at tænke og ræssonere senere i livet.
Kilde: Medicinenet.com