Bæredygtig livsstil behøver ikke være alt eller intet

Fødevareproduktionen er en stor kilde til CO2-udledning, ødelæggelse af havmiljøer, destruktion af vild natur og negativ påvirkning af sundheden. Men faktisk kan bare små ændringer i en bæredygtig retning gøre en forskel.

Der findes et hav af kogebøger, som alle mener, at have fundet den sande vej: Low carb-high fat, palæo, 5:2-kuren, middelhavskost, vegansk, vegetar, flexitar og så videre og så videre.

Måske har du prøvet at sidde en søndag aften og bladre i sådan en kogebog og tænke: ”I morgen – mandag – der laver jeg min livsstil om. Nu går jeg all in og følger den her diæt til punkt og prikke”, for så fjorten dage senere at finde ud af, at det simpelthen var for meget på en gang?

Det kan også være, at du har siddet med følelsen af, at hvis det skal være så stringent, så er det ikke noget for dig. Forståeligt. For de fleste af os lever travle liv, hvor det med madlavning og indkøb kører på rutinen, og hvor det kan virke ekstremt krævende at vende bøtten på hovedet fra den ene dag til den anden. Og sådan behøver det faktisk heller ikke at være.

For der er en ny bog på markedet, som ikke siger: ”Det er alt eller intet”. Den siger et skridt ad gangen. Start med det, du kan overskue. Prøv noget af, og hvis det ikke virker, så prøv noget andet. Og den bog handler faktisk ikke om at bekende sig til en mad-religion. Den handler om at spise og handle mere bæredygtigt og i processen gøre noget godt for sin krop.

Forfatteren bag bogen ‘Bæredygtig Kost’ er Julie Juanita Larsen. Hun er uddannet havbiolog fra København Universitet og er bachelor i miljøbiologi. Julie arbejder med at undervise og holde foredrag om plastik, og hendes erfaringer med undervisning har hun taget med sig i arbejdet med bogen.

– Jeg har haft rigtig god respons på ikke at blive belærende, når jeg skal udbrede de her emner i min undervisning. Jeg synes det er vigtigt, at man ikke kommer med en løftet pegefinger. Det tænker jeg også over, når jeg snakker med mine venner, som jeg prøver at rykke lidt til, men uden at det må virke nedladende, siger hun.

For hun er overbevist om, at det ikke må komme til at virke som en sur pligt at passe på miljøet. Så er der nemlig større sandsynlighed for, at der ikke sker noget. Og det skal der. For det står mildest talt skidt til. Ikke kun med CO2-udledningen, men også med naturen, biodiversitet og den menneskelige sundhed, som er under pres fra fødevareindustrien.

Brugen af sprøjtegifte i landbruget påvirker biodiversiteten i naturen. Det siver ned i grundvandet, hvor det kommer ind i vores kroppe og kan virke hormonforstyrrende. Nogle sprøjtegifte er så kradse, at de er blevet forbudt, mens andre skal holde sig under en grænseværdi, som man mener, er barren for, hvornår kemikaliet kan påvirke sundheden.

Men ingen af grænseværdierne tager højde for cocktaileffekten, som betyder, at en plus en ikke er lig med to, men lig med tre, når stofferne interagerer med hinanden i kroppen.

Vi ser netop nu flere steder i landet, at danskere har været tvunget til at købe flaskevand, fordi vandet i hanen er forgiftet med en sprøjtegift, som ikke har været brugt i landbruget i over 10 år. Det har altså vidtrækkende og langvarige konsekvenser.

– Det er jo virkelig tragisk, at man finder pesticider og miljøgifte i grundvandet, og de kommer altså fra landbruget, siger Julie.

Og selvom omtanken for egen sundhed er vigtig, så er det ikke kun vores umiddelbare velvære, der er under pres af vores madvaner. Det er havmiljøet, dyrevelfærden, den vilde natur og fremtidige generationer også.

Vi producerer rigeligt med mad. Så meget, at der faktisk ikke behøvede at være sult i verden, hvis goderne var mere ligeligt fordelt. I 2050 estimerer man, at vi vil være to milliarder flere mennesker, end vi er i dag, og selvom madspildet i dag er enormt, vil den stigende befolkning betyde flere munde at mætte. Hvis vi skal løse den udfordring på en bæredygtig måde, er vi nødt til at producere anderledes.

Nogle produktioner er mere forurenende og tager mere plads end andre. Her er kødindustrien værd at fremhæve. Og selvom vi i flere år har hørt, at vi skal skære ned på kødforbruget, og selvom der faktisk også sker noget på området, så skal der ske mere. Det betyder dog ikke, at den eneste løsning er, at skære kød helt væk.

– Vi kommer ikke udenom, at kød er en miljøsynder. Men man kan godt spise en bøf en gang i mellem eller en kylling om lørdagen uden at have tabt klimakampen. Igen handler det om at starte der, hvor man er. Og så skal vi have omlagt meget mere kødproduktion til økologi, siger Julie.

Hvis al kødproduktion blev omlagt i morgen, ville der værre færre bøffer at hente ved slagteren eller i supermarkedet, simpelthen fordi udbyttet ved økologisk kødproduktion er mindre per hektar.

Men måske er det også okay? Måske behøver vi ikke få både bacon til morgenmaden, roastbeef til frokost og cuvette til aften. Måske kan vi godt nøjes med en af tingene eller nøjes med det en gang om ugen?

– Jeg synes, det er ærgerligt, at det altid bare kommer til at handle om, hvorvidt man spiser kød eller ikke kød, for vi kan sagtens kigge på, hvordan vi spiser kød og hvilken slags kød, vi spiser. Der er meget, der går tabt, når vi ser så ensporet på problematikken, og en vil tænke, at de kan ikke slippe kødet helt, og så er der ingen grund til at gøre noget, siger Julie.

Men hun understreger, at der er mange ting, man kan gøre, som ikke handler om kød. Man kan købe økologisk. Man kan købe lokalt, så man minimerer transportbelastningen. Spis efter sæson. Køb varer med et minimum af emballage. Drop plastikposen. Sorter dit affald, så plastikken bliver genanvendt. Undgå madspild. Køb vildtfanget fisk fremfor opdrættet fisk – på den måde er der ikke brugt landarealer på foder til fiskene, og man passer bedre på havmiljøet ved ikke at bidrage til antibiotika i havene eksempelvis.

Så kan det måske være svært at finde ud af, hvordan man så spotter de gode varer. Hvordan ser man om fisk er fanget bæredygtigt? Hvordan undgår man kemi i sine husholdningsprodukter? Kan man vælge varer, der er blevet produceret med omtanke for naturen? Ja, det kan du. Det handler om mærker.

Der findes nemlig en vifte af forskellige mærker, der skal gøre det nemmere at vælge miljørigtigt og bæredygtigt:

Det danske Ø-mærke, som betyder, at produkterne ikke indeholder gensplejsede ingredienser, ikke har været udsat for bakteriedræbende bestråling, ikke har været gødet med kunstgødning eller sprøjtegifte og kun indeholder tilladte tilsætningsstoffer.

Det grønne blad er en EU-mærkning, der også dækker over økologi og findes på økologiske varer produceret i EU.

Fairtrade-mærket symboliserer gode arbejdsforhold, men også at der er taget hensyn til naturen i produktionsområdet.

Det blå MSC-fiske-mærke viser, at fisken er fanget vildt og bæredygtigt.

Så er der svanemærket og EU-blomsten, der fortæller os, at varen er den miljømæssigt bedste.

Der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor der er karambollage mellem de forskellige retningslinjer – og hvad gør man så lige?

– Hvis man gerne vil minimere plastik og vælge økologisk, kan der opstå nogle problemer. For skal man købe eksempelvis forårsløg, så vil de økologiske være pakket, mens de konventionelle er emballagefri.

– Her synes jeg, at man skal gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst for en. Jeg ville vælge den økologiske, og sørge for at plastikemballagen bliver sorteret fra til genanvendelse, men det er jo en personlig sag, siger Julie.

‘Bæredygtig Kost’ er en kogebog med bæredygtige opskrifter, men mere end det, er det en videns-bog. Den fortæller alt, hvad der er værd at vide om kost, indkøb, bæredygtighed, miljø og sundhed.

Og hvis du halvvejs igennem føler dig lidt magtesløs på klodens vegne, så frygt ej, for der er inspiration og gode råd at hente, som du kan implementere i hverdagen efter forgodtbefindende og med det samme gøre noget positivt for fremtiden.

– Jeg kan også blive ramt af magtesløsheden, og det tror jeg er et generelt problem i forhold til den her problematik, fordi det gør en handlingslammet, siger Julie.

– Derfor er det vigtigt for mig at sige, at man ikke skal være modløs, men starte et sted, og så kan man tage det trin for trin. Madspild. Økologi. Emballage. En kødfri dag. Måske tager det ene det andet. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil gøre en kæmpe forskel, hvis alle gør lidt.

Opskrifter:

Fettucine med sprøde svampe i hvidvinssovs

Rabarbertrifli med hvid chokoladecreme

Spansk tortilla med chilidressing