Nyheder

Behårede kvinder bør drikke pebermynte-the

10. januar 2008

Pebermynte-the kan hjælpe kvinder, der plages af overdreven behåring, viser tyrkisk forskning.

Midlet er the – pebermynte-the. To daglige krus kan være med til at mindske mængden af mandlige kønshormoner i kroppen og dermed begrænse hårvæksten, skriver forskere fra Suleyman Demirel Universitet i Isparta i tidsskriftet Phytotherapy Research. Kan give mild skægvækstDe ramte kvinder kan blandt andet få øget hårvækst i ansigtet og på brysterne. Normalt behandles de med medikamenter, der sænker de mandlige kønshormoner i deres krop. »Men vore undersøgelser viser, at pebermynte kan være et godt, naturligt alternativ til kvinder, der har milde symptomer«, siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor Mehmet Numan Tamer ifølge BBC. The gav målelige forbedringerEfter at kvinderne i fem dage havde fået to daglige kopper pebermynte-the, registrerede forskerne en betydelig reduktion af testosteron i deres blod og et højere indhold af kvindelige kønshormoner. Generelt faldt testosteron-indholdet i deres krop ikke, hvilket kan betyde, at hormonerne i blodet var inaktive. Det britiske medicinske forskningsråd understreger, at hirsutisme-ramte har brug for ordentlig, medicinsk behandling, fordi der kan være flere, underliggende årsager til, at kvinderne får lidelsen. Den kan blandt andet været udløst af sygdomme i æggestokkene. Kilde: Politiken

Forrige artikelSund livsstil kan give 14 ekstra leveår

Næste artikelMænd med basstemmer får flere børn