Du står ved en korsvej og skal træffe et vigtigt valg. Hjernen arbejder på højtryk. Hvordan finder du det rigtige svar? Du mærker efter i kroppen, laver lister med for og imod og forsøger at lytte til din såkaldte intuition. Og der er dødsstille. Ikke en lyd. Hvad gør du så?
Intuitionen – ikke mindst den kvindelige – er til tider blevet udråbt som et orakel og vejen til de sande svar for den enkelte, men alligevel hører jeg gang på gang folk sige f.eks.: “Min intuition siger mig, at jeg ikke skal vælge det job, men jeg er bare bange for, at jeg går glip af en stor chance”, “Hvis bare jeg turde stole på min intuition. Sidste gang lod jeg bare tingene ske, og da endte det helt galt…”
Tvivlen sniger sig ind og spænder ben for den klare intuition. Tidligere oplevelser af svigt og fejlslagne forsøg lægger slør hen over din fornemmelse for, hvad der er rigtigt at gøre
Hvorfor mon? Kunne det være, at der måske ikke kun findes ét rigtigt svar? Eller at du først stopper op og lytter, når det (næsten) er for sent?
Intuitionen håndteres oftest som en trossag, vil jeg mene. Et fænomen, der er i familie med skæbnen. Den sande vej. Hvad nu, hvis der faktisk ikke findes nogen skæbnebestemt vej for dig? Hvad nu, hvis der findes flere veje, således at intuitionen reelt er et spørgsmål om at “vælge valget”? Kort sagt: At bestemme dig for, hvad der er den rigtige løsning for dig her og nu, med alt hvad det indebærer af satsning og forbehold.
Uanset om du tror på skæbnen eller ej, vil det imidlertid være en fordel at kunne fornemme det svar/valg, der er rigtigt for dig i situationen. Lad os se nærmere på, hvordan du kan opdyrke din intuition og benytte den bevidst.
Spørgsmålet er, hvordan du kan finde din intuition. Sidder den i maven i form af mavefornemmelsen? I panden i form af et klartskuende, buddhistisk øje? Eller kan du finde den et helt tredje sted.
Ordet “intuition” betyder ifølge sin latinske oprindelse (intueri) “at se ind i/på”. “At se ind i” giver god mening, når vi forestiller os, at intuitionen handler om at finde svarene i os selv. Problemet er imidlertid, at når vi kigger indad, vil der måske være helt mørkt og stille eller et kaos af følelser og tanker. Hvad så med “at se på”?
Forestil dig billedligt talt, at du tager et spejl op foran dig, hvor du kigger på dig selv, der kigger indad. Lyder det småtosset? Helt konkret handler det om at blive bevidst om elementerne i dine egne refleksioner og følelser – på samme måde som når du sidder over for en ven eller veninde og “spejler” hans/hendes overvejelser omkring et vigtigt valg. Du kommer med input og idéer, stiller spørgsmål til din vens/venindes argumenter:
– Hvad har du brug for nu? Hvad er din umiddelbare følelse?
– Hvad har du brug for på langt sigt? Hvad er dit langsigtede ønske?
Forsøg nu at besvare disse spørgsmål for dig selv, og mærk så efter, hvilken vej pilen peger.
Tanken er, at intuitionen er mere end ren mavefornemmelse og skæbnebestemt klarsyn, og den er mere end en regulær, rationel overvejelse af fordele og ulemper ved den ene eller anden løsning.
Intuitionen er simpelthen det sted, hvor du ved, at du ikke kan finde et bedre svar!
Måske er dette svar ikke det optimale, lyserøde og lette svar, men det er det bedste af de muligheder, du har og mener at kunne følge til dørs. Spørgsmålet er, hvordan du sikrer dig, at det er det rigtige – sande – svar for dig? Det kan du faktisk ikke, for du kan ikke styre din skæbne eller alle de ting, som verden og livet vil smide i hovedet på dig, efter du har truffet dit valg.
I stedet kan du vælge at sige til dig selv, at du vil standse op en gang imellem og forsøge at “se klart”, idet du overvejer, om dine daværende refleksioner stadig holder. Stil spørgsmålene igen – og se, om pilen er begyndt at vippe i en anden retning. På den måde vil du undgå at skulle bruge din intuition som et hjælpeløst råb mod himlen, når du allerede er klemt op i et hjørne. Den vil i stedet være din ledsager og dit værktøj til at se klart – og fremad!