Blodtryk i balance – sådan!

Det skønnes, at en million danskere går rundt med for højt blodtryk. Cirka 300.000 af dem ikke er selv klar over, at de lider af forhøjet blodtryk

Højt blodtryk kaldes også for hypertension og diagnosticeres, når det systoliske blodtryk er højere end 140 mmHg og det diastoliske blodtryk er større end 90 mmHg. Det systoliske tryk er udtryk for, når hjertet pumper blod ud i de store arterier, og trykket stiger. Det diastoliske tryk fremkommer, når hjertet slapper af igen. Hvis blodtrykket i en periode er konstant forhøjet, betyder det, at blodet presses igennem årerne med et højere tryk end normalt. Konsekvenserne kan være mange og fremkommer hyppigt, når hjerte og kredsløb overbelastes.

Blodtrykket varierer

Dit blodtryk er ikke stationært. Det er vigtigt at holde sig for øje. Blodtrykket svinger afhængigt af, hvordan du har det, og om du arbejder fysisk hårdt, cykler eller sover. Trykket reguleres derfor løbende af blandt andet et kredsløbsregulerende center i hjernen. Her vurderes og tilpasses behovene konstant ud fra blodtryk og blodets indhold af blandt andet ilt og kuldioxid. Vores behov for ilt og næringsstoffer varierer naturligt døgnet igennem, og alt det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, også når blodtrykket skal måles.

Går du for eksempel til lægen for at få målt dit blodtryk, så kan alene turen op ad trapperne øge dit blodtryk. Er du vred, stresset eller trist, så kan det også påvirke trykket

Du kan også med fordel være opmærksom på det såkaldte ”hvid kittel-syndrom”. Det dækker over den stigning i blodtrykket, som kan opstå alene ved at sidde overfor den læge eller det sundhedspersonale i hvide kitler, der måler dit blodtryk. Oplever du noget sådant, så kan du eventuelt låne en blodtryksmåler med hjem og måle dit blodtryk på flere forskellige tidspunkter af dagen. Det vil vise dig et mere korrekt billede. 

En videnskabelig gennemgang af lang række undersøgelser vedrørende blodtryk har også afsløret en stærk sammenhæng mellem forhøjet blodtryk og psykiske reaktioner som vrede og angst. Det foreslås derfor, at disse følelser også adresseres hos mennesker med forhøjet blodtryk, og at patienterne eventuelt tilbydes hjælp til håndtering af dem.

Tegn på for højt blodtryk

Det kan være vanskeligt for den enkelte at mærke et eventuelt forhøjet blodtryk. Det giver ikke lyd på samme måde som for eksempel højt blodsukker gør det. Derfor kan det være en fordel at kende til de hyppigste symptomer på forhøjet blodtryk. De er for eksempel:

• Træthed
• Hovedpine
• Svimmelhed
• Forpustethed
• Hjertekramper under anstrengelse

Uhensigtsmæssige madvaner, manglende bevægelse, manglende vandindtag og et højt alkoholindtag er hyppige årsager til forhøjet blodtryk. Alene hvis du indtager mere end to genstande dagligt, så øges din risiko for at udvikle højt blodtryk markant.

Risici ved forhøjet blodtryk

Et konstant forhøjet blodtryk er en stor belastning, der kan beskadige arterier og organer og dermed påvirke en lang række kropslige funktioner negativt. Det kan potentielt øge risikoen for blandt andet:

• Hjertekarsygdom
• Slagtilfælde
• Hjertesvigt
• Blodprop i hjerne eller hjerte
• Kredsløbsforstyrrelser i benene
• Påvirkning af nyrerne.

Det er derfor vigtigt at leve på en måde, så kredsløbet ikke belastes unødigt af et for højt pres fra blodtrykket. Det kan du læse mere om, hvordan du gør herunder.

Nyrerne spiller en nøglerolle 

Nyrerne er de helt store helte, når det gælder opretholdelse af et sundt blodtryk. Det handler primært om væske-, mineral- og saltbalance.

Nyrerne filtrerer cirka 180 liter væske i løbet af et døgn, og det koncentrerer de til 1-2 liter urin, som vi tisser ud. En kæmpe præstation i sig selv

De filtrerer også salte og mineraler hver dag for at holde niveauerne i balance. Derfor handler det blandt andet om at drikke tilstrækkeligt med friskt og rent vand og undgå for store mængder dårligt, raffineret industrisalt.

Helt ny forskning fra University of Pittsburgh har overraskende vist, at en nyfunden saltbearbejdnings-kanal uden for nyrerne kan vise sig som den helt afgørende faktor, når det kommer til at holde blodtrykket under kontrol. Fundet er for nyligt publiceret i tidsskriftet Hypertension. Det er banebrydende nyt, da denne særlige kanal indeholder immunceller – også dem, der findes i lunger, hjerte og tyktarm, og altså udenfor nyrerne. Forskerne har store forventninger til, at denne opdagelse vil kunne føre til en ny årsagsforståelse og behandling af forhøjet blodtryk.

Sådan opnår du et stabilt blodtryk

Niveauerne af væske, salt og mineraler har udover din generelle levevis betydning for dit blodtryk. Rigtig mange mennesker med for højt blodtryk vil kunne forbedre trykket alene ved at drikke tilstrækkeligt med rent vand hver dag. Imellem 1-2 liter afhængig af aktivitetsniveau og alder.

Reducerer du samtidig dit indtag af alkohol, så skal du bare se løjer

Cirka halvdelen af de mennesker, der lider af for højt blodtryk, bliver også hjulpet ved at reducere indtaget af raffineret industrisalt. Vi reagerer forskelligt på salt. Nogle mennesker er saltfølsomme, hvilket betyder, at et højere saltindtag øger deres blodtryk. Andre er salt-ufølsomme. Raffineret industrisalt er det fine, hvide salt, der tilsættes i stor stil til færdigretter, kød- og kødpålæg, leverpostej, chips, fastfood samt andre mere eller mindre ulødige fødevarer. Undgå det, hvad enten du har højt blodtryk eller ej.

Det er dog væsentligt at huske på, at salt er livsvigtigt, og derfor skal du ikke helt lade være med at spise salt, for det kan medføre andre, alvorlige helbredsproblemer

Til gengæld kan du med fordel lave god mad fra bunden og af gode, økologiske råvarer og salte moderat med uraffineret flagesalt fx Maldon salt eller Himalayasalt. Det vil være sundere for os alle, og for de saltfølsomme med forhøjet blodtryk kan det have en blodtrykssænkende effekt.

Bevægelse og valg af mad og livsstil spiller afgørende ind. Vejer du for meget eller ryger du, så er det gode områder at sætte ind overfor, hvis dit blodtryk driller. Du kan med fordel spise den gode Middelhavsmad med masser af grønsager, olivenolie og fisk, for netop i forhold til blodtryk og kolesterolubalancer har en sådan livsstil i studier vist sig effektiv. Det store fald i blodtryk og kolesterolniveauer tilskrives primært et dagligt indtag af en god ekstra jomfruolivenolie, der er supersund og balancerende i forbindelse med de fiberrige grønsager.

Revolutionerende rødebedesaft

En nyere metaanalyse har dokumenteret rødbedesafts blodtrykssænkende effekt.

Bare 1-2 dl dagligt kan have rigtig god effekt. I et af de medtagne studier målte forskerne blodtrykket på forsøgsdeltagerne over en 24-timers periode efter indtagelse af enten fire doser rødbedesaft (i alt 100 g) eller vand.

De målte også nitratniveauet i urinen før indtagelse og op til 24 timer senere. De fandt, at såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk blev sænket over en periode på 24 timer blandt de deltagere, der indtog rødbedesaft, i forhold til blot at drikke vand. Forskerne konkluderede, at effekten af en dosis på 100 g rødbedesaft var særdeles positiv i forhold til deltagernes blodtryk. Disse resultater styrker beviserne for, at mineralrige grønsager som rødbeder og dermed rødbedesaft sænker blodtrykket.

Hemmeligheden bag hørfrø

Hørfrø er den rigeste kilde, vi kender, til nogle fabelagtige lignaner, der forkortet hedder SDG (Secoisolariciresinol diglucoside). De er desuden også en af de rigeste plantekilder til omega 3 fedtsyrer, som mange danskere mangler. I et studie indtog deltagerne 30 g kværnede hørfrø hver dag. Det sænkede deres blodtryk markant. Så meget, at det faktisk var lige så effektivt som blodtrykssænkende medicin. Hørfrø giver samtidig gode omega-3 fedtsyrer og er helt bivirkningsfri at spise i mindre doser. Jeg kan foreslå dig at blande et par spiseskefulde kværnede hørfrø i morgenmyslien eller smoothien. Det er sundt.

Du kan læse mere om hørfrø på Madforlivet.com.

Vitaminer og mineraler

Uden vitaminer og mineraler intet liv. Vitaminer og mineraler er helt afgørende for stort set alle processer i kroppen, og de indgår i dannelsen af nyt væv, enzymer, signalstoffer og meget mere. Derfor er det en god ide hver dag at supplere din gode og grønsagsrige mad med en multivitaminmineraltablet af højeste kvalitet, gerne i kombination med D-vitamin og omega-3.

Personligt vælger jeg altid food state vitaminer og mineraler på grund af den højere kvalitet og optagelighed. Derfor lyder mine bud på gode multier på Nature’s Own CoQ10 multi, Nani multi eller Terra Nova multi. Det er virkelig gode og højtoptagelige multivitaminmineral præparater

Det er en god ide som dansker at sikre sig tilstrækkeligt høje D-vitaminniveauer året rundt. Og er dine niveauer på plads, så sænker D-vitamin dit blodtryk, endda helt naturligt. D3-vitamin har rigtig mange beskyttende funktioner i kroppen og tilstrækkeligt høje niveauer af D3-vitamin er blandt andet afgørende for et stærkt immunforsvar og et blodtryk i balance.

I et review har forskerne set nærmere på D-vitaminkoncentrationens rolle i relation til for højt blodtryk. En gennemgang af den foreliggende forskning på området viser en klar tendens til, at D-vitaminniveauerne i kroppen indirekte modulerer blodtrykket, så mangel på D-vitamin kan have en forhøjende virkning på blodtrykket, mens tilstrækkeligt høje niveauer kan have en blodtrykssænkende effekt. Det er en rigtig god ide at ligge på 70-100 nmol/l året rundt. Niveauerne kan måles i en blodprøve.

Omega-3 virker blodtrykssænkende

Omega-3 fedtsyrer er også blodtrykssænkende, allermest hos dem med høje blodtryksniveauer. Det har en Metaanalyse, publiceret i Journal of American Heart Association, vist. Mange danskere mangler omega-3 fedtsyrer, og de bedste kilder er sardiner, ansjoser, hørfrø, alger eller plankton. I kombination med hørfrø hører Nordfolk omega-3, udvundet af plankton, til mine foretrukne.

Blodtrykssænkende medicin

Er dit blodtryk for højt over en længere periode, så vil lægen skrive en recept til dig på blodtrykssænkende medicin. Det lyder umiddelbart som en let løsning, men husk, at ingen former for medicin er bivirkningsfri. Blodtryksmedicin kan fx forårsage høje kaliumniveauer.

Det kan påvirke hjertet negativt og blandt andet give hjerterytmeforstyrrelser

En anden faktor er, at mennesker i medicinsk behandling med blodtrykssænkende medicin frarådes at spise en lang række af de sundeste grønsager og kål. Det kan let starte en ond spiral, hvor kroppen ikke får de nødvendige fibre og næringsstoffer, hvorved tarmbiotaens og sundhedens tilstand generelt forværres. Derfor er det en virkelig god ide at have afprøvet alle ovennævnte tiltag, før du griber til medicinsk behandling, som for nogle kan være nødvendig.