Nyheder

Bønnepasta med tomatsauce og pesto

5. december 2014

Masser af grøntsager og færre raffinerede kulhydrater er godt for kolesteroltallet. Ligesom i denne opskrift.

Til 4 personer

Du skal bruge:

1 pakke sort bønnepasta

6 store, modne tomater

1 dåse flåede tomater

2 rødløg

2-3 spsk. ekstra jomfruolivenolie

1 chili

4 fed hvidløg

1 lille dåse tomatpuré

frisk samt tørret basilikum

frisk oregano

smages til med friskkværnet peber og uraffineret salt

Lidt revet parmesanost (kan udelades)

En god pesto

Sådan gør du:

Svits de hakkede løg, chili og hvidløg i olivenolien. Tilsæt de friske, finthakkede tomater, tomatpuré samt de flåede tomater. Tilsæt basilikum og oregano, salt og peber og lad tomatsaucen snurre i en halv times tid. Smag den til med friskhakkede krydderurter. Du kan vælge at blende tomatsaucen, hvis du gerne vil have en jævn sauce, eller du kan anvende den, som den er, med de grove tomatstykker og blot jævne den med lidt Maizena.

Kog bønnepastaen i en stor gryde med rigeligt vand og server den friskkogte bønnepasta med tomatsaucen, eventuelt med lidt pesto, lidt friskrevet parmesanost og en lækker salat til.

Lidt om bønnepasta

Bønnepasta er i modsætning til almindelig hvedepasta rig på proteiner. Den smager godt, og det er efter min mening en genial og sund måde at servere pasta på.

Fra ‘Kolesterol Kogebogen – Spis dig til blodsukker og kolesterol i balance’ af Anette Harbech Olesen.

Du kan finde flere opskrifter fra Anette på madforlivet.com

Forrige artikelHold hjernen skarp med motion!

Næste artikelSmukkere med tiden?