### BLOG ###>Kostens indflydelse

Børn skal da ha’ fedt!

29. november 2013

Hold da op, hvor jeg møder mange forældre, som er faret vild i fedt-junglen. Og som spørger: hvilke fedtstoffer skal jeg bruge til mit barn?

Desværre møder jeg også stadig en del fedtforskrækkede forældre, som stadig tror, at light-produkter er vejen frem. Lad os lige få lidt fedt facts på bordet.

Dit barn har brug for fedt!

– Ca. 60 pct. af hjernen er fedtstoffer!

– Nervesystemet skal være beklædt med fedt-hinder for, at signalerne kan løbe hurtigt, som de skal.

– Alle cellerne i hele kroppen har fedtstoffer i cellevæggen.

Så hvis dit barn skal udvikle sig optimalt og have bygget celler og nervesystem op, så skal der fedt til.

Men det er jo altså bare ikke lige meget, hvilken slags fedt vi snakker om her.

Der er stor forskel på en billig olie, som er behandlet med høj varme og kemi og står i en lys plastikflaske. Og så en kvalitetsolie, som er nænsom behandlet og opbevaret.

Den første af de to, er ikke egnet til menneskeføde – og slet ikke til dit barn. Fedtsyrerne er simpelthen ødelagte.

Men hvad så? Bliver det så ikke frygtelig svært og besværligt med alle de der forskellige olier osv.?

Det behøver det ikke. Her får du en kvik-guide:

Når det gælder madlavning

  • Til stegning: brug kokosolie eller smør. De er de eneste fedtstoffer, der kan tåle de høje temperaturer.
  • Til let opvarmning f.eks. i ovn: brug ovenstående eller olivenolie.
  • Vælg altid koldpressede økologiske olier.
  • Brug andre olier for smagens og variationens skyld i marinader, dressinger, pesto og direkte på maden.

Når det handler om at dække dit barns behov ind

  • Dit barn har brug for lidt mættet fedt på daglig basis. Økologisk smør eller kokosolie er godt.
  • Dit barn har brug for masser af omega 3 i form af DHA og EPA. Det fås kun i fisk og fiskeolie. Husk evt. at vælge en god kvalitets-fiskeolie.
  • Brug gerne nødder, frø og kerner i maden. Så får dit barn også sit behov de andre fedtsyrer dækket.

Hvis du har lyst til at læse om, hvad fedtstoffer betyder for dit barns søvn, er du velkommen til at kigge forbi på min egen blog her

 

Forrige artikelHvad er det lige med den motion?

Næste artikelKanelsnegl eller dræbersnegl?