Nyheder

Børn vælger nudler i madpakken

16. april 2007

Nudler med smag af kød eller grøntsager i portionspakker koster næsten ingenting, og det gør det til et populært måltid for især børn og unge.

Nudler er et hastigt voksende produkt i supermarkederne, men ofte er måltidet så fedt, at det ikke er meget bedre at spise end et stykke kage. Faktisk er nudlerne så populære, at der i mange klasselokaler landet over står elkedler, så eleverne kan koge vand til nudlerne i middagspausen.

“Der er stor forskel på pakker med nudler, men mange af dem har et fedtindhold, der gør, at nudlerne ikke er meget bedre end at spise end et stykke kage,” fortæller professor, dr.med Arne Astrup, der er chef for Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet.

Hellere groft rugbrød Han synes, nudler er en dårlig idé som madpakke og mener hellere, at skolebørnene skulle spise groft rugbrød med kød- og frugtpålæg og grøntsager.

“Det er ekstremt uheldigt, at vores kostvaner bevæger sig hen imod sådan noget tabermad, som det jo er,” mener Astrup.

Nudler er et hastigt stigende produkt i landets supermarkeder, og informationschef hos Dansk Supermarked, Erik Eisenberg, fortæller, at salget af produktet stiger med tocifrede vækstprocenter. “Det er ualmindeligt, at et produkt vokser så meget, som nudler har gjort de seneste år,” forklarer han.

Erik Eisenberg fortæller også, at det er Dansk Supermarkeds fornemmelse, at nudelkunderne er studerende, som skal have et billigt måltid, forbrugere som skal have et nemt mellemmåltid og folk på farten.

Kilde: Dato og Jyllandsposten

Forrige artikelBrændeovn øger risikoen for lungekræft

Næste artikelUnge sætter mere pris på den gode mad