Liv

Brobyggeren

Grænselandet mellem alternativ og konventionel medicin har i en årrække været præget af uforsonlighed. Læge Pia Norup har taget en amerikansk uddannelse i funktionel medicin.

Foto: Lars H. Laursen
3. april 2020

Grænselandet mellem alternativ og konventionel medicin har i en årrække været præget af uforsonlighed. Læge Pia Norup har taget en amerikansk uddannelse i funktionel medicin, der med et udpræget holistisk menneskesyn bygger bro mellem alternativ og konventionel behandling. Hun og en kollega har netop åbnet Roots Clinic i Hellerup, der kombinerer traditionel lægefaglighed og funktionel medicin.

Der sker en opblødning af skellet mellem alternativ og konventionel behandling i disse år. Selvom der stadig findes repræsentanter fra den konventionelle sundhedsfaglighed, der groft generaliserer hele den alternative verden som uetisk svindel og humbug, er der også andre tendenser at spore. På Vejle Sygehus har man f.eks. givet en sygeplejerske en amerikansk master i alternativ medicin. Det er efterhånden almindelig anerkendt, at man ikke kan adskille den lægefaglige behandling fra patientens eget liv. Uanset hvor evidensbaseret en behandling man iværksætter, bliver den sjældent en succes, hvis man ikke ser hele mennesket. Man kan måske vinde slaget, men man taber krigen.

Et supplement til konventionel behandling

Pia Norup er uddannet og har praktiseret som læge, før hun efterfølgende tog en uddannelse i funktionel medicin i USA. Funktionel medicin er en relativt ny medicinsk fagretning fra USA, der bakkes op af tiltagende evidensbaserede studier. Udgangspunktet er, at sygdom ikke kun skal nedkæmpes med medicin eller kirurgi; kost, motion, søvn og eventuelle kosttilskud kan spille en lige så stor, individuel rolle. Det er især i spil ved kroniske og autoimmune sygdomme.

– Alle mennesker med autoimmune sygdomme kan mærke en virkning, hvis de ser nøje på bl.a. fødevarer, søvnkvalitet og livsindstilling, siger Pia Norup, der understreger, at hun ikke ser funktionel medicin som et alternativ til konventionel medicin, når det gælder alvorlig sygdom. Men det er et væsentligt supplement.

Hvis man googler ”functional medicine”, dukker en lang række amerikanske fakulteter fra hele USA op i søgeresultaterne. Det er i høj grad et ”hot” emne i det amerikanske sundhedssystem.

Naturlig kost

Pia Norup skrev bogen ”Kronisk sund – Lægens 3-trinsplan mod autoimmune sygdomme” i fjor. Den rummer konkrete råd til styrket egenomsorg, som kan få selv alvorlige sygdomme som leddegigt, sklerose, diabetes og stofskiftesygdomme til at fylde væsentlig mindre i patientens liv. Bogens holistiske tilgang til sygdommene viser sig i grundige gennemgange af både de mentale aspekter, gennemgang af fødevarer, der kan påvirke sygdommen negativt, og en 3-trinsplan, der blandt andet indbefatter en eliminationsdiæt.

Kosten fylder ikke så meget hos læger af den gamle skole. Udover måske at fraråde stærk lakrids, når blodtrykket er højt, eller anbefale fedtfattig kost, når der er for meget af det usunde kolesterol i blodet, viser de færreste læger den store interesse for patientens kostvaner. Men det er ikke nødvendigvis ligegyldigt, om du lever af færdigmad – uanset hvor mange light-mærker eller andre lovprisninger, der måtte være på indpakningen.

– Hvis du er sund og rask, tager du ikke skade af et stykke rugbrød med spegepølse eller en frysepizza, men hvis du lider af en kronisk sygdom, er det en god idé at spise så naturligt som muligt. Du bør holde dig mest mulig fra forarbejdede fødevarer, fordi forarbejdningen ændrer i råvarernes næringsværdi. Færdigvarer indeholder tilsætningsstoffer, der kan påvirke en svækket organisme betragteligt, siger Pia Norup.

Voksende interesse blandt læger

Men også den naturlige mad kan med fordel tages i nærmere åsyn, hvis du lider af en autoimmun sygdom. Eksempelvis oplever nogle mennesker med en autoimmun sygdom, at deres symptomer forværres ved indtag af bestemte fødevarer, f.eks. gluten eller grøntsager fra natskyggefamilien (tomater, auberginer, kartofler mm.). Men den lægefaglige behandling begrænser sig alt for ofte til en recept på en salve. For den virker jo. Så længe du bruger den.

Pia Norup mærker dog en voksende interesse for funktionel medicin, når hun holder oplæg for lægekolleger. Hun husker fra sin egen lægeuddannelse, at arbejdet med fødevarernes indvirkning på sygdomme var henvist til et enkelt semester, så det er ikke underligt, at det ikke fylder så meget i bevidstheden hos læger af den gamle skole.

– Funktionel medicin understøttes af tiltagende evidens, efterhånden som forskningsresultater dukker op i anerkendte lægetidsskrifter, siger Pia Norup.

Glutenallergi

Pia Norup har ikke berøringsangst over for emner, der for få år siden primært var forbeholdt den alternative verden. Det var førhen f.eks. de færreste læger, der ville forsøge at forklare et forhøjet infektionstal med glutenallergi og en utæt tarm.

Men netop gluten kan være en del af problemet for mennesker med autoimmune sygdomme. Samtidig fastslår Pia Norup, at raske mennesker almindeligvis ikke tager skade af gluten, og at et godt, groft brød er en god kilde til både vitaminer og fibre. Men der er tiltagende evidens for glutens negative påvirkning af en sygdomsplaget organisme.

Overfølsomhed over for gluten eksisterer muligvis i forskellige former. Et klassisk eksempel er cøliaki, som er glutenallergi.

– Noget tyder også på, at nogle mennesker kan være overfølsomme overfor gluten, uden at have cøliaki. Hvis man har cøliaki eller glutenoverfølsomhed, kan gluten muligvis være med til at påvirke tætheden af tarmbarrieren – de såkaldte dørvogterceller. Og det kan have indflydelse på, hvilke stoffer der optages gennem tarmbarrieren og kommer ud i blodbanen, siger Pia Norup.

Når dørvogtercellerne populært sagt står på vid gab, er tarmen utæt. Det kan skabe inflammationstilstande i kroppen, og hos mennesker med en autoimmun sygdom vil det sætte immunforsvaret på yderligere overarbejde. Derfor bør alle mennesker med en autoimmun sygdom overveje, om de eventuelt lider af en fødevareallergi, der kan gøre deres sygdomssymptomer langt værre, end de behøver være.

Generøsitet som løftestang

Pia Norup tager i bogen udgangspunkt i ti leveregler, hun kalder fundament-regler. De er fundamentet for et sundt og godt liv, uanset om du er syg eller rask. Udover de selvskrevne emner som motion, sund kost og tilstrækkeligt med søvn er der også blødere værdier på listen. De sidste to punkter er en opfordring til at afsætte tid til meditation hver dag og at være generøs og givende.

– At være generøs handler om at bruge sin betænksomhed, velvilje og omsorg over for andre. For et af de største faremomenter, når man er kronisk syg, er, at man fokuserer for meget på rollen som syg. Når man viser overskud til at rumme andres behov, får man også større overskud til sig selv, siger Pia Norup.

Desuden er evidensen klar: Studier viser, at udøvelse af omsorg og generøsitet reducerer både stress, blodtryk og risikoen for tidlig død.

Meditation reducerer stress

Hun er overbevist om, at det mentale har stor indvirkning på en sygdoms udvikling. Hvis du fodrer dig selv med pessimisme, stress og negativitet, forringes din livskvalitet, og dermed får din krop mindre overskud til at bekæmpe sygdommen. Derfor er en anden af fundament-reglerne da også, at du bør afsætte tid til meditation hver dag. Det kan være femten eller tyve minutter før du skal sove, hvor du søger roen i dig selv.

– Jeg anbefaler alle at meditere. Jeg ved godt, at det ikke er alle, der magter at føre det ud i livet, men forskning viser, at det er en af de mest enkle, stressforebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der findes. Desuden viser forskningen efterhånden tydeligt, at der er tæt forbindelse mellem vores hjerne og vores tarm, og derfor kan meditation muligvis også have en indirekte – og måske en direkte – gavnlig effekt på vores tarmbakterier, som jo er en væsentlig del af et immunsystem, siger Pia Norup.

600 gram grønt om dagen

Hvis ti fundamentregler er i overkanten at efterleve, bør du ifølge Pia Norup først sigte på fundamentregel nummer to, der handler om at spise 600 gram grønt hver dag. Her er vel at mærke tale om grønt og ikke frugt.

– Nogle mennesker mener, de spiser sundt, fordi de får masser af frugt. Men frugt er ikke nødvendigvis så god en idé, da det jo også indeholder meget frugtsukker. Du skal i stedet vælge grøntsager af så mange farver som muligt og mindst 600 gram dagligt. Så vil du hurtigt få mere energi, siger Pia Norup.

Idéen bag funktionel medicin burde være ret åbenlys.

– Det giver god mening, at det har betydning for kroppens evne til helbredelse, hvad vi fylder den med af næringsstoffer og tanker. Om vi får bevæget os tilstrækkeligt. Det giver absolut god mening, siger Pia Norup.

Roots Clinic

Hun og kollegaen Tine Jørgensen, der er cand.scient. i klinisk ernæring, har netop åbnet en klinik på hjørnet af Tuborgvej og Strandvejen i Hellerup. På Roots Clinic vil de kombinere læge- og ernæringsfaglige principper med funktionel medicin. Klinikken henvender sig blandt andet til kronisk syge, der har brug for hjælp til en bedre hverdag med mindre sygdom. På rootsclinic.dk er der også tilbud om en række foredrag, events og undervisning målrettet de raske, der gerne vil forblive raske.

Forrige artikelCorona er godt for klimaet

Næste artikelDe vigtige tarmbakterier

Thomas la Cour

Journalist