Brug og brug igen: Inden vi drukner i plastik

I verdenshavene sejler plastikøer rundt som store monumenter over brug og smid væk-samfundet. I vores natur og mad finder mikroplast vej ind i vores kroppe. Vi har set på omfanget af problemet, og på genbrug som en løsning og en investering, der kan begrænse dit forbrug af smid-væk delene.

I Stillehavet flyder store områder af koncentreret plast og andet affald rundt lige under havoverfladen. Havdyr forveksler plastikken med mad, og mange af dem bliver alvorligt syge eller dør af det. Sidste år florerede en video på nettet af en stakkels skildpadde, der kniber øjnene sammen i smerte, da den får fjernet et sugerør, der har sat sig fast i dens næse.

Meget af det plast, der forbruges i Europa, er lettere end havvand. Dermed føres det nemt med vinden, og via floder og vandløb ender det langs kysterne og i havet. En undersøgelse har vist, at plastikstykker på 60 dage kan drive mere end 1000 km væk fra kysten.

En stor del af det affald, som flyder i havene og langs kysterne, er plastaffald som flasker, dunke, kapsler og poser. Cirkulerende havstrømme suger affaldet ind mod midten, og dermed opstår plastikøerne af kæmpe mængder plastik, der ikke kan komme væk igen. En del af affaldet bliver også skyllet tilbage på land. Her bliver det nedbrudt til mindre plaststykker i strandkanten, som igen ryger med strømmen og spredes ud i havet. På den måde er det svært at slippe af med den ubudne gæst i verdenshavene. Man antager, at plast kan leve videre i miljøet i århundreder.

Det kan være svært at sige, hvor meget plast, der svømmer rundt i verdenshavene, men ifølge FN’s Miljøprogram UNEP udledes der hvert år omkring 6,4 mio. tons affald i verdens have.

Ifølge kommunernes internationale miljøorganisation KIMO dumpes der hvert år 20.000 tons affald i Nordsøen. 80 pct. af det affald, der ender i havet, kommer fra land. Det kan være fra lossepladser, spildevand, industri og affald efterladt på strande og kyster.

Det er ikke kun de synlige plastikflasker- og poser, der er at finde i vores miljø. Bittesmå plastpartikler kaldet mikroplast findes overalt. Partiklerne er så små, at de kan være svære at se.

Mikroplast dækker over to typer af plast. Den ene er plastgranulat, der er en råvare, der bruges til fremstilling af plastprodukter. Der er ofte tilsat plastgranulat i kosmetik, og i bodyscrub tilsættes plasten for at give den skrubbende effekt. En bodyscrub kan indeholde op mod 400.000 stykker mikroplast. Den anden type er plastfragmenter, som opstår, når plast nedbrydes eller opløses enten på land eller i havet.

Når plasten svømmer rundt i vandet, kan det nemt friste små sultne fisk. Der er lavet mange undersøgelser af fisks indtag af plastik, og i en undersøgelse i den Engelske Kanal blev der fundet plastik i maverne på 37 pct. af 504 fisk. Der er også fundet plast i fisk i danske farvande. Forskere fra DTU Aqua (Institut for Akvatiske ressourcer) gennemførte i 2013 et studie af 45 unge sild og hvilling fra Storebælt ud for Sejerø Bugt. Her blev der fundet mikroplast i 31 pct. af hvillingerne og 29 pct. af sildene. Forskerne ønsker nu at foretage yderligere undersøgelser for at afdække, hvor stort problemet er i danske farvande.

Det er tydeligt at se konsekvenserne af det synlige affald på vores klode. Derimod mangler der stadig forskning til at afgøre, hvorvidt mikroplast er skadeligt for dyr og mennesker. Der er lavet adskillige studier af størrelsesfordeling og koncentrationen af plastpartikler i havet. I en svensk undersøgelse fandt man omkring 2500 gange flere mikroplastpartikler end det synlige plast i havet.

Plastpartiklerne findes også i mad. Sidste år lavede DR’s Madmagasin en test af plastpartikler i 13 forskellige fødevarer i et laboratorium i Holland. Det produkt, der indeholdt flest plastpartikler, var honning af mærket Budget. Det indeholdt 2660 partikler per kilo. Derimod indeholdt vand på flaske kun to-tre partikler. Derudover er der en sandsynlighed for, at vi kan indtage plasten gennem fisk og skaldyr, der selv har spist mikroplast. Der mangler dog at blive undersøgt mere på området.

Flere og flere designere har indset de skader, vi mennesker påfører naturen. Derfor tænker mange i bæredygtighed, når de udvikler nye produkter. Et eksempel er Anne Bannick, der har udviklet et kompostbart servicesæt kaldet PAPCoRN. Tallerknerne er lavet i sukkerrørsfibre med knive og gafler i træ. Servicet kan bruges to gange, hvorefter det kan nedbrydes i naturen. Det koster 100 kr. for 20 tallerkner med tilhørende bestik, hvilket hurtigt kan blive dyrt i længden, hvis det skal bruges til hverdag. Det betyder, at det kun er en lille gruppe forbrugere, der vil betale for varen, og derfor kan det ikke betale sig for supermarkederne at sælge det i deres butikker.

Du kan finde det bæredygtige service her: www.annebannick.dk.

Byggeindustrien har også fået øjenene op for metoder, der kan skåne naturen. Byggeforeningen Realdania har lavet et udviklingsprojekt, der hedder MiniCO2 Husene. Projektet består af seks parcelhuse, der reducerer CO2-udledning på hver sin måde. Det ene af husene hedder Upcycle House og er bygget af genbrugsmateriale. Grundkonstruktionen er to brugte skibscontainere, og isoleringen består af iturevet flamingo fra møbelhandlere samt granulat af behandlet avispapir. Aluminium fra øl- og sodavandsdåser er brugt til facadebeklædning, gulvbelægningen består af korkpropper, og vinduerne er hentet fra en nedlagt skole. Takket være genbrugsmaterialet udleder bygningen af huset ca. 86 pct. mindre CO2 end ved byggeri af et almindeligt hus.

Der er i dag lavet flere projekter med bæredygtige huse i Danmark. Andre eksempler er Køge Kommune, der har lavet økologiske huse kaldet Fremtidens Parcelhuse og Himmelen på Frederiksberg, der er bygget i pagt med naturen.

Tøj indeholder også mikroplast. Hver gang et stykke tekstil ryger en tur i vaskemaskinen, kan det udskille op mod 1800 stykker mikroplast. Derfor kan det være en god idé at spare på tøjet. Men du kender det nok godt – du får hurtigt en trang til at købe nyt tøj, og meget af dit tøj får kun lov at blive brugt et par gange, inden det bliver kasseret.

I Århus ligger Resecond, der er en fælles kjolegarderobe for butikkens medlemmer. Her kan du frit gå ned og bytte dine kjoler til nye med god samvittighed. Det koster 600 kr. hvert halve år og kræver blot, at du afleverer minimum én kjole for at tage en anden med hjem. Deres motto er: ’Fælles skab er bedre end ejerskab.” Jorden har ikke ressourcer til os alle, og derfor er Resecond en god måde at dele på.

__________

Sådan kan du nemt genbruge selv

Til brødet

Bager du selv? Det kan betyde bunkevis af fryseposer, der bliver brugt få gange, før de bliver smidt ud. Du kan i stedet bruge et kraftigt stykke stof som et viskestykke til at pakke brødet ind i. Det holder sig lige så frisk som i plastikposer.

Stoffet kan bruges igen og igen og skal bare vaskes efter brug.

Indkøbsposer

Køb stofposer, og sørg altid for at have dem på dig. Så er du sikker på, at du ikke skal til at købe plastikposer, når du lige beslutter dig for at handle ind på vej hjem fra arbejde.

En anden bonus er også, at du sparer penge, når du ikke skal bruge 3,50 kr. på indkøbsposer flere gange om ugen.

Engangsklude  

De farverige engangsklude indeholder masser af mikroplast, der ryger ud i havet, hver gang vi vasker dem. Udskift engangskludene til en model i bomuld. Du kan også strikke eller hækle nogen selv. Udover at spare dig selv og miljøet for plastpartikler, holder de længere og skal ikke skiftes ud lige så ofte. Du kan finde tips og tricks til at strikke dine egne karklude i facebookgruppen ’Vi strikker vores karklude selv’.

Divacup 


Kvinder bruge massevis af tamponer og bind. Det er både dyrt i længden, og der ryger massevis af vat og plastik i skraldespanden og videre ud i miljøet. Divacup er blevet en populær løsning til dette problem. Den indføres på samme måde som en tampon og skal blot tømmes og skylles hver fjerde til ottende time.

Isterningeposer


Om sommeren er det skønt med isterninger til at køle sig ned på. Her kan du hurtigt bruge mange isterningeposer. Skift i stedet de blå plastikposer ud med isterningebakker, det er en nem måde at spare naturen for plastik.

Genbrugelig emballage 


Det er også en god idé at gå efter varer i genbrugeligt materiale. I helsekostbutikker kan du købe vatpinde og vatrondeller i mærket Organic. Emballagen er udarbejdet af genbrugspapir.