Carsten Bjørnlund: “Yoga giver mig energi”

Fugtigt gråvejr dræner mig, siger skuespiller Carsten Bjørnlund, der blandt andet spiser nationalretten med barndomsvennen, læser bøger, spiller i band og dyrker motion for at lade op mellem opgaverne. Lige nu kan han ses i ”Arvingerne”, og der er flere nye afsnit af ”Rita” på vej.

Siden 41-årige Carsten Bjørnlund for snart 13 år siden blev uddannet skuespiller, har arbejdsopgaverne stort set afløst hinanden, noget der ikke er en selvfølge i hans branche. Han lavede en del teater de første syv år, men aftener og weekender på arbejde blev snart uforeneligt med familielivet, og de senere år har han gjort sig mere og mere bemærket på film og i tv-serier.

Carsten Bjørnlund har sønnerne Bertram på 11, og Vilfred på 6, med skuespillerkollegaen Signe Skov, som han var gift med fra 2004 til 2011. Han kan i øjeblikket ses på DR1 om søndagen i serien ”Arvingerne,” hvor han spiller storebroren Frederik i familien Grønnegaard. Fra den 26. januar helt frem til den 9. april står han igen på de skrå brædder på Det kongelige Teater i komedieforestillingen ”Koks i kulissen,” og han har også haft tid til at medvirke i en afgangsfilm fra Filmskolen, der blev optaget i de underjordiske gange i Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Derudover er han i gang med optagelser til nye afsnit af TV 2-serien ”Rita,” hvor han spiller skoleinspektør med dårlig tøjsmag og et godt øje til den bramfrie Rita.

Der har ikke været mange pauser mellem opgaverne i Carsten Bjørnlunds professionelle liv, men når de er der, har han lært at bruge dem til at slappe af.

– Hvis jeg ved, jeg skal i gang med noget, kan jeg godt slappe af, og jeg øver mig i ikke at stresse op, når der ikke er noget arbejde i kalenderen. Men jeg har været heldig fra begyndelsen at få opgaver, der førte noget andet med sig og været i sammenhænge, hvor folk gerne har villet invitere mig tilbage og lege med.

Carsten Bjørnlund drikker café americano, espresso med ekstra vand, på Café Espersen i Dragør Havn, hvor han ind i mellem også kommer og spiser stegt flæsk.

– Min gode ven fra folkeskolen, Miv, og jeg kører rundt og spiser stegt flæsk forskellige steder. Nogle gange ringer vi sammen og finder ud af, hvor vi skal køre hen, andre gange kører vi bare derudaf og ser, hvor vi ender. Hvis vi havner et sted, hvor flæsket er for tørt, kommer vi ikke der igen, andre steder er det godt, og så vender vi tilbage. Det er et godt åndehul, det der med at være sammen med venner, siger Carsten Bjørnlund, der har en håndfuld tilbage fra sin folkeskoletid.

– Jeg har venner fra alle mine årtier i livet, bortset fra det første. Jeg fik venner i teenageårerne, da jeg var i tyverne, og da jeg var i trediverne.

Ligesom de fleste andre bruger Carsten Bjørnlund sine venner til forskellige ting, men fælles for venskaberne er, at de giver ham energi.

– Man har jo forskellige møder med folk, og venskaberne bygger på forskellige ting. Den ene giver gode råd, den anden er til kaffe og gåtur. Kunsten er at udvide grænserne for venskaberne, for hvis man hele tiden bruger folk til det samme, kan venskabet godt blive lidt udvandet med tiden.

Udover at være sammen med venner, lader Carsten Bjørnlund op ved at læse. Han forsøger sig med store klassikere ind i mellem, men tit ender det med en krimi. Og så synger han i rockbandet Rovdrift, der i modsætning til, hvad navnet signalerer, spiller smukke ballader med poetiske tekster.

Carsten Bjørnlund er opmærksom på sin kost og efter at have afprøvet diverse ”religiøse” kostretninger, holder han sig nu til almindelig sund kost, undlader at overspise og indtager så vidt muligt ikke hvidt sukker.

– Jeg har det bedst i de perioder, hvor jeg spiser meget grønt. Mad er jo meget forbundet med vaner og med hvem, man spiser sammen med. Jeg spiser på én måde med børnene, Miv og jeg spiser stegt flæsk sammen, og nu har jeg en kæreste, der også godt kan lide stegt flæsk, vi spiser i det hele taget meget det samme, så det er fint.

Også i forhold til motion har han afprøvet forskellige retninger.

– Jeg får motioneret mest, når jeg har bedst tid, selv om det er åndssvagt, for det er, når man har mest om ørerne, man har mest brug for motion. Og jeg har fundet ud af, at det, der tjener mig bedst, er yoga. Jeg har været rundt om styrketræning og gik også til boksning en overgang, men det, der giver mig den bedste energi, er yoga, for der er også et mentalt lag med, som huer mig.

Carsten Bjørnlund siger, at hvis en rolle kræver en bestemt fysik, vil han indrette sig efter det. Han tabte sig f.eks. efter eget valg seks kilo til sin rolle i de to første afsnit af tv-serien ”Den som dræber,” og til sin rolle i tv-serien ”Album” groede han et langt skæg. Han kunne også godt finde på at tage mange kilo på, hvis en rolle krævede det, og hvis han fik professionel hjælp til at tabe sig bagefter.

– Jeg ville være super-nervøs for at ødelægge mig selv, hvis ikke jeg fik vejledning rent kost- og træningsmæssigt.

Han kan bedst lide at fordybe sig i en opgave frem for at fare rundt til flere, som han har gjort i en periode, men uanset hvad han laver, er mandag aften nærmest hellig for ham. Der har han heller aldrig sine børn. For mandag aften er øveaften.

– Bandet er en stor energikilde for mig. Vi mødes hver mandag aften og spiller musik, som vi selv laver, og en gang i mellem, når nogle gider have det, tager vi ud og spiller, siger Carsten Bjørnlund.

– Jeg har det rigtig fedt, når jeg kommer hjem fra en god øver.

Carsten Bjørnlund har, siden han var otte-ni år gammel, vidst han ville være skuespiller. Der er ikke nogen skuespillere i hans familie, men hans virke har inspireret hans mor til at spille amatørteater, og det er måske fra hende, han har fået sin kunstneriske åre. Han har, som så mange andre, haft diverse fritidsjob, bl.a. gjort rent, arbejdet på et skolebibliotek, i en spiritusforretning, som cykelbud og på en kulturstation for børn i Helsingør, nord for København. Her voksede han op som den ældste af tre brødre hos deres mor og var weekendbarn hos sin far.

Selv om han har to brødre og to sønner, har Carsten Bjørnlunds liv været fuld af kvinder.

– Jeg synes, mit liv generelt har været mere præget af kvinder end mænd. Jeg boede primært hos min mor, gik i dagpleje, havde kvindelige pædagoger i børnehaven, en kvindelig klasselærer i skolen, og da jeg en overgang deltog i et projekt i Helsingør, der hed Perron X, var det gennem kommunen, hvor sagsbehandleren var en kvinde. Teaterskolen er præget af kvindelige værdier og har mange kvindelige lærere. Og det er en tendens, som er fremherskende i vores samfund.

– Det maskuline har ikke været noget, som har ligget naturligt i min opvækst. Noget har jeg måttet opsøge, noget har jeg tilkæmpet mig, men det er svært at finde gode, sunde, mandlige forbilleder, fordi mandigheden fik en på “godda’en” i 70’erne … Hvis man var en mand, var man bare et svin, der kun tænkte på at knalde … Men jeg har med tiden tilegnet mig nogle gentleman-dyder. Jeg holder f.eks. døren for en kvinde og hjælper hende jakken på, men det skal man også passe på med!

– Jeg holdt engang døren for en ung kvinde i Illum, og lige idet, hun gik forbi mig, sagde hun ”svin!” Og jeg holdt altså ikke døren, fordi jeg ville i seng med hende, jeg havde nok også holdt den for en mand. Men jeg tror, vi skal passe meget på med ikke helt at afseksualisere det offentlige rum, for ellers ender det med, der ikke bliver født flere børn her i Vesteuropa.

Carsten Bjørnlund er vokset op ved vand, og det at være i vand giver ham også energi.

– Jeg var vinterbader på et tidspunkt, men det kan jeg ikke rigtig finde tid til mere. Jeg kan godt lide at kigge på vand, men mest af alt kan jeg lide at være i det, dykke ned i det, og det skal helst være havet. Vi havde en sejlbåd, da jeg var barn, og selv om jeg ikke kan huske det helt konkret, sidder det i mig. Jeg har aftalt med en ven, at vi skal sejle Jorden rundt på hans fars sejlskib. Det kan sagtens have lange udsigter, det skal ikke være i morgen, men det skal nok blive til noget en dag. I mellem tiden kan jeg tilegne mig de nødvendige certifikater og færdigheder…

– Jeg tror, det er godt at prøve kræfter med at være på havet, og jeg har nok sådan en lidt romantisk forestilling om at sidde der ude på vandet om morgenen, hvor alt er helt stille.

Som for mange andre giver det nye år, vi lige har taget hul på, anledning til diverse refleksioner.

– Jeg kan meget godt lide at lave sådan en slags statusopgørelse, både omkring nytår og til min fødselsdag. Hvor var jeg sidste år? Hvor er jeg nu? Er jeg på vej det rigtige sted hen?

Og det er han tilsyneladende. Både i arbejdslivet og privat.

– Det vigtigste for mig er at være i en position, hvor jeg har frihed til at vælge og ikke lave noget af tvang. Det gælder på alle områder i livet. Jeg har ikke sat mig i et dyrt hus, og jeg har ingen bil. Jeg er god til at bruge penge, når jeg har dem, men jeg kan klare mine udgifter, selv om der ikke skulle være arbejde en periode. Og det er frihed for mig.

Carsten Bjørnlund siger, han gerne vil arbejde i udlandet. Han har gjort det lidt men vil gerne gøre det meget mere.

– Hvis den rigtige opgave kommer, vil jeg gerne. Ikke for enhver pris.

For lige som det meste andet, Carsten Bjørnlund involverer sig i, skal det give ham energi og ikke dræne ham for det.