Opskrifter

Chokolade-smoothie

Foto: Trine Vesteraa
5. april 2021

1-2 personer (afhængig af om det er et selvstændigt måltid eller en snack)

Det skal du bruge:

1 ½ banan ca. 125 g

1 gulerod ca. 60 g

75 g frosne ærter

¼ appelsin + fintrevet skræl fra ¼ appelsin

½ spsk chiafrø

½ spsk hørfrø

½ tsk kanel

¼ tsk vaniljepulver

1 ½ spsk rå kakao

1 dl plantemælk fx havremælk

Sådan gør du:

Kom alle ingredienser i en kraftig blender og blend til du har en lækker og cremet smoothie. Skal smoothien være mere sød, kan du tilsætte lidt mere banan eller 1-2 dadler.

Top evt. smoothien med poppet quinoa, kakaonips og spiselige blomster.

For alternative smagsvarianter kan du undlade appelsin og i stedet tilsætte tørrede pebermynteblade eller instantkaffe + lidt mere væske eller færdigbrygget og afkølet kaffe.

Forrige artikelSmørepålæg

Næste artikelLidt mindre til den søde tand

Trine Vesteraa

Ernæringsterapeut
Skribent på Naturli siden 2012.