Uanset om du har et overforbrug af medicin, overmotionerer, har hang til saltlakrids, kaffe eller chokolade eller ’bare’ har svært ved holde dig under de anbefalede 7/14 genstande om ugen, så kan det altid betale sig at blive bevidst om, hvorfor du har de vaner, du har – for måske at lære at ændre dem.
Vaner har det med at blive hængende – det er så at sige deres ’natur’. På samme måde er vores natur til enhver tid – at forsøge at få dækket de basale behov, vi har. I perioder kan vi undsige os og gå på kur/afvænning – men trangen vil vende tilbage, så længe det bagvedliggende behov ikke er dækket. Ofte glemmer vi at undersøge vores vane ordentligt og bruger alt krudtet på at få bugt med den via planlægning og styring. Det giver ofte bagslag, da styringen i sig selv kræver noget af os og belaster os yderligere. For de disciplinerede få lykkes det at komme om på den anden side og vænne sig til nye leveregler, så de (næsten) bliver naturlige. For de fleste vil det ene tilbagefald afløse det andet.
Problemet er ikke symptomet, men årsagen: Hvorfor har du den uvane, du har? Hvad ligger BAG trangen? Når vi analyserer vores adfærd og hverdag, vil vi ofte opdage, at den dårlige vane eller det misbrug, vi kæmper med, er et forsøg på at dække et behov, som reelt ikke kan dækkes af hverken alkohol, slik, overdreven motion, medicin, computerspil eller tv – bare for at nævne nogle eksempler.
Forestil dig en kvinde, lad os kalde hende Lotte, som er midt i fyrrerne. Hun har et godt og fremgangsrigt arbejdsliv inden for det offentlige, hvor hun får masser af udfordringer og muligheder for udvikling og dygtiggørelse. Karrieremæssigt er hun uden tvivl velfungerende.
Der er bare det, at Lotte har en last – hun drikker det, der svarer til ca. to kander kaffe om dagen. Hun er godt klar over, at hun er en ’rigtig kaffesøster’ og joker lidt med det, men reelt har hun ikke styr på, hvor mange kopper det egentlig bliver til. Der er ingen, der bemærker det, fordi i hendes daglige arbejdsmiljø er det almindeligt at drikke en del kaffe, men reelt har Lotte længe haft ’småproblemer’ med både maven og søvnen i hverdagene – og når hun i weekenden ikke drikker så meget kaffe, føler hun sig sløv og uoplagt og får af og til hovedpine.
Når vi kigger på Lotte, er der ikke meget, der falder i øjnene. Netop derfor kan det være svært for andre og hende selv at se, at der er tale om det, vi kunne kalde et ’hverdagsmisbrug’. Lottes liv er spændende og i ’flow’, og netop i sådanne tilfælde er det nemt at ty til de lette stimulanser, fordi hun gerne vil opfylde forventningerne fra omgivelserne og ikke mindst fra hende selv, om at hun bliver ved at opnå gode resultater og er effektiv i sit job. Lotte drikker meget kaffe, simpelthen fordi hun har et overdrevent fokus på at være en succes!
Bag ønsket om at have succes ligger ofte et stort behov for anerkendelse og/eller kontrol over sit eget liv. Når vi bliver bemærket for vores resultater og oplever, at vi kan styre ’slagets’ gang, får vi større selvtillid og føler os trygge. Dette er to essentielle og helt naturlige behov, som vi alle har. Der hvor behovet kammer over – herunder de dårlige vaner, som ’hjælper’ med til at opfylde forventningerne om succes – er, når vi bliver så bange for at fejle, at vi aldrig standser op og vurderer, hvad vi gør ved vores krop for at følge med. Vi får aldrig kigget på, hvilke muligheder, der ligger i at slippe kontrollen og rumme muligheden af ofte lærerige fejl.
Forestil dig en mand midt i trediverne, Michael. Michael har købt hus og stiftet familie inden for de seneste år. Michaels kone er tilbage på job efter to lange barselsperioder, og deres fælles hverdag er typisk for den moderne families puslespil. Han har en mellemlang erhvervsuddannelse og har skiftet job nogle gange, fordi den branche, han arbejder i, er meget omskiftelig og der foretages relativt ofte udskiftninger blandt medarbejderne, afhængigt af ordrebeholdningen og markedet.
Flere gange om ugen får Michael hovedpine eller ondt i nakken, og så tager han gerne et par smertestillende piller, nogle gange må han tage piller 2-3 gange i løbet af dagen. Fysioterapi har aldrig rigtigt hjulpet, og selvom han motionerer et par gange om ugen, vender smerterne altid tilbage.
Tryghed og forudsigelighed:
Michaels situation er ikke alarmerende (endnu), men hans konstante smerter peger på nogle gennemgående udfordringer, som han hidtil har løst med smertestillende medicin. Kroppen forsøger at sige fra, og Michael ’slukker’ reelt for kroppen med pillerne!
Når vi bliver udsat for mange forandringer på samme tid og måske aldrig helt ved, hvad morgendagen bringer, går vi i ‘overlevelses-mode’. Det medfører en konstant overbelastning – og med tiden stress. Som mennesker er vi naturligvis forskellige – nogle ønsker udfordringer og konstant udvikling, andre har det bedre med mere faste rammer. Michael hører til den sidste gruppe, og derfor er hans livssituation uholdbar. Hans behov for tryghed og en vis forudsigelighed bliver ikke opfyldt i et liv med krævende småbørn, en travl kone og et usikkert jobmarked. Hans krop reagerer som de flestes med at protestere mod denne psykiske overbelastning, og lærer han ikke at lytte til den i tide, er der meget på spil: sygedage, tab af job, skilsmisse?
Forestil dig Grethe på snart 60. Hun er lykkeligt gift på 33. år og tæller ned til pensionen. Den sidste af børnene flyttede hjemmefra for 5 år siden, og manden er travlt optaget af karriere og fritidsinteresser. Grethe arbejder på deltid på kontor, skranter lidt med knæ og hofter, men klarer sig ellers godt på sin arbejdsplads, hvor hun har været i mange år. Indtil videre har hun ingen børnebørn fået, men regner bestemt med at få det – engang.
Gennem de seneste år har Grethe fået en vane med at sætte sig foran fjernsynet lige efter aftensmaden, og selvom hun stritter imod, finder hun i løbet af aftenen altid lidt godter frem – favoritten er chokolade, men det kan også være kiks, nødder og tørret frugt. Ofte oplever hun, at skålen er tom, uden hun har opdaget det. Grethes aftenhygge skyldes, at hun generelt keder sig og måske føler sig lidt ensom!
Selvom vi har familie, er i parforhold og har et godt job, er det ikke ensbetydende med, at vores liv har tilstrækkeligt indhold. De fleste mennesker har et vist behov for forandring og nye indtryk, og får vi ikke dækket det, så sætter vi noget andet i stedet – det kan være lækkerier og fjernsynskiggeri, men også overdreven motion eller brug af Facebook og computerspil kan være udtryk for det samme udækkede behov for (nyt) indhold i livet og inspirerende sociale relationer.
Hvis Grethe – og alle vi andre ‘hverdagsmisbrugere’ – ikke er bevidste om vores behov for at blive inspireret, gøre en forskel for andre og lære noget hele livet, så går vores liv faktisk lidt i stå, og vi bliver alt for afhængige af, at omgivelserne leverer forandringerne.
Når du læser disse cases eller hører om andre, der har dårlige vaner, kan du sikkert med lidt omtanke godt spore dig frem til, hvad det reelle behov kan være, dvs. hvad der ligger bag uvanen eller misbruget. Hvis du selv har en vane eller et mønster, som du gerne vil ændre på, så er det blot at gå i gang med at kigge på dine egne behov. Spørg dig selv: Hvad har jeg ALLERMEST lyst til, hvis jeg ikke skulle tænke på andet end mig selv? Hvad ville gøre mig allermest glad og tilfreds med livet og mig selv? For Lotte er det anerkendelse fra andre (og sig selv) og indfriede ambitioner. For Michael er det nogenlunde faste rammer og muligheden for at kunne se lidt længere frem ad gangen. For Grethe er det at kunne engagere sig i andre og opleve, hvordan hun stadig kan lære og opleve noget nyt. Spørgsmålet er: Hvad er det for dig?