Cocktaileffekt overses ved risikovurdering

Grænseværdierne for kemikalierester i vores fødevarer og fødevareemballager bør revurderes, mener flere danske forskere. Der er ikke taget højde for alvorlige cocktaileffekter.

Forskning fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danskerne generelt får en begrænset mængde rester af sprøjtegifte i deres kost – til gengæld får vi for meget bly, cadmium, PCB og dioxiner. Og cocktaileffekten, der er effekten af flere kemiske stoffer sammen, er et langt større problem end hidtil antaget.

Kemikaliers skadevirkning er additiv

DTU Fødevareinstituttet er ved at lægge sidste hånd på et fireårigt forskningsprojekt, der viser, at de mest almindelige hormonforstyrrende stoffer kan være yderst skadelige, selvom de forekommer under de fastsatte grænseværdier. Problemet er, at stofferne virker additivt, hvilket vil sige, at man kan lægge effekten af stofferne sammen. DTU-studiet er baseret på forsøg med rotter.

– Den indsigt har stor betydning for, hvordan vi fremover bør risikovurdere de kemikalier, vi er udsat for gennem de fødevarer, vi spiser, siger professor Anne Marie Vinggaard til fagbladet Ingeniøren.

Studiet viste blandt andet, at cocktaileffekter af to typer pesticider, et phthalat og et lægemiddel gav misdannelser på kønsorganerne hos 90 pct af hanrotterne. De blev blandt andet født med spaltet penis, dårligere sædkvalitet og et forøget antal brystvorter.

Cocktaileffekt øger risiko for kræft

Et studie fra Roskilde Universitet (RUC) har for nylig vist, at cocktaileffekten øger risikoen for kræft.

Forskerne fra RUC undersøgte tre stoffer, der har genotoksiske effekter, hvilket vil sige, at de kan ødelægge DNA’et i kroppens celler. Denne ødelæggelse er et potentielt forstadie til kræft.

– Vores studie viser, at hvis man ikke tager højde for blandingseffekterne, så undervurderer man giftigheden – og så fastsætter man grænseværdien på et forkert grundlag. Dette er vigtigt, da man i EU i øjeblikket diskuterer, om man kan lave generelle grænseværdier for genotoksiske stoffer, udelukkende baseret på studier af enkeltstoffer, siger Kristian Syberg, der er adjunkt i miljørisiko ved RUC.

Markant undervurdering af kemikaliers giftighed

De tre stoffer, forskerne testede i Roskilde, var to slags pesticider og stoffet akrylamid, som bliver brugt i industrien til spildevandsbehandling og papirproduktion, men som også udvikles naturligt i visse stivelsesholdige produkter som eksempelvis kartofler, når de opvarmes til over 120 grader.

– Hvis man spiser chips, som jo har været opvarmet til over 120 grader under produktionen, eller hvis man spiser ovnbagte bagekartofler bagt ved over 120 grader, så indtager man akrylamid, som man godt i forvejen ved er et meget kræftfremkaldende stof. Det nye er, at hvis et stof som akrylamid blandes med andre genotoksiske stoffer, så øges giftigheden markant. Og det gælder formodentlig også, selvom man først indtager et af de andre stoffer dagen efter, eksempelvis ved at tage cyklen på arbejde og derved indånde bilos; blandingseffekten kan også ske inde i kroppen, som kan ophobe stofferne, siger Kristian Syberg.

Han siger, at en undersøgelse af cocktaileffekten er væsentlig for en række andre kemikalier, fordi der ellers er en markant undervurdering af kemikaliernes giftighed.

Kilder: ing.dk, ruc.dk