For hver dag stiger antallet af døde med coronavirus. I skrivende stund har 42.151 mennesker ladt livet, og det kan være svært at få øje på lyspunkter. Men der er alligevel i hvert fald et enkelt. For nedlukningerne, de færre flyvninger og mindre transport er faktisk til gavn for klimaet.
Vi er i Danmark nu i uge tre af nedlukningen. Det er 21 dage siden, at Mette Frederiksen stod på tv og proklamerede, at skoler, daginstitutioner, uddannelsessteder med flere, skulle lukke ned, og at alle skulle arbejde og holde sig hjemme så meget som muligt. Det har kostet dyrt økonomisk, og menneskeliv er også gået tabt. I hvert fald 90 mennesker er døde med coronavirus i kroppen. Hvornår det får en ende og hvad konsekvenserne af epidemien bliver på den længere bane, er det svært at forestille sig.
Men som et gammelt ordsprog siger, er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og der kan virkelig være behov for at hive efter de positive aspekter netop nu, hvor medierne er plastret til med dødstal på dødstal på dødstal. For klimaet har flere steder i verden oplevet mærkbare positive ændringer på bare de få uger, vi har sat det hele lidt på pause.
[relateredehistorier]
I Venedig er kanalerne klarere som resultat af, at der ikke sejles så meget. Byens borgmesterkontor understreger dog, at det ikke skyldes bedre vandkvalitet, men mere roligt vand, som lader bundfaldet ligge på bunden og giver bedre sigtbarhed. Hvad der til gengæld er bedre, både i Venedig og andre steder, er luftkvaliteten. Til CNN forklarer en talsmand, at luften er meget renere, fordi byens beboere sejler mindre rundt, og at der derfor forurenes mindre.
Herhjemme kan CO2-reduktionen også måles. Et eksempel på det er en reduktion på 15 procent af CO2-udledningen fra bygninger, som står mere eller mindre tomme, fordi mange arbejder hjemme. Data stammer fra EnergiData på baggrund af tal fra deres kunder. Samlet er det 2.279 offentlige og private erhvervsejendomme, der i alt har sparet 800 ton CO2 på energiforbruget fra bygningerne under corona-epidemien.
Det er tal, som er værd at bemærke, eftersom en stor del af verdens samlede CO2-udledning stammer fra bygninger i Vesten. Morten Dysted Dahl, administrerende direktør hos EnergiData, udtaler i en pressemeddelelse:
– Når man tænker på, at vores bygninger i den vestlige verden står for 40% af den samlede CO₂-udledning, illustrerer denne undersøgelse et betydeligt potentiale for at nå en del af Danmarks 2030-målsætning ved blot at ændre adfærd.
Det er klart, at en nedlukning lig den, verden oplever nu, har store økonomiske konsekvenser, og ikke er realistisk at gennemføre uden en presserende trussel. Men skal vi drage positive erfaringer fra denne tid, kan det altså være at se på, om der er mulighed for at skrue ned for rejseaktiviteter og energiforbrug for klimaets skyld. For der skal permanente ændringer til, hvis det skal batte noget.
Udledningen af drivhusgasser følger konjunkturerne. Når det går godt økonomisk, producerer vi mere og udleder derfor mere. Når det går skidt, udleder og producerer vi ligeledes mindre. Lige nu er meget sat på pause, og det har betydning. Lige nu. 800 tons mindre fra erhvervsbygninger herhjemme. 25 procent mindre udledning af CO2 overordnet set i Kina.
Men professorer og eksperter advarer om, at den mindskede udledning hurtigt kan indhentes, hvis vi bare kører videre som før, når corona har sluppet sit tag. Derfor skal vi også ændre adfærd og holde fast i nogle af de adfærdsændringer, vi er underlagt netop nu, hvis det skal have en positiv klimaeffekt. Det gælder eksempelvis om at flyve og transportere sig mindre rundt.
Lars Gårn Hansen, professor på Københavns Universitet og forsker i klimaøkonomi, siger til DR:
– Det her jo ikke et helt normalt konjunkturforløb. Hvis vi tager den her ændrede adfærd med at flyve mindre til os, vil det have en permanent positiv påvirkning på klimaet, men det er ikke sandsynligt, at det sker alene på grund af corona-pandemien.
Så der kan være noget godt at hente af denne verdensomspændende epidemi. Nemlig værktøjer til at forbedre klimaet. Men det kræver, at vi også tænker os om, når vi får mulighed for at agere frit igen.