D-vitamin og lungefunktionen

11. februar 2010

Undersøgelse viser sammenhæng mellem D-vitaminer og en bedre lungefunktion

En undersøgelse, der i december 2006 blev offentliggjort i tidsskriftet Chest, brystkassen på dansk, viser, at højere mængder D-vitamin i blodet hænger sammen med en bedre lungefunktion.

I undersøgelsen, der stammer fra USA, deltog 14.091 mænd og kvinder i alderen 20 år og opefter. Undersøgelsen hedder på dansk Den tredje Nationale Sundheds og Ernæringsundersøgelse og Oversigt (NHANES III).
Man har i denne undersøgelse blandt andet fulgt de 14.091 mænd og kvinder ved at måle indholdet af D-vitamin i deres blod og ved at måle deres lungefunktion.
Forskerne fandt, at de deltagere, der havde den højeste femtedel vedrørende indholdet af D-vitamin i blodet, havde en meget bedre lungefunktion end de deltagere, der lå en den laveste femtedel vedrørende D-vitamin i blodet.

D-vitamin mod mange sygdomme

Vi ved, at D-vitamin har en stor indflydelse i forebyggelsen af mange sygdomme, blandt andet knogleskørhed, hjertesygdom, kræft, autoimmune sygdomme som sukkersyge og en række andre. Det er nyt, at D-vitamin også har en stor betydning for lungefunktionen.
En rapport fra 8. december 2005 i Journal of Clinical Investigation afslører, at hvis man tager ekstra tilskud af D3-vitamin, vil den behandling med binyrebarkhormon i spray, som man giver ved astma, virke bedre.

Hormon vi danner fra sol

D-vitamin er ikke kun et vitamin. Det er et hormon, som først og fremmest dannes i huden, når der kommer høj sol på huden. I Danmark er det kun i sommermånederne, at solen står højt nok til kunne hjælpe os med at dække vores behov, og det er en forudsætning, at vi lader solen komme ind på huden. Resten af året mangler vi D-vitamin og vil have gavn af at tage et tilskud på mindst 60-70 mikrogram dagligt. Det skal være D3-vitamin, der er det naturlige og ikke medfører skader ved selv en meget større dosis (op til 250 mikrogram dagligt).

Forrige artikelMCS – multipel kemisk overfølsomhed

Næste artikelSalt er det nye fedt