Dårlig sædkvalitet starter i mors mave

Sædkvalitet kan blive påvirket af livsstil. Men faktisk grundlægges sædkvalitetens potentiale allerede i fosterstadiet. Her kan en række påvirkninger være med til at give permanent dårlig sædkvalitet. Ny forskning vil gøre os klogere på, præcis hvad der truer sædcellerne.

Både mænd og kvinder kan være udfordret på fertiliteten, men det er ofte kvinder, der er fokus på, når et par har svært ved at opnå graviditet. Det skyldes i høj grad, at det er kvinder, der går gennem fertilitetsbehandlingen, selv hvis det er mandens sædkvalitet, der er problemet. Og det er det hos mange mænd.

Faktisk viser en undersøgelse fra Rigshospitalet i 2012 foretaget på raske, unge danske mænd – som burde have rigtig god sædkvalitet – at 15 procent vil have meget svært ved at gøre en kvinde gravid. For 25 procent vil det tage længere tid.

Men hvorfor har så mange mænd dårlig sædkvalitet? Og er det deres egen skyld?

Sædkvalitet etableres i fosterstadiet

Nej. Altså mandens livsstil kan påvirke sædkvaliteten i positiv eller negativ retning. Eksempelvis ved man, at rygning og sodavand påvirker sædcellerne negativt. På den anden side har forsøg med selen og Q10 vist positive effekter på sædcellernes motilitet og evne til at trænge ind i ægget.

Faktisk kan livsstilsændringer vise positive virkninger på bare tre måneder, fordi sædcellerne aldrig er ældre end det. Så det er til en hvis grad op til manden at sikre sine svømmere de bedste betingelser. Når svaret alligevel også er nej, skyldes det, at det grundlæggende potentiale for sædkvalitet etableres i fosterstadiet. Og her har mændene jo sandt at sige ikke meget kontrol over, hvad de bliver udsat for.

Man ved, at forskellige miljøpåvirkninger gennem moderen kan påvirke barnet. Også drenges evne til at forplante sig senere i livet. Og selvom der efterhånden er en del både dansk og udenlandsk forskning, der viser et fald i sædkvalitet i mange vestlige lande, er en del af forklaringerne endnu kun teorier.

Nogle teorier er sandsynlige, men vi ved faktisk ikke meget om præcist hvilke livsstilsvilkår, kemipåvirkninger og hormonforstyrrelser, som påvirker sædkvalitet. Og måske lige så vigtigt, i hvilken grad.

Det vil ny dansk forskning nu forsøge at gøre os klogere på. Projektet hedder: ‘Does maternal lifestyle during pregnancy impact male reproductive health?’ og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. I undersøgelsen vil man se på gravides eksponering for fire risikofaktorer og data fra 7000 sønner, som nu er ved at være voksne, om pubertetsalder, skægvækst, størrelse af penis, pung og testikler samt sædprøver.

Bedre råd til gravide

Samlet set ser forskerne på data fra 92.000 kvinder, som var gravide mellem 1996 og 2003, og som under graviditeten fik taget blodprøver og gav detaljer om deres livsstil.

Man vil undersøge, hvorvidt og i hvilken grad at risikoadfærd under graviditeten såsom rygning, alkohol og koffein, påvirker sædkvaliteten. Man vil også se på, om de gravide tog de anbefalede kosttilskud, i hvilken grad de brugte smertestillende håndkøbsmedicin, og om kvinderne indtog kunstige hormoner.

Påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer er ikke medtaget i undersøgelsen. Men der er stigende evidens for, at ftalater og BPA, som ligner østrogen i kroppen, og som findes i alt fra vandflasker til glidecreme, også påvirker mænds fertilitet, allerede mens de ligger i mors mave.

Men ftalater og BPA kan være sværere at undgå, fordi de er så mange steder. Eksponering for risici i den kommende undersøgelse er i højere grad indenfor den gravides kontrol at vælge til eller fra. Håbet er derfor også, at resultaterne kan lede til bedre guides for gravide i fremtiden om, hvad man skal gå udenom.

Alt håb er ikke ude

Hermed ikke sagt, at fertilitetsudfordringer bare påhviler manden. De kan som bekendt ramme begge køn. Og selv hvis man har en suboptimal sædkvalitet, betyder det heller ikke, at alt håb om at blive far er ude. Heller ikke på naturlig vis.

For hvis et par går i gang med at blive gravide, mens kvindens fertilitet er god – i starten eller midten af tyverne – vil det for mange par kunne lykkes. Det vil sandsynligvis bare kræve lidt mere tålmodighed.

Hvorvidt kvinders fertilitet og æg bliver påvirket af de risikofaktorer, som spiller ind i forhold til mænd, er det svært at sige noget om med sikkerhed, fordi det er enormt svært at undersøge udviklingen af æggestokkene og ægreserven. Nogle forskere mener dog, at det er sandsynligt.