DAMP – ADHD – ADD

DAMP Decreased Attention otorcontrol Perception også kaldet ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder er en tilstand, hvor børn er hyperaktive, impulsive, har svært ved at sidde stille og ved at koncentrere sig og er impulsive, fungerer dårligt socialt og har problemer med indlæringen. Der kan også være problemer med at styre bevægelserne.

Carsten Vagn-Hansen Læge, sundhedskonsulent

21-7-2009

Nogen kalder børnene for Knold og Tot børn, andre tumler fumler børn, men efterhånden er de fleste bekendt med navnet DAMP børn.

Der findes også ADD – attention deficit disorder, men altså uden hyperaktivitet. Det er typisk børn, der ikke kan fastholde opmærksomheden eller holde sammen på det, de hører. De er ukoncentrerede og dagdrømmer, fordi de har svært ved at følge med.

Symptomerne skal være til stede før syv års alderen. Det er en meget svær diagnose at stille, fordi mange normale børn har et eller flere af de samme symptomer, og der findes ikke nogen tekniske undersøgelser, der kan sikre den. Man kalder det en hjernesygdom eller en biologisk ubalance/dårlig funktion, men det videnskabelige grundlag mangler oftest. I USA vurderer man, at der er mindst 3 5 procent af alle børn, der har tilstanden, og i Storbritannien 2 procent. I Danmark vurderer man, at der er mellem 4 og 7 procent. Under alle omstændigheder ser det ud, som om DAMP er ved at blive en af de mest overdiagnosticerede og medicinsk overbehandlede >lidelser< hos børn.

Hvad er årsagen til DAMP/ADHD?

Der er formentlig tale om adskillige, forskellige årsager, og derfor kan man ikke putte alle med DAMP i den samme kasse. Der kan være sociale årsager, fx en dårligt fungerende familie, der kan være tale om så lette hjerneskader, at man ikke kan påvise dem ved en neurologisk undersøgelse, scanning eller andet, og der kan være tale om biokemiske forstyrrelser, blandt andet hjernens evne til at omsætte sukker. Eventuelt en blanding af flere ting.

Allerede for tyve år siden blev der i England peget på, at mangel på visse livsvigtige fede syrer (EFA) kunne være en faktor, der medvirkede til DAMP. Ved at gennemgå en gruppe hyperaktive børn fandt man en overvægt af drenge, en sammenhæng med astma, eksem og andre allergiske tilstande samt ved håranalyse tegn på zinkmangel. Symptomer som stor tørst, hyppig vandladning, tør hud og tørt hår blev observeret, og dette passer også med mangel på EFA.

I USA udviklede en børnelæge allerede i 1975 en speciel diæt til hyperaktive børn, hvor visse tilsætningsstoffer og særlige fødeemner blev udelukket. Især frugter, som indeholder naturlige salicylater, der hæmmer omdannelsen af langkædede umættede fede syrer til prostaglandiner. Denne kost viste sig at kunne nedsætte symptomerne ved DAMP/ADHD.

Forskellige tilsætningsstoffer og farvestoffer kan medføre hyperaktivitet. Blandt andre stoffet mono-natrium-glutamat (MSG), der oftest bruges som smagsforstærker og til at mørne kød. Ikke mindst bruges den meget på kinesiske restauranter.

Glutamater findes naturligt i protein og fungerer i hjernen som signalstoffer, der i meget små mængder fremmer kommunikationen mellem hjernecellerne. Hvis der er for meget glutamat i hjernen, kan nervecellerne begynde at opføre sig unormalt, og ved høje koncentrationer kan glutamat stimulere hjernecellerne så meget, så de dør.

MSG er også en del af hydrolyseret, vegetabilsk protein og gærekstrakt, der sammen med MSG bruges i pølser, hvilket forstærker virkningen meget. Meget færdigmad indeholder også MSG og andre smagsforstærkere. Disse stoffer kan også fremme dannelsen af skadelige, frie iltradikaler, der øger risikoen for skader på cellerne og kræft.

Det er derfor vigtigt at spise mindst muligt at madvarer, der er tilsat glutamat (E 621)og andre smagsforstærkere (E 620, E 621-625 og E 626-635). Især for hyperaktive børn, småbørn og gravide.

Et fransk studie har vist, at jernmangel kan være medvirkende. Forskerne undersøgte jerndepoterne i kroppen hos to grupper af børn i alderen fra 4-14 år med ADHD ved hjælp af blodprøven serum-ferritin og sammenlignede dem med en kontrolgruppe. Det viste sig, at gruppen med ADHD havde et lavere niveau af ferritin end kontrolgruppen. Næsten 85 procent af ADHD børnene havde unormalt lavt ferritin i forhold til mindre end 20 procent i kontrolgruppen. De sværeste ADHD symptomer fandtes hos børn med lavt ferritin. Jerntilførsel alene er dog ikke nok til at behandle ADHD. (Arches of Pediatrics & Adolescent Medicine, Vol. 158, No. 12, Dec 2004).

For meget kobber og mangan i blodet fremmer risikoen for udvikling af ADHD. Mangan findes visse steder i en for høj mængde i vand, og kobber spredes med gylle.

En fransk undersøgelse, der er publiceret i Journal of the American College of Nutrition, har beskæftiget sig med virkningerne af tilskud af magnesium og B6-vitamin til en gruppe på mere end 50 børn under 15 år, som havde fået diagnosen ADHD. Børnene fik, afhængigt af kropsvægten, gennemsnitligt 100 mg magnesium og 13 mg B6-vitamin dagligt i en periode fra 3 til 24 uger. Forskerne fandt en klar nedsættelse af ADHD symptomer hos alle deltagere, blandt andet i hyperaktivitet og aggressivitet.

Mangel på magnesium er meget udbredt. Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt. Efterhånden er der fremkommet omfattende beviser for, at manglende reserver og produktion af essentielle fedtsyrer EFA er en af de større medvirkende faktorer til udvikling af en række sammenhængende børnesygdomme, inklusive ADHD, ordblindhed, astma, allergier og endda autisme (hvor psykoaktive nedbrydningsprodukter (peptider) af æggehvidestoffer, især gluten, dog også synes at spille en stor rolle). EFA har stor betydning for hjernens opbygning og funktion. En meget stor del af hjernens fedtvæv består således af docosahexaensyre, der også er en EFA. De vigtigste af dem kan ikke dannes i vores krop, men må tilføres med maden.

Kosttilskuddet Eye q, der indeholder en kombination af EPA, DHA og GLA med naturligt indhold af essentielle flerumættede fedtsyrer, omega-3 og omega-6 fra kirunalolie (fiskeolie) og kæmpenatlysolie, har vist sig at modvirke DAMP/ADHD. Studier er gjort vedrørende dette i Durham, England, og i Adelaide, Australien. Begge forsøg har vist en klar og god virkning af EyeQ (polyumættede fedtsyrer fra fisk).

Et dagligt tilskud af hørfrøolie (med 200 mg alfalinolensyre) og C-vitamin (25 mg) to gange dagligt har vist sig at bedre niveauet af fedtsyrer i cellemembranerne samt børnenes adfærd hos en gruppe på 30 børn med ADHD (DAMP), som blev sammenlignet med tilsvarende gruppe, som fik nogenlunde den samme kost, men ikke de sunde fedtsyrer og C-vitamin. (Prostaglandins, Leukotrienes end Essential Fatty Acids 2006; 74: 17-21).

Selvom tilførsel af EFA er nødvendig under hele udviklingen og opvæksten samt i voksenalderen for at vedligeholde en normal funktion, så er omdannelsen af fedtsyrerne linolsyre og alfa linolensyre til langkædede flerumættede fede syrer livsnødvendige for en ordentlig hjernefunktion. Der er flere ting, der kan gribe negativt ind i denne omdannelse. Mættet fedt (fra dyr, incl. mælkefedt), fedt der er gjort fast (fx margarine), mangel på visse vitaminer og mineraler, især zinkmangel, for meget alkohol, stresshormoner samt diabetes, eksem, astma og andre allergiske tilstande. Der er meget, der tyder på, at undgåelse af disse ting og en tilførsel af de rette fede syrer kan bedre DAMP/ADHD betydeligt.

Det gode antioxidant pycnogenol har vist sig at kunne hjælpe børn og unge med DAMP/ADHD. Pycnogenol stammer fra fyrretræer ved Middelhavet.

Forskning har vist, at tilførsel af essentielle sukkerstoffer (glyco-ernæring) kan forbedre tilstanden hos forsøgspersoner med ADHD (DAMP) og reducere et vist antal af deres symptomer. Se www.dsgnet.dk under sunde sukker.

Forskere har gennem deres arbejde fundet, at indholdet af zink i kroppen, indtagelsen af tilsætningsstoffer samt mængden af tungmetaller i kroppen, fx bly, kviksølv og cadmium, har betydning hos børn med ADHD. Det er vist, at hyperaktive børn har klart lavere indhold af zink og jern i blodet, urinen og håret. Ved indtagelse af tartrazin (E 102) eller Sunset Yellow (E 110), der begge er gule, syntetiske tjærefarvestoffer af azotype og bruges udstrakt i fx slik og sodavand, nedsættes zink i blodet og udskillelsen i urinen øges. Mange hyperaktive børn har et højt indhold af aluminium, cadmium og/eller bly i deres urin og hår.

Dr. Neil Ward fra The Chemistry Department, University of Surrey, har opsummeret beviserne for den gavnlige virkning af kosttilskud til børn med DAMP/ADHD i et studie, hvor man gav grupper af børn med denne diagnose enten tilskud af mineraler som zink, jern og selen, eller livsvigtige fede syrer (EFA) eller begge dele. Den mest dramatiske bedring sås i gruppen, der fik både mineraltilskud og EFA. Dr. Ward har fornylig gennemført en undersøgelse, der ikke er offentliggjort endnu, men den viser bl.a., at han har fundet en tiltagende nedsættelse af zink i blodet hos fire børn, der i et år blev behandlet med Ritalin.

En undersøgelse har klart vist, at tilskud af zink sammen med anden behandling kan dæmpe adfærdsforstyrrelser og samtidig bivirkninger af medicinsk behandling (BMC Psychiatry, 2004; 4: 9).

En anden mekanisme, der sandsynligvis har stor betydning for udvikling af af DAMP/ADHD er protein intolerans. Protein intolerans opstår, hvis æggehvidestoffer – proteiner – i maden ikke bliver nedbrudt ordentligt, og tarmslimhinde er utæt. Mange mennesker har utætte tarme på grund af dårlig fordøjelse, fordi de blander alt muligt sammen til måltiderne, og fordi de har en dårlig tarmbakterieflora, der er domineret af de forkerte bakterier og af skadelige svampe, fx candidasvampe.

Ved dårlig nedbrydning af protein, bliver proteinstofferne ikke helt nedbrudt til højst to aminosyrer, der er byggestenene til proteinerne, men fx til 6-8 sammenhængende aminosyrer. En sådan lille kæde af aminosyrer har biologisk aktivitet på linie med hormoner.

Disse kæder kaldes peptider, og de kan påvirke nervesystemet og hjernen som toxiner – gifte, altså påvirke nervesystemet og hjernen betydeligt. Immunsystemet bliver også påvirket med allergiske reaktioner til følge.

En norsk professor, Kalle Reichelt, har forsket i dette i mange år og mener, at det kan være årsagen, eller i hvert fald en medvirkende årsag, til sygdomme om Tourettes syndrom, autisme, epilepsi, DAMP m.fl.

Det er især mælkeprotein og protein fra hvede, der er slemt til at give disse reaktioner og påvirker immunsystemet betydeligt. I hvede er det gluten og gliadin, der er synderne, og der findes hvede i utrolig mange fødevarer og andre ting. Sygdommen cøliaki (se denne) er et typisk eksempel på proteinintolerans. Slimhinden i tarmene bliver tynd og gennemtrængelig, men samtidig kan der komme problemer med manglende optagelse af vigtige ting som fx zink og B12-vitamin.

De giftige peptider opholder sig i månedsvis i kroppen og kan påvises i urinen ved særlig teknik. Man kan få dette undersøgt, og få vurderet, om man kan tåle mælk eller hvede, på Nordic Clinic i København. Tlf. 3391 3394. Eller ved, at ens læge fx henvender sig direkte til Nordic Laboratories Services, Vestergade 17, baghuset 1.sal, 1456 København K, tlf. 3393 2029. De har også tests for bl.a. candidasvampe, fordøjelsen og mave-tarmfunktionen i det hele taget.

Da kost og kosttilskud er af meget stor betydning, vil det være en god ide at konsultere en ernæringsterapeut med særlig interesse for dette felt. For eksempel:

Marianne Jaeger. Se www.mjrigtigkost.dk Karen Nørby. Se www.karennorby.dk Thorbjørg Hafsteinsdottir. E-mail: th@sundhedsrevolutionen.dk

Liste over ernæringsterapeuter (DET) findes på www.detforening.dk Ernæringsterapeuten kan iværksætte de nødvendige urinundersøgelser.

Det er vigtigt, at børn og unge med DAMP eller ADHD får struktureret deres liv så godt som muligt. Der skal være faste rammer og konsekvens i opdragelsen. De har også brug for megen kærlighed, men det er også kærlighed at sætte faste rammer.

Motion og plads til at bevæge sig på modvirker i høj grad symptomerne ved DAMP/ADHD. Det er for eksempel en erfaring fra specialklasser for ADHD, at man under lejrture med lange gåture og anden motion sjældent oplever de konflikter, som man ser i hverdagen på skolerne og i hjemmene.

Mange undersøgelser har vist at neurofeedback kan have en revolutionerende effekt på børn med ADD/ADHD. Dr. Joel Lubar har brugt tredive år på at studere ADD og behandle syndromet med neurofeedback. Han hævder at 80% af de der lider af ADD og ADHD, kan få det betragtelig bedre efter behandling med neurofeedback. Ud fra hans erfaring har teknikken kombineret med familieterapi og et støttende skolemiljø reduceret og i mange tilfælde fjernet behovet for medikamenter som Ritalin.

Neurofeedback kan på dansk kaldes hjernebølgebehandling. Se på www.mentalfitness.dk

Se også på www.hjernetraening.dk der er fra Institut for Hjernetræning, der foretager træning af børn og voksne med DAMP, ADD, ADHD, OCD, depression og stress med neurofeedback.

Ann-Helen Pettersen, Institut for Hjernetræning, Ågeruphøj 53 – 4000 Roskilde, tlf. 4678 7298. e-mail: kontakt@hjernetraening.dk

I Århus findes Kim Priess Loft. Se på www.mind-mentor.dk www.adhd.dk ADHD Foreningens hjemmeside

Medicinsk behandling Ritalin

Siden 1960 erne har man behandlet børn med ADHD/DAMP med stoffet methylphenidat hydroklorid Ritalin R. Stoffet er amfetaminlignende og ligner kokain i sine biokemiske virkninger. Gennem årene er der flere og flere børn med ADHD, der er kommet i behandling med Ritalin, især efter 1999, hvor en videnskabelig undersøgelse fandt god virkning, (Multimodal Treatment Study of Children with ADHD (MTA)) og det samme gælder i Danmark.

Fortalerne for brug af Ritalin mener, at stoffet korrigerer en >hjerneforstyrrelsebiokemisk ubalance<, men der er fortsat ikke nogen sikker videnskabelig baggrund for anvendelsen.

Efter otte års observationer har det samme forskerhold i MTA imidlertid måttet konstatere, at der ikke kan konstateres nogen forskelle i adfærden mellem børn, der blev sat i behandling med Ritalin i 1999 og dem, der ikke fik medicinen. Det ser ud til, at den gavnlige virkning af behandlingen forsvinder inden for 14 måneder.(J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2009 Mar 23; Epub ahead of print). De nye rapport tyder også på, at behandling med ADHD medicin kan hæmme børns fysiske udvikling. Børnene, der fik medicin i 36 måneder eller mere, var i gennemsnit 2,5 cm kortere og 2,7 kg lettere.

Dertil kommer en række alvorlige bivirkninger, blandt andet selvmordsforsøg, hallucinationer og voldelig adfærd. Der advares også i England om, at børn der får Ritalin skal have blodet undersøgt regelmæssigt, da medicinen kan skade knoglemarven og medføre blodsygdomme. Ritalin og lignende psyko-aktive stoffer er kun symptombehandling, og ingen ved om lang tids behandling kan øge risikoen for psykiske lidelser.

I USA er der anlagt sager mod Novartis, der fremstiller Ritalin, og mod APA American Psychiatric Association for at have rottet sig sammen om at skabe et marked for produktet ved at fremme diagnosen ADHD.

Der er mange kritikere af brugen af dette stof. Grundene hertil er dels, at diagnosen er ADHD eller DAMP er så svær at stille, at man risikerer at behandle børn, der ikke behøver denne behandling, og dels, at stoffet har en række bivirkninger. I januar i år har Sundhedsstyrelsen udsendt en vejledning om bl.a. behandling med centralstimulerende midler, som Ritalin hører til. I denne anføres det, at behandlingen kun har få bivirkninger, og at der ikke er risiko for tilvænning. Der nævnes dog bivirkninger som nedsat appetit, mavesmerter, indsovningsbesvær, tristhed, gråd, angst og depression samt ufrivillige bevægelser (tics). I et læserbrev i Ugeskrift for Læger 26 februar 2001 gør direktør, dr.med. Leif Klinken opmærksom på en lang række andre mere eller mindre alvorlige bivirkninger, som ikke nævnes i vejledningen.

Der er også en undersøgelser, der viser, at i løbet af få ugers behandling med Ritalin opstår der ændringer i cellernes kromosomer hos børn, og undersøgelser af mus tyder på en øgning af risikoen for kræft. Dette er ikke fundet hos mennesker (endnu?).

En ny medicin, atomoksetin (Strattera R) der er i samme gade som Ritalin, er blevet forbundet med øget psykisk ustabilitet og fjendtlighed, og en gennemgang af flere studier viser nu også, at Strattera hos nogen af de behandlede børn medfører selvmordsadfærd.

Der er ingen tvivl om, at nogen af børnene umiddelbart får en bedre adfærd og får lettere ved at koncentrere sig, og børnepsykiaterne gør også opmærksom på, at det er vigtigt, at en speciallæge stiller diagnosen ADHD/DAMP. Men dels kan selv en speciallæge have svært ved at stille en sikker diagnose, og dels er diagnosen i sig selv en usikker ting ved en sygdom, hvor man ikke kan påvise sikre forandringer som baggrund. Hertil kommer de nyeste oplysninger fra MTA-studiet, som er nævnt ovenfor. Lægens første pligt er ikke at skade, og behandlingen skulle nødigt være farligere end sygdommen.

Meget tyder altså på, at mangel på vigtige mineraler og fede syrer spiller en vigtig rolle, og at farvestoffer, tilsætningsstoffer samt tungmetaller som bly og kviksølv kan frembringe eller forværre sygdommen. Derfor ville det være rimeligt at forsøge at modvirke de skadelige faktorer og at tilføre børnene det, de mangler.

Noget af det nyeste udover fedtsyrerne, er, at det kraftige antioxidant pycnogenol, der findes i fyrretræsbark, måske kan hjælpe, men der findes endnu ikke videnskabelige undersøgelser, der kan bevise det. Da tungmetaller øger skader på kroppens og hjernens celler fra frie iltradikaler, og det også nærliggende at tro, at ekstra antioxidanter vil kunne hjælpe.

Børn med ADHD/DAMP og hyperaktivitet er ofte meget følsomme over for høj indtagelse af især raffineret sukker (hvidt sukker, slik etc.). PET scanninger viser, at børnene ikke forbrænder sukker så effektivt, og et højt indtag af sukker stimulerer hos disse børn en større frigørelse af kortisol et af stresshormonerne hos dem. Også dette tyder på, at kosten har stor betydning for adfærden hos børn, både med og uden DAMP/ADHD.

(Kilder: What Doctors Don't Tell You. Vol 11 No 11. Feb 2001. Ugeskrift for Læger 26 februar 2001. >Mirakelkost til din hjerneThe Antioxidant Miracle< af Lester Packer og Carol Colman).

Jeg vil anbefale at læse bogen ”Kost og Hyperaktivitet. ADHD – DAMP” af ernæringsterapeut Karen Nørby, Center for Ernæring og Terapi. Hejrevej 39, 2400 København NV. Tlf. 3833 1099. www.cetcenter.dk Bogen kan køber der. Læs også bogen ”Kost, Adfærd og Indlæringsevne” af Frede Bräuner.