Demens af luftforurening

Ny forskning viser, at forurenet luft ikke kun er en trussel mod din fysiske sundhed – forurening kan også lede til angst og demens.

Det har stået klart i årtier, at forurening fra biler, tung industri og naturbrande bidrager til lunge- og hjertesygdomme.

Luftforurening giver inflammation i hjernen

Men de små partikler, der udgør en trussel mod hjerte og lunger, kommer også ind i hjernen. Her kan de fremprovokere en øget produktion af stresshormoner og betændelsestilstande, som kan føre til både psykisk ubalance og demens.

Undersøgelser har sågar forbundet kortvarig eksponering for alvorlig luftforurening med en øget risiko for indlæggelse på grund af depression eller angst.

Ny forskning har desuden fundet en sammenhæng mellem depression, angst, demens og mange års eksponering for relativt lave niveauer af forurening.

Flere depressionsdiagnoser ved luftforurening

Undersøgelsen, offentliggjort i tidsskriftet JAMA Psychiatry, undersøgte sundhedsoplysninger fra næsten 400.000 voksne briter. Den kombinerede information om, hvor de boede i starten af det årtilange studie med lægejournaler, livsstils- og luftforureningsdata.

Forskere opdelte derefter deltagerne i fire grupper efter deres eksponering for luftforurening. De fandt ud af, at de, der blev udsat for den mindste mængde luftforurening, var mindst tilbøjelige til at blive diagnosticeret med depression eller angst.

Risikoen steg ikke jævnt med en stigning i luftforureningen. I stedet oplevede gruppen med den næsthøjeste eksponering den største stigning i begge forhold – omkring 15 pct.

Mænd var mere udsat for neuroinflammation

Mænd i undersøgelsen virkede mere modtagelige for virkningerne af små partikler end kvinder. Dyreforskning viser lignende resultater: Hanmus er mere tilbøjelige til at udvikle neuroinflammation end hunmus efter at være blevet udsat for dieseludstødning.

En amerikansk forsker har brugt en telefonapp til at få testpersoner til at indrapportere humørsvingninger. Disse data er så blevet forbundet med luftforureningen i det område, testpersonen opholdt sig. Efterhånden som luftkvaliteten faldt, forværredes depressionssymptomer

En anden undersøgelse i USA så på menneskers evne til at træffe beslutninger efter at være blevet udsat for smog. Undersøgelsen viste, at de var mindre tilbøjelige til at bestemme i deres egen interesse efter eksponering.

Sådan kan du begrænse din eksponering for luftforurening

Du kan ikke nødvendigvis gøre så meget, hvis du lever et sted med megen luftforurening. Men du kan dog træffe de rette valg i hverdagen.

• Vær opmærksom på, at du øger din risiko, når du er tæt på tæt trafik. Det er godt med motion, men det er ikke nødvendigvis godt at løbe langs stærkt befærdede veje eller cykle på arbejde via hovedfærdselsårer. Brug den sunde fornuft og cykl eksempelvis hellere en lille omvej, hvis den kan få dig væk fra trafikosen.
• Filtrer luften indendørs. Brug gode luftfiltre, hvis din bopæl er udstyrret med luftfornyelsesanlæg. Bor du tæt på trafik, kan du med fordel vente med at lufte ud til trafikmængden er mindsket.
• Håb på flere elbiler. Elbiler ser ud til at gøre en forskel i forureningsniveauet. En ny undersøgelse fra University of Southern Californias Keck School of Medicine viste, at for hver ekstra 20 elektriske køretøjer pr. 1.000 personer, faldt astma-relaterede akutbesøg med 3,2 pct.

Disse individuelle foranstaltninger vil dog være økonomisk uden for rækkevidde for mange mennesker. Grundlæggende skal forbedring af luftkvaliteten ske gennem den førte lokal- og landspolitik.