I et af David Attenboroughs naturprogrammer skildrede han nogle af de tidligste dyr. Med form som blade, hvor der ikke var forskel på forende og bagende. Der var ikke øjne, næse, mund eller ører, for det var ikke nødvendigt på det udviklingstrin.
Men udviklingen gjorde det praktisk på landjorden at have øjne, så man kunne se at finde føde. Næsens placering lige over munden er særdeles praktisk for at kunne dufte, om det er den rette føde, og om den er frisk, inden den kommes i munden. Det er altså ikke tilfældigt, at næsen er placeret over munden og ikke under.
Tilfældigt er det heller ikke, at lugte/dufte går direkte til krybdyrhjernen, også kaldet Amygdala, som vi har med os fra de tidligste stadier. Fra Amygdala er der direkte adgang til vores limbiske system, hvor vores følelser og hukommelse har til huse. Den del af hjernen tager sig også af basale instinkter som seksualitet, søvn, sult og drømme.
At man bliver tiltrukket eller frastødt af en duft giver god mening. En duft kan pludselig minde os om farmors stue, og vi kan føle os trygge, nostalgiske, glade. Eller duften af én man er tiltrukket af. En duft kan modsat også virke frastødende på os. At mad kan lugte råddent, er smart, så vi fravælger dårlig føde. Men at nogle kan være tiltrukket f.eks. af duften af lavendel, hvor andre frastødes, det er der også en forklaring på – nemlig at kroppen fortæller os, hvad vi har brug for af stimulans. Lavendel er f.eks. afslappende.
Man kender til anvendelsen af aromatiske dufte helt tilbage fra de gamle ægyptere for ca. 6000 år siden. På den tid var det først og fremmest som røgelse, men de blev også brugt i olier. Vi kender til overleveringer af historier, hvor frankincense og myrra indgår.
Den franske kemiker Gattefossé var den første, der anvendte termen aromaterapi. At han begyndte at interessere sig for æteriske olier, var et tilfælde. Under et forsøg i sit laboratorium forbrændte han sin hånd og per instinkt dyppede han hånden i nærmeste væske, der viste sig at være lavendelolie. Udover at smerterne forsvandt hurtigt, opdagede han også, hvor hurtigt hånden helede, og det gjorde ham så nysgerrig på de æteriske oliers effekt, at han begyndte at forske mere. I 1937 udgav han en bog om de æteriske oliers antibakterielle virkning.
England har i dag autoriserede uddannelser i aromaterapi. I Frankrig er det primært læger, der bruger æteriske olier til indvortes brug og i resten af verden bruges aromaterapien meget i spa-verdenen og i skønhedsprodukter. Mærker som Jurlique, Dr. Hauschka, Weleda, SAMA, Karmameju, Balance Me, ZenzTherapy, Primavera, Urtegården og flere andre benytter de æteriske oliers effekt på huden, samtidig med at duftene også fremmer velvære og hudens sundhed og skønhed indefra.
Selv om de æteriske olier er olieagtige, indeholder de ingen fedtsyrer, som mandelolie for eksempel gør. Olierne er flygtige og fordamper let. Ved stuetemperatur frigøres duftpartiklerne og forbinder sig med luften – derfor kaldes de æteriske. De æteriske olier er flydende substanser, der dannes i planter elle træer, hvor de lagres i olieceller eller kirtler i forskellige dele af planterne. F.eks. oplagres de æteriske olier i blomsterne på rose, ylang ylang, lavendel og kamille. I bladene på f.eks. pebermynte, salvie og patchouli. I frøene på koriander, anis og fennikel. I bark som f.eks. kanel og harpiks som f.eks. myrra. For det meste udvinder man de æteriske olier fra friske planter og gennem dampdestillation, men nogle gennem koldpresninger eller ved hjælp af fedtstoffer eller alkohol.
Normalt ligger indholdet af æterisk olie mellem 1-2 pct. af planten, men der kan være helt ned til 0,05 pct. som i rosenblomster, hvilket forklarer, hvorfor den er en del dyrere end de andre.
Det er vigtigt at vide, at de æteriske olier ikke må bruges koncentreret på huden. De kan skade huden bl.a. ved pigmentpletter. Du blander dem i en olie eller en creme, inden de påføres huden.
Hvorfor er nogle draget af duften af rose og andre ikke? Hvorfor kan man nogle gange være draget af rose og andre gange ikke? F.eks. er citrus, lime, orange, rosmarin m.fl. opkvikkende, hvor lavendel, kamille, geranium, myrra mfl. er afslappende og rose harmoniserende, men kroppen afslører, hvad den har brug for, ved at du instinktivt bedst kan lide en bestemt duft.
Ved aromaterapi bruger du duftenes effekt målrettet – ligesom effekten udnyttes i hudpleje, til massage, som smagsgiver i mad og slik. Du kan også bruge dem i vaskemaskinen til duft, i støvsugeren eller ved strygning og i massageolier, som kan fremme en ønsket virkning. Olierne kan bruges i sauna, hvor du blander nogle dråber i vand og hælder på de varme sten. Eucalyptus er meget brugt i denne sammenhæng, da det giver en ren og frisk duft og er luftrensende. De kan også bruges i duftlamper som rumstemning eller rumrensende.
Æteriske olier er ægte, rene og ufortyndede. Den bedste kvalitet. Naturidentiske duftolier betegner duftstoffer, der kemisk svarer til naturlige duftstoffer, som er fremstillet syntetisk, men som kroppen stadig kan genkende, bruge og udskille. De helt syntetisk fremstillede dufte er under mistanke for at være direkte skadelige, som nervegift og allergifremkaldende.
Med hensyn til allergi kan man jo blive allergisk overfor alt. Når kroppen f.eks. reagerer på tomater, dyr eller dufte. Det er kroppen, der overreagerer på et stof, som den normalt ville kunne tåle.
Der er krydsallergier, der aktiveres ved en underliggende allergi. Hvis du er allergisk overfor tomater, kan den være nok så økologisk, du reagerer alligevel. På samme måde med dufte. Er du allergisk, skal du holde dig helt fra det. Men mange er ikke opmærksomme på, at det også kan være kemiske hjælpestoffer i parfumerne, der fremkalder allergien, og tror, at det er selve parfumen. Derved snydes de for de mange befordrende egenskaber ved de æteriske olier.