“Det er helt pip at den egoistiske røvhulskultur vægter højest”
Sanne Søndergaard er træt af at blive kaldt en sur kælling, når hun sætter grænser.
Vi skal værdisætte de feminine færdigheder mere og stoppe med at pådutte kvinder de feminine opgaver. Det mener komiker Sanne Søndergaard. Hun er træt af at blive kaldt en sur kælling for at sætte sine grænser, og det har måske gjort hende mere introvert med alderen. Privat giver hun sit hoved ro fra de ophedede ligestillingsdebatter ved at fokusere på hverdagens banale opgaver.
Læs også: Du kan ikke være tough hele tiden
Sanne Søndergaard sidder i skrædderstilling på en brun stol med lyst fåreskind. Førstesalens A-vindue giver et flot lys ind i det charmerende hus i Egå, hvor træ og naturfarver går igen i indretningen som kontrast til de sorte bjælker i loftet. Sanne og kæresten Jonas har planer om at snige noget pink ind på væggene i badeværelset for at tilføre noget mere kant i indretningen.
Hænderne er foldet om den varme kop kaffe, som er tilsat rigeligt med fløde og sukker. For så glider den lidt nemmere. Sanne har lige været til yoga, og lagt vasketøj sammen, og det er som hun og hjemmet smelter i en synergi af ro. En stærk kontrast til den energifyldte komiker, man ellers ser på scenen.
– Jeg ved godt, det er upopulært at sige, men jeg elsker havearbejde og huslige pligter. Der er noget meditativt i at udføre en konkret opgave med sine hænder, så jeg bruger det ofte som overspringshandlinger, når jeg sidder og skriver på et nyt show eller en bog, for det får mig ud af hovedet og ned i kroppen. Det er rart, siger hun.
“Jeg lever ikke for ferie eller et stort bryllup, jeg lever for at være glad i hverdagen.”
Bonusmor med ro på dagsordenen
Hverdagens ro og simplicitet har Sanne brug for. Ellers kan hovedet ikke følge med den uendelige strøm af sjove og alvorlige tanker, det kræver at lave standup og samtidig få feministiske budskaber ud over scenen og ind i folks handlemønstre.
Da Sanne mødte sin kæreste Jonas, der har to børn, var det svært at finde fodfæste i familiens hverdagsrutiner. Der var fart på, morgenmaden blev kastet ned og typisk serveret med kaos og skænderier on the side. Der gik ikke længe, før Sanne fik masseret mere ro og struktur ind.
– Jeg skal have rutiner, så trives jeg og har bedre overskud.
Jeg lever ikke for ferie eller et stort bryllup, jeg lever for at være glad i hverdagen. Derfor render vi heller ikke hele tiden ind og ud ad døren og har planer hver weekend. Vi spiser hovedmåltiderne ved bordet alle fire og pakker mobilerne væk. Jonas og jeg errigtig gode til bare at være, når vi er sammen og tuller meget, fortæller Sanne og tilføjer:
– Vi har virkelig ikke ret mange konflikter i hjemmet og griner meget sammen.
Om Sanne Søndergaard
43 år, opvokset i Ikast
Sanne Søndergaard er komiker og optrådte første gang på Comedy Zoo i 2005.
Hun har læst cand.public. på Syddansk Universitet og herunder Kvinde- og kønsstudier på Københavns Universitet fra 2005-2006.
Hendes standup-shows og foredrag handler ofte om ligestilling.
Sanne debuterede som forfatter i oktober 2008 med ungdomsromanen Kære Dødsbog.
Privat bor hun i Egå med sin kæreste Jonas og Jonas’ to børn på 15 og 16 år.
“Jeg forstår ikke, hvorfor det skal forventes, at det er kvinder, der skal tage sig af andre. Hvorfor kan vi ikke bare alle sammen tage os af hinanden, i stedet for at det skal påduttes nogen?”
Ingen yang uden yin
Den indadvendte og nærværende ro i hjemmet er Sannes yin til hendes udadvendte, hurtige og handlende yang i karrieren. Yin&yang-kontrasten bruger hun også meget i sine shows og foredrag, hvor ligestilling ofte er omdrejningspunktet.
Lige nu turnerer hun med sit foredrag ”Kvinders usynlige arbejde”. Det handler om, hvordan samfundet sætter maskuline energier på en piedestal, mens feminine energier og de opgaver, der følger med, bliver overset.
Som eksempler nævner hun omsorgsjob som pædagog, SOSU og sygeplejerske, der er nogle af de mest lavtlønnede.
Hvordan det ligger ubevidst på mange arbejdspladser, at det er de kvindelige kollegaer, man går til for at tale om følelsesmæssige ting. Eller at det sjældent er mændene, der går i gang med at stille kopper, kaffe og mælk frem til møder, når kunder kommer på besøg i virksomheden.
– Kvinder tilsidesætter ofte deres egne behov for andres skyld. Ikke kun fordi de vil, men fordi det forventes af dem. De bliver forældregjort over for deres partner, deres kollegaer og fremmede mennesker.
– Jeg har været med min mor til undersøgelse af hendes hørelse, og i venteværelset havde alle mændene deres koner med, mens kvinderne havde deres mor, datter eller søster med. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal forventes, at det er kvinder, der skal tage sig af andre. Hvorfor kan vi ikke bare alle sammen tage os af hinanden, i stedet for at det skal påduttes nogen?
Sanne holder en lille pause, inden hun fortsætter.
– Når vi taler feminisme, handler det ofte om, at kvinder skal kunne det samme som mændene. Men jeg mener, at fokus i stedet bør være på, at feminine værdier, opgaver og jobs bør blive værdsat mere, siger hun og kommer med et eksempel:
– Når kvinder tager sig af kollegaer med stress og kan hjælpe til, at kollegaen bliver på arbejdspladsen, så har det også betydning for virksomhedens bundlinje.
Men det er der ikke nogen, der værdsætter. Det er jo helt pip, at vi lever i et samfund, hvor den egoistiske røvhulskultur med højt konkurrencefokus vægter højere end nærvær og at sørge for andre mennesker!
Smil og nik
Det med, at den feminine energi forventes af kvinder, oplever Sanne jævnligt i sit eget liv. I virkeligheden ser hun sig selv som en med flere af de maskuline værdier, mens hendes kæreste Jonas har en meget højere følelsesmæssig intelligens, end hun selv har. Men når hun er sig selv, siger fra
og siger sin mening, så bliver der kigget skævt til hende.
– Jeg kommer i mange konflikter, fordi jeg skal finde mig i at blive afbrudt. Jeg skal være tålmodig og må ikke sætte grænser. Jeg lider nok også af det, at jeg ser sødere ud, end jeg er, så folk springer over mig i køen og bliver overraskede, når jeg bliver sur. Jeg er så træt af, at det hele tiden forventes af mig, at jeg skal opføre mig på en bestemt måde. Det er, som om mænd har lidt mere lov til at være kontante, mens vi kvinder skal være mere forstående. Så jeg tror, jeg er blevet mere indadvendt med alderen, fordi jeg bare ikke gider at tage de kampe, siger Sanne og tilføjer:
– Når vi kvinder siger fra, er vi bare en sur kælling. Vi skal smile for at undgå konflikter.
Hun mener, at problemet med at stille forventninger til det at være kvinde allerede kommer i folkeskolen.
– Min bonusdatter bliver tit sat i gruppe med de dovne drenge, så hun kan hjælpe dem. Det er jo sindssygt, at piger pludselig skal blive ubetalte deltidspædagoger, når de i virkeligheden selv er i skole for at lære.
“Jeg kommer i mange konflikter, fordi jeg skal finde mig i at blive afbrudt. Jeg skal være tålmodig og må ikke sætte grænser. Jeg lider nok også af det, at jeg ser sødere ud, end jeg er, så folk springer over mig i køen og bliver overraskede, når jeg bliver sur.”
Dårlige arbejdsvilkår
Sannes arbejdstitel er komiker. Alligevel
er det som om, at omverdenen ikke anerkender det, og feminist bliver oftest hendes label, når hun bliver omtalt af medier og befolkningen.
– Det er jo lidt skørt, for feminist er jo ikke et job. Så er det i hvert fald et af de dårligst betalte job med dårlige arbejdsvilkår, siger hun med sin klassiske snært af sarkasme i stemmen.
Hun hører også tit, at ligestilling er et alvorligt emne, som man ikke skal lave sjov med.
– Man taber folk, hvis ligestilling skal fyldes med lange og tunge fodnoter. Det bliver fucking kedeligt, hvis ikke vi må lave sjov med det, udbryder Sanne.
Balance i hverdagen og i ligestillingen
Der er ingen tvivl om, at der med Sannes arbejde følger mange meninger, holdninger
og hadefulde beskeder. Det har hun forliget sig med. Det er måske også endnu en af årsagerne til, at der er behov for at komme helt ned i gear på hjemmefronten.
Hun dyrker yoga tre gange i ugen – nogle gange hot yoga, hvor hun er badet i sved – og går lange ture langs Århusbugten. Det er den måde, hun bedst kan lide at holde sig i gang på.
– Jeg er imponeret over folk, der løber. Jeg kan ikke løbe uden at have noget at løbe efter, siger Sanne.
Et af de steder, hvor Sanne også værdsætter ro, er omkring madlavningen. Aftensmaden skal ikke hastes fra en papkasse, og i en foliebakke ind i mikroovnen. Den skal laves fra bunden, gerne med mange grøntsager. For det er et af de faste tidspunkter med kvalitetstid for Sanne og Jonas.
– Men der skal være balance i tingene. Har jeg en dårlig dag kan jeg godt skifte yoga ud med RuePauls Drag Race, mens jeg kværner halvanden pose sour cream & onion chips. Det hele skal ikke være produktivitet, der skal også være plads til at være udsplattet, siger hun.
Og balancen i tingene, er måske egentligt det, Sanne savner i ligestillingsdebatten.
– I virkeligheden handler det om, at alle mennesker har maskuline og feminine sider, og begge er lige nødvendige i et samfund og bør derfor vægtes lige højt. Det er et strukturelt problem. Hvis mænd kan lide ting, som betragtes som feminine, så er de tøsedrenge, men det er sejt, hvis piger er gode til fodbold eller andre ting, som ses som maskuline. Der skal vi have mere ligevægt.
Naturli udkommer 4 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
