Det er tangen, der tæller!

Du er sikkert blevet præsenteret for tang ved flere lejligheder, eller måske har du bemærket tang som ingrediens i både mad og kosmetik – og der er god grund til at bruge tangen mere.

Det er ikke underligt, at tang kommer på menuen hos flere restauranter og i private hjem, for ud over at smage godt indeholder det også et væld af vitaminer (inklusiv B12) og mineraler samt klorofyl, sunde fedtstoffer og protein.

Tang er alger, og der findes mange forskellige typer af alger – et bud kan være 35.000-50.000 – måske endnu flere. Man skelner mellem mikroalger og makroalger. Mikroalger er eksempelvis spirulina og chlorella, og makroalger er det, vi i daglig tale kalder tang.

Er der for meget jod i tangen?

Flere tangarter har et pænt indhold af jod – eksempelvis kombu-tang, som er den mest jodholdige tang-art. Jod er nødvendigt for, at stofskifteproceserne i kroppen fungerer. Ved jodmangel hæmmes skjoldbruskkirtlens funktion, hvilket kan være årsag til udvikling af struma, træthed, depression samt lavt stofskifte. Overdosering af jod kan ligeledes hæmme skjoldbruskkirtlen. Derfor skal man naturligvis tænke over, hvor meget tang man indtager – særligt hvis man har problemer med skjoldbruskkirtlen.

Jodindholdet skal dog ikke afholde os fra at spise tang, for jodindholdet varierer alt efter, hvilken type tang, man spiser, og hvordan det tilberedes.

Kogning mindsker jodindholdet og som med al mad handler det også om at variere indtaget af de forskellige tangtyper. Eksempelvis indeholder noritang næsten ingen jod modsat kombu-tang, der som sagt er den mest jodholdige. Vi skal også huske på, at almindeligt bordsalt er tilsat jod for at undgå mangel.

Ifølge Ole G. Mouritsen, der har skrevet bogen ”Tang – grøntsager fra havet”, så er fem gram tørret tang passende som gennemsnitligt dagligt indtag. Fem gram lyder måske ikke af meget, men volumemæssigt er fem gram tørret tang en del. Man skal også huske på, at tang svulmer op, når det kommer i vand.

Tang til kolesterolniveauet

Fiberindholdet er en del af forklaringen på, hvorfor tang har en positiv effekt på kolesterolniveauet. Fibre binder galdesalte og overskydende kolesterol, som føres med afføringen ud. Når galdesaltene føres ud af kroppen, må kroppen producere nye galdesalte og til den produktion bruges kolesterol. Det betyder, at bruges kolesterolet til at danne galdesalte, mindskes risikoen for aflejringer i blodårerne.

En anden mekanisme, der spiller ind på kolesterolniveauet, er indholdet af steroler, særligt fucosterol. Fucosterol undertrykker dannelsen af kolesterol og det ser også ud til, at fucosterol kan øge mængde af det HDL (det ”gode” kolesterol) og mindske mængde af LDL (det ”dårlige” kolesterol).

Brug tangen til afgiftning og udrensning

På grund af den komplekse sammensætning af indholdsstoffer kan tang være en hjælp til afgiftning og udrensning. Indholdet af omega-3 og vitamin- og mineralindholdet har stor indvirkning på leverens afgiftningsprocesser. Dertil kommer, at fibrene binder affaldsstoffer og klorofylindholdet virker blodrensende.

Den blågrønne alge chlorella er særlig anvendelig ved udrensning af og beskyttelse mod tungmetaller og miljøgifte. Chlorella er opbygget med en tre-laget cellevæg, der virker som en slags si, hvor de skadelige stoffer bliver hængende og føres med ud via tarmsystemet. Det er denne specielle opbygning samt det høje klorofylindhold, der menes at være årsagen til den afgiftende effekt. Chlorella indeholder desuden alle essentielle aminosyrer, mange vitaminer (f.eks. B12) og mineraler, antioxidanter, fibre samt sunde fedtsyrer. Chlorella er også en god kilde til omega-3-fedtsyren DHA.

Spirulina er ligeledes en blågrøn alge, der også er kendt for sit høje klorofylindhold og hermed rensende egenskaber. Spirulina indeholder de essentielle aminosyrer og har et proteinindhold på op over 60 pct. Spirulina er en god kilde til omega-6-fedtsyren GLA, og har et højt indhold af vitaminer og mineraler.

Køb tangen lokalt

Er du på jagt efter tang i dit lokale supermarked, kommer du typisk til at kigge langt efter andet en noritang, der bruges til sushi. Andre tang-typer skal du på udkig efter i asiatiske butikker og helsekostforretninger. Det meste af den tang, vi kan købe, kommer fra Østen, da der i den del af verden er større tradition for at spise tang. Der er dog masser af muligheder for at købe flere typer af dansk tang i nogle helsekostforretninger eller hos producenterne selv.

Læsø Tang er et mindre firma, der sælger tang, de har høstet omkring Læsø. Vandet omkring Læsø har god gennemstrømning og anses for at være rent, hvilket giver gode muligheder for høstning af tang. Kystnært tang som blære- og savtang høster indehaveren selv, mens søl, sukkertang, fingertang og palmetang kommer med fiskerne ind.

Læsø Tang har flere typer tang i sortimentet eksempelvis blæretang, savtang, sukkertang, fingertang og søsalat. Efter den friske tang er høstet, renses den og tørres ved sol og vind i et døgn overdækket og ophængt i fiskesnøre. Den afsluttende tørring sker i ovn ved max. 50 grader, inden den vacuumpakkes og er klar til salg. Tangchips tørres i dehydrator, så alle tørringsprocesser sker ved lav varme for at bibeholde mest mulig næring.

Økologisk tang

En anden dansk mulighed er Endelave Seeweed, der kan tilbyde økologisk sukkertang fra Hjernø Tangplantage, som i juli 2014 blev omlagt til økologisk produktion. Endelave Seaweed har desuden igangsat interessante projekter med økologisk dyrkning af blæretang og savtang, som de ser frem til at tilbyde i deres sortiment.

Når tang dyrkes økologisk, stilles der skærpede krav til produktion og kontrol for at sikre rene produkter. Bådene, der henter tangen, må ikke være behandlet med miljøskadelige stoffer, og der testes for tungmetaller og miljøgifte. Desuden vægtes det højt, at biodiversiteten forbliver intakt, så dyrkning og høstning af tang ikke skader dyr, fugle eller livet på havbunden.

Vi har fundet et par opskrifter og en række gode råd til, hvordan du kan bruge tangen mere i din kost.

Kilder:

Ole G. Mouritsen: ”Tang – grøntsager fra havet”

www.endelave-seaweed.dk http://www.havbrug.dk/media/1090/oekologisk-tang-hjarnoe-havbrug.pdf

www.laesoetang.dk

 

Vegi handrolls

4 stk.

Du skal bruge:

2 stk. nori tangplader

2-3 spsk. kogt quinao/quinotto

Gulerod

Peberfrugt

Avokado

Rucolasalat

Wasabi (kan undlades) alternativt kan lidt god øko-mayonnaise bruges

Tamari til at dyppe i

Sådan gør du:

Skær gulerod og peberfrugt i tynde stave og avokadoen i små både. Halvér noripladerne og smør en lille smule wasabi på halvdelen af hvert stykke. Fordel fyldet oven på wasabien og begynd at rulle fra det ene hjørne, så tangen lukker om fyldet og danner et kræmmerhus. Fugt lukningen med ganske lidt vand eller wasabi, og placer kræmmerhusene med lukningen ned ad indtil servering.

Dyppes i tamari.

 

Knækbrød med søl

1 plade

Du skal bruge:

70 g. hørfrø

70 g. sesamfrø

1 spsk. loppefrøskaller

1 dl. kikærtemel

1 dl. chufamel (alternativt kan du bruge 2 dl. kikærtemel eller 1½ dl. kikærtemel og ½ dl. mandelmel)

1 dl. vand

2 stykker dulsetang på ca. 12 cm.

½ tsk. salt

Sådan gør du:

Kværn dulsetangen til små stykker i en kaffemølle eller lignende. Eller rist den let på brødristeren og knus med fingrene. Bland tangen med de øvrige tørre ingredienser og tilsæt og vand. Rør det hele godt sammen og rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir.

Skær dejen i passende firkanter og bag knækbrødene midt i ovnen på 175 grader i 25-30 minutter.

Vend knækbrødene ca. halvvejs, for så er de lettere at få bagt sprøde, uden de bliver for mørke. De yderste knækbrød bliver typisk færdige før dem i midten af pladen, så tag de hurtigst bagte ud lidt før og lad resten bage videre.

10 tips til at anvende tang

1. Som erstatning for salt – tørret og granuleret pulver, kan bruges som strøsalt. Det indeholder meget kalium, og til tider mere kalium end natrium. Derfor kan det være en god løsning til personer med for højt blodtryk. Vær opmærksom på, at en teskefuld er nok til at dække vores behov for jod.
2. Bagværk – tangmel kan erstatte lidt af hvedemelet, hvilket nedbringer mængden af hurtige kulhydrater. Du kan også hakke eller knuse tang og tilsætte dejen.
3. Drys det over maden – ristet tang kan knuses i hånden og drysses over maden som dejlig krydderi.
4. Tang snacks – rist et stykke wakame på en brødrister eller en varm pande. Den skal blive sprød – ikke brændt.
5. Supper – kombutang kan være godt til at lave fond på, mens de lidt finere typer som wakame og arame er gode i selve suppen. Arame er en god ”begynder-tang”.
6. Salater – tang kan bruges i en almindelig grøn salat eller som en ren tangsalat. Marinering af tangen tilføjer ekstra smag, forlænger holdbarheden og gør tangen mere blød.
7. Agar agar kan bruges som vegetabilsk erstatning for husblas.
8. Smoothies og greenies – du kan tilsætte spirulina- eller chlorellapulver.
9. Det søde køkken – brug eksempelvis spirulina til sundt konfekt (se opskrift på Spirulina-konfekt). Er du modig, kan du eksperimentere med tang og chokolade. Det søde og salte komplimenterer hinanden godt.
10. Dip og dressinger – drys lidt spirulina- eller chlorellapulver i en dip/dressing, så det får en flot farve. Kom små stykker tang i humus, dip eller guacamole.

Find flere opskrifter med tang

Her på siden kan du finde flere opskrifter med tang, f.eks.:

Rugboller med arametang

Tangsalat med peberfrugt

Belugalinser med sea salad

Grøn humus med kombu

Eller søg på tang – så kommer der flere forslag!