Umahro: Det kræver en indsats at blive ”fixet”

Vi er blevet afhængige af vores ’quickfixes’ og hurtige veje til skønhed og sundhed – problemet er bare, at mentaliteten omkring det hurtige fix indhenter os på den lange bane, og vi gør os selv til slaver af de nemme og hurtige løsninger.

I en tid, hvor tingene skal gå hurtigt, springer de fleste over, hvor gærdet er lavest. Det er ikke længere nødvendigt med en lang og sej kamp for at fremstå smukkest og sundest. Vi tyr til fedtsugninger og ekstreme slankekure. Rynkerne fyldes ud med botox, muskelvæksten hjælpes på vej af medikamenter, og kuløren holdes ved lige af cremer og solarier.

Men hvad gør vi, når helbredet svigter, og der ikke er en pille eller et hurtigt indgreb, der kan hjælpe os?

– Det nytter ikke noget at stille dig foran din læge eller behandler og sige: ”Fix mig!” For i sidste ende er det dig selv, der kan gøre den endelige forskel, siger sundhedsekspert Umahro Cadogan.

De kan selvfølgelig sagtens hjælpe dig med akutbehandling og symptomlindring, hvilket kan være ganske nødvendigt. Men det er sjældent nok på den lange bane.

”Men hvor skal jeg begynde, for at få mit helbred på rette vej igen?”, tænker rigtig mange.

Et godt sted at starte rejsen mod et raskt liv, er med Umahro Cadogans nye bog ’Fra syg til rask’. Her tager Umahro dig i hånden, så du trin for trin og lag for lag finder svar på, hvorfor helbredet skranter, og hvad du selv kan gøre ved det.

– Måske har dine spisevaner og måden, du har levet på, påvirket din krop rent fysiologisk og bidraget til en diagnose eller de symptomer, du døjer med. Du skal ikke se på det, som at det er din skyld, men se på uudnyttet potentiale – nu er det blot din opgave at gøre noget ved det, siger Umahro Cadogan.

Egentlig skal du have svar på to spørgsmål, hvis du vil have et overblik over, hvad du selv kan gøre for at gå fra syg til rask eller i hvert fald til at få det bedre:

1. Er der noget, der skal væk/fjernes, fordi de bidrager til sygdommen/symptomerne eller gør det umuligt at komme sig igen? Hæmsko kan for eksempel være stressoverbelastning, for mange kalorier, forkert kost, f.eks. gluten, hvis du ikke tåler det, og for mange kulhydrater, hvis du er kulhydratfølsom, for meget alkohol eller en overvækst af unormale tarmbakterier?
2. Er der noget, der skal tilføjes eller introduceres? Eksempler på ting, der skal tilføjes kan være D-vitamin, mælkesyrebakterier, flere omega-3 fedtsyrer, antiinflammatoriske fytokemikalier, mere magnesium, søvn, træning, afstressning, mindst 600 gr grøntsager, bær og frugter osv.

Det hele starter ofte med en vane eller flere, der skal brydes. Slå koldt vand i blodet – for når det gælder om at ændre en vane, findes der ingen quickfixes. Første skridt er at acceptere og forstå, at det tager mindst 30 dage at ændre bare én vane.

Helt fra barns ben har du udviklet en lang række vaner, rutiner og overbevisninger, som får dig til at handle automatisk i mange situationer i hverdagen. Ca. totredjedele af alt, hvad du tænker, føler og gør, er et resultat af dine tillærte vaner, rutiner og overbevisninger. Det er højst en tredjedel af din adfærd, der er drevet af logik og intellekt. Der er altså vaner og rutiner bag meget af, hvad du gør, og det er der en grund til: Hjernen elsker nemlig vaner.

Og hvorfor er vaner så så svære at bryde med? Det er de, fordi du bliver bange for at miste de følelser, vanen giver dig. Der er tre grundlæggende drivkrafter, der går igen hos alle mennesker:

1. At tilstræbe nydelse/tilfredsstillelse.
2. At undgå smerte og ubehag.
3. At spare på energien.

Fra naturens side søger vi altså nydelse, samtidig med, at vi bruger så lidt energi som muligt. Og det er klart, at det kræver mindre energi og giver større nydelse at spise et stort stykke lagkage, end det gør at opleve velværet fra en løbetur. Så bare rolig: Det er helt naturligt, at kagen frister dig mere end løbeturen – men nu skal du tage kampen op, og gå efter det, der gavner dig mest på længere sigt.

Før du begynder at kigge på specifikke ting såsom bestemte kostkure og diæter, kosttilskud, at spise eller udelade bestemte fødevarer eller træne på en bestemt måde, skal du starte med at se på den overordnede sundhed, og hvordan du spiser og lever helt overordnet.

Ifølge Umahro Cadogan, er det helt væsentligt, at man starter ud med at kigge på K.R.A.M.M.S-faktorerne; Kost, rygning, alkohol, mad, motion og stress. Første skridt er at finde ud af, hvilke af disse faktorer, der trækker dig ned – altså hvor det største uudnyttede potentiale findes. Er der ikke styr på disse seks faktorer, er der ubalance i kernen og grundstenen til et sundt liv.

– Er den gal med flere af K.R.A.M.M.S-faktorerne, er det altid en god idé at starte med at sætte ind ved søvnunderskud og stress. Hvis du lider af stress eller søvnmangel, har du ikke overskud til at lave de andre fornødne ændringer, siger Umahro Cadogan.

Det er ikke nødvendigvis en god idé at gå i gang med alle ændringer, du har fundet på hver af de seks områder, på én gang. Prioritering er et nøgleord, og det gør sandsynligheden for succes større og forandringen permanent.

Umahro råder til, at man går efter mottoet ’lav og sikker indsats, men højt udbytte’. Dvs. at du starter med den ændring, der er mest overkommelig for dig, men hvor der samtidigt er meget at hente på både den korte og lange bane.

– Et eksempel på en god, sikker start var, da jeg engang lavede et sundhedsprojekt på en virksomhed. Alle de ansatte led af, hvad jeg kalder pindeben, pindearme og vom. Ingen motionerede eller bevægede sig, siger Umahro og fortsætter:

– Udfordringen lød på, at de alle sammen den første uge i året skulle tage en armbøjning om dagen, den anden uge skulle de tage to osv. Da året gik kunne de fleste tage 52 armbøjninger, netop fordi vi tog det i overskuelige, mindre bidder – det er ofte vejen til succes. Og så begyndte de også at lave anden træning, for de oplevede jo succes og fremgang med træningen.

Han forklarer, at hvis du gør noget, hvor udbyttet er kæmpestort i forhold til, hvad det kræver af dig, så bliver det automatisk inspirerende og motiverende – både at blive ved og at lave flere ændringer bagefter.

Når du har besluttet dig for, hvilken forandring du vil starte med at føre ud i livet for at blive rask eller få det bedre, så skal du skrive ned, hvordan du har tænkt dig at gøre det konsekvent og vedholdende.

– Det er vigtigt at holde øje med, hvad der sker af fremskridt og den nemmeste måde at gøre det på, er ved at lave et skema, hvor du krydser af, hvad du har gjort hver dag. Skemaet skal hænge et sted, hvor du ser det, så du bliver mindet om, hvad du skal gøre, siger Umahro.

Med tiden kan du tilføje flere ændringer og udbygge dit skema – men husk, at for mange ændringer på én gang kan blive svært at overskue og gennemføre.

En anden vigtig ting at huske på er også, at vi ikke skal sætte fokus på forbud – tværtimod.

– Hvis jeg siger til dig, at du ikke må tænke på farven sort, hvad tænker du så på? Sort, ikke? Siger Umahro og fortsætter:

– Når du har fokus på at spise en sundere kost, så skal du ikke tænke på alle de kager og søde sager, du ikke skal spise. Til gengæld skal du fokusere på alt det gode, du gerne skal spise mere af såsom friske grøntsager, lækker tilberedt fisk eller frugter og bær.

I slutningen af rejsen mod et sundere og mere raskt liv, skal du for det første klappe dig selv på skulderen, for at tage ansvar for dit eget helbred – for der findes ingen quickfixes, hvis du gerne vil fixes ordentligt.

 

---

 

Faktaboks om bogen:

Bogen “Fra syg til rask” af Umahro Cadogan viser, hvordan du kan blive rask eller få det bedre gennem kostændringer, motion, bevægelse, søvn, afstressning, livsstilsændringer og Functional Medicine.

Bogen præsenterer blandt andet et program, der trin-for-trin guider dig til en bedre forståelse af dig selv, din sygdom og de bagvedliggende mekanismer, hvilket vil gøre det lettere for dig at lægge den rette plan for at blive rask igen eller få det bedre.