Det levende kredsløb

Alderens aftryk skaber grå hår og rynker i det ydre, mens forkalkning af blodårerne er et af de indre tegn på årenes gang. At holde denne proces i skak er både muligt og sikrer en højere livskvalitet. Metoden kaldes EDTA

At holde et sundt kredsløb livet igennem er afgørende, ikke blot for hjertets arbejde, men for hele kroppen. For kredsløbet med alle dets blodårer sørger for, at hver eneste celle i kroppen er forsynet med ilt og næringsstoffer. Samtidig ledes affaldsstoffer inkl. kuldioxid væk. Man fristes næsten til at sige: Uden kredsløb – intet liv, som vi kender det.

Åreforkalkning er et begreb, som de fleste mennesker har stiftet bekendtskab med. Af selve ordet kan man næsten høre, at årene kalker til ligesom fliserne i bruseren. Det giver stive og ufleksible blodkar, hvor diameteren langsomt indsnævres. Strømningen af blod igennem karret bliver derved vanskeliggjort, og til sidst kan det helt lukke til – enten på grund af forsnævringen, som kan briste, eller fordi et lille stykke plak et andet sted fra har revet sig løs og nu blokerer karret. Det kaldes en blodprop.

Her har kolesterol betydning

I virkeligheden er processen lidt mere kompliceret og handler faktisk ikke så meget om kalkaflejringen, men langt mere om inflammation, immunforsvarsaktivering lokalt i karvæggen og lidt om kolesterol. Og ja, det er med vilje, at jeg skriver lidt om kolesterol.

Kolesterol har i mange år fået en stor del af skylden for næsten al åreforkalkning. En del af det er bestemt berettiget – har man arveligt forhøjet kolesterol, stiger risikoen for åreforkalkning væsentligt – men flere undersøgelser har efterhånden vist, at der skal være inflammation til stede, før kolesterol inden for rimelighedens grænser for alvor bliver et problem.

På dyr er det tillige vist, at jo mere inflammation, jo mere skrøbelig plakdannelse, som nemmere brister og dermed giver anledning til at sende små propper afsted, som kan sætte sig fast andetsteds i systemet.

Inflammation var mest alvorligt

Dette taler fuldstændig ind i et nyt studie udgivet i det anerkendte tidsskrift Lancet. Forskerne undersøgte risikofaktorer for hjertekarsygdom hos mennesker, som allerede var i behandling med kolesterolsænkende medicin. Hele 31.245 mennesker deltog i undersøgelserne. Ved forsøgets begyndelse fik alle forsøgspersonerne taget blodprøver, hvor der måltes CRP og LDL-kolesterol. CRP er en markør, der fortæller om niveauet af inflammation i kroppen.

Forsøgspersonerne med de højeste CRP-værdier havde en 268% højere hjertekar-dødelighed end dem med de laveste CRP-værdier i blodet. Til sammenligning betød kolesteroltallet ikke ret meget.

Det skal og bør nævnes, at disse procenttal ikke direkte kan overføres til mennesker, som ikke er i behandling med kolesterolsænkende medicin. Alligevel vil jeg vove at påstå, at uanset om du ønsker at forebygge eller behandle eksisterende åreforkalkningssygdom, er inflammation et af de allervigtigste områder at sætte ind på.

Til denne artikel har jeg interviewet Susanne Lottrup fra Komplementærklinikken Birkehøj. Susanne er en af de holistiske læger i Danmark, som foruden livsstilintervention arbejder med EDTA- behandling i kampen mod åreforkalkning og lidelsens symptomer.

Hvad er en klassisk patient i din klinik?

Mange forbinder åreforkalkningssygdomme med hjertet og symptomer herfra. Det fylder bestemt også en del både med forhøjet blodtryk, angina pectoris (hjertekramper) og selvfølgelig blodpropper i hjertet.

Andre steder i kroppen er dog også skydeskive for denne sygdom. Dels benenes blodkar, hvorfor der kan komme karakteristiske smerter ved gang. Det kaldes på godt dansk for ”vindueskiggersyndrom”, fordi man pga. smerter i benene under en gåtur har behov for at stå stille en gang imellem. Hjernen går heller ikke fri, og åreforkalkning kan resultere i blodpropper og medvirke til nogle bestemte typer af demensudvikling. Derudover kan nyrerne og øjnene rammes.

Så en klassisk klient i min EDTA-klinik har et eller flere af ovenstående symptomer. Patienterne kommer hyppigst, når de af den ene eller den anden grund ikke kan tilbydes karudvidende operation eller når næste skridt er amputation.

Hvad er EDTA?

EDTA er en forkortelse for stoffet Ethylen Diamin Tetra-Acetat. Det er en svag aminosyre, der virker som en form for kemisk klo, der binder metalioner, den møder på sin vej gennem kredsløbet. Efter bindingen udskilles EDTA og metalionen sammen gennem urinen. Disse metaller er eksempelvis bly, cadmium, jern, kobber, aluminium og calcium. Rækkefølgen, jeg nævner dem i, fortæller desuden om EDTAs affinitet for de forskellige stoffer – altså tiltrækningskraft. Med andre ord betyder dette, at EDTA først griber fat i bly, dernæst cadmium, jern osv. Det tager derfor flere behandlinger med fjernelse af bly, cadmium, jern, etc. inden calcium bindes og udskilles.

Metallerne får vi ind i kroppen via vand, fødevarer, sprøjtemidler, industri-udledninger, plejeprodukter og kosmetik, tandbehandlinger, osv. Cadmium findes bl.a. i tobaksrøg. Bly var tilsat benzinen frem til 90’erne.

EDTA har været kendt i mange år. Det benyttes i industrien og på laboratorier, bl.a. i visse blodprøveglas hvor det bruges til at forhindre størkning af blodet, og det anvendes på hospitaler ved blyforgiftning.

Hvad er forklaringen på, at EDTA virker mod åreforkalkning?

Der er flere veje til denne virkning. Først og fremmest er det fjernelse af metaller såsom bly i væggen af blodkarrene. Disse toksiske metaller er med til at skabe en lokal inflammation, der bidrager til udviklingen af åreforkalkning. Dernæst fjernes calcium, som jo er en del af selve plakdannelsen.

Hvordan opdagede man effekten på åreforkalkning?

I forbindelse med en ulykke på en akkumulatorfabrik i USA blev en flok arbejdere forgiftet af blydampe. Derfor blev en behandling med EDTA iværksat. Efterfølgende registrerede flere, at tidligere angina pectoris-symptomer mildnedes eller forsvandt. Interessen for ”bivirkningen” til EDTA-behandling blev her vakt.

Er der nogen kontraindikationer?

Hvis man er kendt med nyresvigt eller er nyretransplanteret, kan man som udgangspunkt ikke modtage EDTA.

Hvis nyrefunktionen er nedsat, kan vi typisk godt give det med en justering af medicindosis. Er man kendt med lav calcium i blodet, er det ikke hensigtsmæssigt med EDTA.

Derudover er jeg altid meget opmærksom på blodprocenten og jerndepoterne, da jern trækkes med ud.

Hvordan er et typisk forløb?

Forløb starter typisk med en lægekonsultation med gennemgang af patientens sygehusjournal og undersøgelser, samt en objektiv vurdering af kredsløbet og almen tilstanden. Til denne konsultation er ligeledes et stort fokus på den samlede livsstil – altså søvn, kost, rygning, bevægelse og eventuelle tilskud. Min klare erfaring er, at jo mere helhedsorienteret indsats, jo større gavn af behandlingen. Det går også hånd i hånd med hospitalets anbefaling af eksempelvis rygestop, samt mere bevægelse og gerne til smertegrænsen, da det fremmer dannelsen af nye blodkar.

Dernæst laves en plan for patienten. I standardplanen rent tilskudsmæssigt er altid CoQ10, selen, omega 3 og D-vitamin. Om der gives andet, er meget individuelt.

For EDTA er anbefalingen for nye patienter med åreforkalkning altid 30 behandlinger og gerne fordelt med 2 gange ugentlig i 15 uger. Derefter en status på situationen. Nogle få mærker allerede noget omkring 5. behandling, men langt de fleste mærker først noget efter 15-20 behandlinger, og enkelte skal ramme 30, før der kan registreres noget. Det afhænger meget af hvor forkalkningen sidder, og om livsstilsanbefalingerne følges.

Efter det indledende intensive forløb skrues typisk ned for behandlingerne alt afhængig af behov og ikke mindst pengepung. Nogle kommer derfor hver 14. dag, andre 1 gang hver eller hver anden måned.

Må man tage anden medicin sammen med EDTA og de tilskud, du ordinerer?

Ja det må man, og det gør langt de fleste af mine patienter.

Jeg ændrer typisk ikke i første omgang på medicineringen fra egen læge eller sygehuset. Nogle gange sker det senere i forløbet, hvis eksempelvis blodtrykket eller kolesteroltallet er faldet på plads af alle tiltagene. Patienten anbefales på det kraftigste, at en justering udføres i samråd med egen læge. Jeg sørger også altid for, at de tilskud jeg giver, må tages sammen med medicinen.

Er der nogen bivirkninger ved EDTA?

Der er meget få bivirkninger og disse er typisk forbigående. Enkelte patienter er lidt følsomme for, at EDTA fjerner calcium fra blodbanen hurtigere, end det hentes fra depoterne. Det kan give snurren ud i fingrene og omkring munden samt lidt krampetendens i musklerne. Det behandler vi hurtigt med en brusetablet med calcium i. Nogle få oplever træthed, hovedpine og utilpashed, og så justerer vi på hastighed eller interval.

I Danmark er efterhånden givet over 1 million doser EDTA uden nogen nævneværdige bivirkninger.

Hvordan foregår behandlingen?

Det er en infusionsbehandling, som betyder, at der lægges et drop i hånden eller albuebøjningen som medicinen gives i over 3 timer. Der findes også EDTA til mundtlig indtagelse, men det virker kun i mave-tarmkanalen og i meget mindre grad, da det optages dårligt.

Hvor mange oplever du har gavn af behandlingen?

Min erfaring er, at ca. 7-8 ud af 10 har gavn af EDTA. Og igen, jo mere den enkelte formår at ændre livsstilen, jo bedre effekt.

Opgørelser fra 90’erne her i Danmark og USA viser også, at op mod 85% fik en positiv effekt af behandlingen. Én gruppe af mennesker ser ud til at have ekstra gavn af behandlingen: Diabetikere, som også er i ekstra risiko for udvikling af åreforkalkning. Der er lavet et forskningsstudie, som underbygger dette, og lige nu venter vi på resultaterne af opfølgningsstudiet.

Hvorfor tror du ikke, at man inden for det offentlige anvender EDTA i Danmark?

Der er nok flere forklaringer. En af dem kunne handle om, at der ikke kan tages patent på EDTA, så medicinalindustrien har ikke noget at vinde på yderligere forskning, der kunne give det endelige stempel som virkningsfuld.