Uden tilstrækkeligt med mavesyre starter fordøjelsen af de vigtige næringsstoffer dårligt. Lær, hvordan du checker, om du danner tilstrækkeligt af den vigtige mavesyre, og hvordan du booster eller sænker produktionen af den.
Vi skal ikke mange år tilbage, før for megen mavesyre fik skylden for mavesår og andre dårligdomme. Lægeligt fokus har sidenhen primært været rettet mod en reduktion af mavesyre-produktionen. I dag ved vi, at mavesår i langt de fleste tilfælde skyldes en bakterie, og at mavesyren er uhyre vigtig for fordøjelse og optagelse af den mad, vi spiser. Vi ved også, at mange ældre mangler mavesyre.
At sikre tilstrækkelige mavesyre-niveauer hele livet er langt vigtigere, end vi gør os klart. Vi har brug for mavesyre for at kunne fordøje den mad, vi spiser, og mavesyren har også afgørende betydning for bevarelsen af en velafbalanceret tarmflora, for dannelsen af det vigtige B12-vitamin i tarmen samt for optagelsen af mineraler.
Når du spiser, så sendes der signaler til mavesækken, som forbereder sig på det forestående arbejde med at fordøje og spalte den indtagne mad. Det gør maven ved at sætte gang i produktionen af mavesafter, herunder mavesyre. Ved et normalt madindtag producerer vi cirka 1,5 -2 liter af den vigtige mavesaft i døgnet.
Mavesaften indeholder saltsyre, der gør den meget sur med en pH-værdi omkring 1 til 3. Surhedsgraden og saltsyren har til formål at slå uvelkomne bakterier og svampe ihjel og indirekte hjælpe med spaltningen af maden, i særlig grad proteiner. Mavesækkens indre slimhinder er dækket af et slimlag samt bikarbonat, som beskytter den mod skader, som den stærke saltsyre ellers ville kunne forårsage.
Enzymer og mavesyre har betydning for tarmens optagelse af madens næringsstoffer, herunder B12-vitamin, der er et vitamin med afgørende betydning for at alle kroppens celler kan fungere optimalt. Mangel på B12 opleves hyppigt hos personer med lave mavesyre-niveauer, hos vegetarer, der ikke spiser fisk, æg og mælkeprodukter, eller hos mennesker, der operativt har fået fjernet en del af mavesækken. Mangel på B12-vitamin ses næsten altid efter behandling med syreneutraliserende medicin, og kan vise sig i form af hukommelsesbesvær, forvirring, mangel på energi, tristhed eller depression.
De fleste danskere oplever fordøjelsesproblemer i kortere eller længere perioder af deres liv. Mange oplever også halsbrand, reflux eller ubehag efter indtag af visse fødevarer. Disse symptomer relateres som regel til for meget mavesyre og behandles hyppigt med syreneutraliserende medicin.
Men problematikken er mere nuanceret end som så, og der kan være adskillige andre forklaringer på disse fænomener end blot for meget mavesyre. Mangel på mavesyre kan nemlig give nøjagtig samme symptomer som for meget mavesyre, ligesom lave B12-vitaminniveauer, fødevareintolerancer, en uafbalanceret tarmflora, skævheder i rygsøjlen, infektioner eller stress kan afføde lignende symptomer.
Overraskende mange danskere mangler mavesyre, og undersøgelser har vist, at næsten halvdelen af alle amerikanere over 60 år har en for lav mavesyre-produktion. Desværre behandles langt de fleste med ovenstående symptomer stadig medicinsk mod for meget mavesyre, også i Danmark.
Det har igennem mange år været velkendt, at mavesår primært opstår på grund af tilstedeværelsen af en bakterie i maven, der kaldes Helicobacter pylori. Mavesår forårsaget af Helicobacter pylori kan i langt de fleste tilfælde behandles effektivt med antibiotika. Samtidigt tilskud af gode mælkesyrebakterier sørger for opretholdelse af en god balance i den vigtige tarmflora. Desværre behandles mavesår i Danmark stadig i al for høj grad med syreneutraliserende medicin uden undersøgelse af, om patienten har tilstrækkelig mavesyre-produktion.
Behandles du ubegrundet med syrehæmmende medicin, kan det kompromittere dit helbred. De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har netop udsendt en advarsel mod brug af syreneutraliserende medicin. Forskere har nemlig fundet frem til, at indtages den form for medicin, uden at der er tale om for høj mavesyre-produktion, så kan den gøre dig alvorligt syg.
Det er derfor væsentligt at finde frem til symptomernes bagvedliggende årsag. Det kræver blot, at danske læger anerkender problematikken omkring for lav mavesyre-produktion, for i dag er det desværre ikke gældende praksis at teste patienters mavesyre-niveauer, før eventuel syreneutraliserende medicin udskrives.
Det til trods for, at det er en form for medicin, der fremkalder sygdom, såfremt den indtages af personer, der ikke har for høje mavesyre-niveauer.
Der findes flere metoder til analysering af mavesyre-niveauerne, der kan måles på følgende tre måder:
Rødbedetesten kan give en indikation af din mavesyre-produktion. Den er let at foretage, og du tager ganske enkelt 120 ml frisk rødbedesaft, blander det med samme mængde vand og drikker det sammen med indtag af en proteinholdig snack. Det kan være et stykke kylling, gedeost eller en håndfuld mandler. I de efterfølgende to timer må du ikke drikke andet, og du samler din urin op i et klar plastkop eller andet gennemsigtigt. Farven indikerer, om du danner tilstrækkeligt med mavesyre, idet mavesyren normalt nedbryder den røde rødbedefarve. Er urinen således lys eller gul, så danner du tilstrækkeligt med mavesyre. Er den derimod rød eller lyserød, så kan det indikere mangel på mavesyre, og du anbefales at få det yderligere undersøgt.
Betain HCL-testen består i al sin enkelhed i, at du indtager Betain HCL med pepsin (et fordøjelsesenzym), umiddelbart før hvert måltid. Ved for høje niveauer af mavesyre forværres symptomerne, mens de afhjælpes ved mangel. Start med en tablet i et par dage. Giver det ikke en brændende eller svidende fornemmelse I maven, så øg til to tabletter før hvert måltid. Du skal øge antallet af tabletter, indtil du oplever en reaktion, dog maksimalt 4 tabletter før hvert måltid. Oplever du svien eller brænden, så sænker du dosis og fortsætter med den lavere dosis, som ikke giver reaktioner. Når du igen mærker en reaktion, så sænker du dosis. Den dosis, du skal bruge, er således en tablet mindre end den dosis, der giver brænden i maven. Uvist af hvilke årsager forhandles Betain HCL ikke i Danmark, men kan købes i øvrige EU-lande, eksempelvis fra Douglasdenmark.com.
Heidelberg pH-kapsel er en kapsel, der kan måle surhedsgraden i mavesækken og sende resultaterne til en modtager. Dermed kan du få hel præcis information om din mavesyre-produktion. Desværre anvendes denne lille geniale kapsel ikke i det danske sundhedssystem, men du kan få foretaget analysen på Institut for Optimal Næring i København, der anvender denne testmetode.
Der er formodentlig flere danskere, der lider af for lidt mavesyre end af for meget, og det kan virkelig betale sig at holde øje med mavesyre-produktionen og stimulere den, hvis den er for lav. Du kan sætte gang i din produktion af mavesyre og enzymer ved at spise flere bitre fødevarer som mælkebøtte, brændenælde, rucolasalat, artiskok, rødbeder og rødbedesaft, æbleedikke, citronsaft, krydderurter og friskpressede grønsagssafter.
Du kan også stimulere produktionen ved at indtage Bitterstern-dråber, der er et urteekstrakt, netop fremstillet af bitre urter. Bitterstern dråber kan købes i landets helsekostforretninger og på nettet. Du kan også vælge at tage et tilskud af Betain HCL med pepsin, der tilfører og stimulerer mavesyre-produktionen.
Har du for lav mavesyre-produktion kan det være en god ide at fordele dit indtag af proteiner fra kød og mælkeprodukter hen over flere mindre måltider frem for at spise dem på en gang.
Døjer du med for meget mavesyre, så prøv at spise de mange helt almindelige fødevarer som eksempelvis æbler, der har vist sig at have stor og positiv virkning mod for meget mavesyre. Suppler med mandler og masser af økologiske grønsager, grønsagssaft og kartoffelvand, det har god og basedannende effekt. Du kan også udelade de fødevarer, der er mest syredannende som for eksempel kaffe, cola, kød, sukker, hvidt brød og chokolade og i stedet drikke lidt af grøntsagsvandet, basedrikke og basete. Sådanne små tiltag hjælper hurtigt hos de fleste, hvis problemet er for megen syre.
Friskpresset mavesaftsbooster
2 prs.
Du skal bruge:
200 g rødbede
100 g broccoli – f.eks. stokken af broccolibuketten
100 g gulerødder
100 g. rosenkål eller anden grønkål
1 agurk
1 æble
¼ citron med skræl
Sådan gør du:
Grønsagerne presses i en saftpresser og drikkes straks. Vælg økologiske råvarer, så undgår du unødig kemi. Alle former for grønsager kan anvendes, du skal bare sikre dig, at det er primært grønsager, du anvender til saften, og kun ganske lidt frugt. Presset frugt kan påvirke dit blodsukker rigtig meget.
Tip. Du kan anvende de gode fibre, der bliver tilovers, når du presser, til brød eller knækbrød. |
Pesto, der smager og stimulerer mavesyreproduktionen
50 g cashewnødder
1 stort bundt bredbladet persille
1 håndfuld tørrede brændenældeblade
1 hånedfuld rucola salat
1 håndfuld frisk basilikum
2 fed hvidløg
Saft af 1 citron
½-1 dl ekstra jomfruolivenolie
Læsø salt og friskkværnet peber
Frisk revet parmesan efter smag og behag
Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne og afpas konsistensen med olien. Pestoen opbevares i et lufttæt glas på køl.
Basedrik mod for megen mavesyre
Du skal bruge:
1 stor bagekartoffel
1 løg
2 gulerødder
½ selleri
¼ hvidkål
1 bundt persille
Frisk revet ingefær
Frisk revet peberrod
2 fed hvidløg
Læsø eller Himalaya salt
Sådan gør du:
Rengør grøntsagerne og skær dem i mindre tern. Anvend økologiske råvarer. Lad dem koge ved lav varme i vand, der dækker, i 50 minutter. Si, pres og gem drikken i køleskab, grøntsagerne kan du evt. hakke fint og anvende i brød og boller eller hælde i komposten. Drik et par glas af basedrikken hver dag, eventuelt som et mellemmåltid med et æble og et par mandler. Alle ingredienser virker udrensende og basedannende. Basedrikken kan holde sig 3-4 dage i køleskab.