Dit dyrebare kredsløb

Hjerte-kredsløbslidelser er blandt de hyppigste dødsårsager for danskere. Bliv klogere på, hvad der går galt, og hvordan vi selv kan medvirke til at bevare et sundt kredsløb hele livet.

Blodprop i hjertet og slagtilfælde. Det er de to hyppigste dødsårsager i Danmark ifølge en stor undersøgelse fra 2014. De fleste ved da også godt, at vi skal være opmærksomme på vores kredsløb, efterhånden som vi bliver ældre. Med alderen udvikler mange af os en eller anden form for hjerte-/kredsløbsproblemer. Åreforkalkning, blodpropper, hjerneblødning, hjertekrampe, hjerteflimmer, udvidet pulsåre (aneurisme) rytmeforstyrrelser, forkalkede hjerteklapper, hjertesvigt og åreforsnævring er blot nogle af de lidelser, vi kan få, når vores kredsløb bliver dårligere.

Den gode nyhed er, at vi selv kan gøre meget for både at forebygge og evt. behandle kredsløbslidelser, så vi kan holde os raske og sunde langt op i alderen. Overordnet kan vi inddele hjerte-kredsløbslidelser i fire overordnede områder, som de er relateret til:

1. Hjertemusklens pumpefunktion
2. Hjertets elektriske ledningssystem
3. Kredsløbets netværk
4. Blodets flydeevne

I denne artikel berører vi kort de enkelte områder, mens kredsløbets netværk får mest opmærksomhed.

 

Hjertet er basalt set en pumpe. En meget avanceret pumpe, som egentlig består af fire hulrum eller kamre (to atrier og to ventrikler), der igen arbejder sammen som to separate pumper: Én, som pumper det iltede blod ud i kroppen – og modtager det retur igen, når ilten er afleveret til cellerne. Og én, som pumper det af-iltede blod til lungerne, hvor blodet iltes på ny og returneres til den anden del af hjertet – hvorfra det igen kan sendes ud i kroppen. Det, vi normalt registrerer som et hjerteslag, er derfor egentlig hjertets fire kamre, der trækker sig sammen i et avanceret samspil.

Det er fantastisk at tænke på, at denne eller disse pumper kører livet igennem, uden at vi behøver at skænke det en tanke. Først, hvis der begynder at opstå problemer med hjertemusklen, mærker vi for alvor, at vi har den.

I det etablerede system ser man først og fremmest årsagen til hjertemuskellidelser som arveligt betinget. Men i bund og grund har hjertemusklen ligesom andre muskler brug for at blive trænet og forsynet på en fornuftig måde. Bevægelse og motion med varierende belastninger er derfor noget af det vigtigste for at bevare en sund hjertefunktion livet igennem. Ved at give kroppen en optimal ernæring og de bedste betingelser for at danne nye celler, kan cellerne i hjertet også blive bedre og stærkere end de celler, de erstatter.

 

Hjertets sammentrækning stimuleres af en række elektriske signaler, som sendes ud til hjertets fire kamre gennem et avanceret ledningsnet, der er usynligt for det blotte øje.

Den elektriske udladning startes af sinusknuden, som bestemmer hjerteslagenes hastighed og dermed din puls. Det er sinusknuden, vi kan erstatte med en batteridrevet pacemaker, når kroppens eget system ikke fungerer, som det skal.

Skader på kroppens elektriske system kan opstå både udefra og indefra. Et kraftigt elektrisk stød, lægemidler eller arvæv efter en blodprop i hjertet kan forstyrre hjertets elektriske system.

Arytmi eller rytmeforstyrrelser opleves som enten for langsom eller for hurtig hjerterytme eller i form af ekstraslag (ekstrasystoler). Mest hyppig er den hurtige hjerterytme, som kendes fra atrieflimren eller atrieflagren. I sig selv er det et rimelig ufarligt symptom. Men i længden vil den øgede puls belaste kredsløbet og slide på hjertet. Ligesom, der er risiko for at danne propper i det blod, der som konsekvens ikke pumpes ordenligt ud i kredsløbet, men blot hvirvles rundt i forkamrene (på samme måde, som fløde bliver til flødeskum, hvis vi pisker det længe nok).

Derfor er den almindelige behandling af rytmeforstyrrelser, at man får blodfortyndende medicin. Flere kosttilskud har dog også en god blodfortyndende effekt. Blandt andet fiskeolier og hvidløg, f.eks. Kyolic.

Vægt, stress samt indtag af bl.a. alkohol og kaffe, og andre lidelser og sygdomme kan øge risikoen for hjerterytmeforstyrrelser.

 

Livet sidder i blodet. Med blodet transporteres ilt og næringsstoffer ud til enhver af kroppens celler. Ilten kommer fra lungerne. Næringsstofferne kommer fra tarmene, når maden er blevet fordøjet og spaltet. Når ilten og næringen er leveret i kroppens yderste afkroge, transporterer det afiltede blod herefter CO2 (kuldioxid) og diverse affaldsstoffer væk fra cellerne. På sin vej retur til hjertet og lungerne renses blodet i leveren og nyrerne.

Blodårerne tæt ved hjertet er store, kraftige og tykvæggede kar. De pulsårer, der fører blodet fra hjertet, kaldes arterier. Pulsårerne, der fører blodet til hjertet, kaldes vener. På sin vej ud i kroppen forgrener arterierne sig i mindre og mindre kar. Alleryderst i kredsløbet er karrene til sidst så små, at blot en enkelt blodcelle ad gangen kan passere. De kaldes kapillærer, og her sker den sande stofudveksling, der gør, at cellerne i kroppen forsynes med ilt, salte og næring, og kan komme af med rest- og affaldsprodukter og kuldioxid.

Selv de mindste forsnævringer betyder, at der ikke kommer nok ilt og næring ud til de områder. I yderste konsekvens dør vores celler, hvis de ikke får ilt i længere tid (som kan være fra 4 timer og helt ned til 10 min.), men også mangel på næringsstoffer og fjernelse af affaldsprodukter er afgørende for vitaliteten.

Åreforsnævring (aterosklerose) kaldes også åreforkalkning, selvom det egentlig er en smule misvisende. Enkelt fortalt opstår åreforsnævring, fordi pulsårerne bliver stivere, når fedt og kolesterol aflejres på indersiden af årerne. Derfor ville åreforfedtning være en mere præcis beskrivelse.

Belægningerne på indersiden af årerne kaldes plak (eller plaque). Efterhånden som tilstanden bliver mere alvorlig, opstår der risiko for blodpropper. Enten fordi kredsløbet lukker helt til i bestemte områder. Eller fordi en del af plakken rykkes løs og føres med blodet som en prop, der kiler sig fast i et af kredsløbets mindre kar. Stive blodkar har også højere risiko for at briste, og derved give blødninger, f.eks. hjerneblødninger.

 

Åreforsnævringen kan opstå og give symptomer flere steder i kroppen:

* I hjertets egen blodforsyning (kranspulsårerne) fører åreforsnævring til hjertekramper, som typisk udløses efter anstrengelse. Hvis en plak river sig løs fra kranspulsårerne, kan der opstå en blodprop i hjertet.

* Ved åreforsnævring i halspulsårerne er den største risiko, at løsreven plak kan føre til blodprop i hjernen, eller at et kar brister og giver hjerneblødning.

* Også vores ben er meget udsatte for åreforkalkning. I fremskredne tilfælde kan selv en kort gåtur udløse kraftige smerter, fordi der ikke længere er nok ilt til musklerne. Man er nødt til at holde pause hele tiden, og tilstanden kaldes derfor også vindueskiggerben. I yderste konsekvens bliver blodforsyningen så dårlig, at der kan opstå sår og koldbrand i både fødder og tæer. Ofte er man endda nødt til at amputere, hvis man ikke får behandlet i tide.

 

Når der bliver mindre plads i kredsløbet, bliver der naturligvis mindre plads til blodet og en dårligere fungerende trykregulering. Det øger trykket på samme måde, som når vi klemmer en vandslange sammen om vandstrålen. Konsekvensen er derfor et forhøjet blodtryk, som igen belaster karrenes vægge, der forsnævres yderligere. Det er en ond cirkel. Men også hjertet belastes, når det skal arbejde hårdere.

I det etablerede system betragter man oftest årsagen til højt blodtryk som ukendt (i ca. 95 pct. af tilfældene, hvor man kalder det essentielt forhøjet blodtryk) – selv om erfaringen viser, at blodtrykket som regel falder, når man forbedrer blodgennemstrømningen i kredsløbet.

Selv om arv spiller ind, kan vi selv gøre rigtig meget gennem vores livsstil. Endnu en gang handler det om motion, som er tilpasset vores situation. Sund bevægelse holder kredsløbet i gang og gør det vanskeligere for belægningerne at sætte sig fast på blodårernes vægge. Men også kost og livsstil spiller en meget stor rolle. Vi ved med sikkerhed, at især negativ stress, tobak og alkohol i større mængder skader vores kredsløb.

 

Går vi lidt mere ned i detaljerne om, hvad der sker i forbindelse med åreforfedtning, så er det faktisk ikke fedt og kolesterol, der i sig selv er problemet. Det er beskrevet i mange nyere undersøgelser, som bl.a. Uffe Ravnskov fortæller i bogen ”Kolesterol – Myter og realiteter”. Kolesterol og fedt kan først sætte sig fast på karvæggene, når de er inflammerede, dvs. ved en betændelsestilstand, som opstår uden bakterier – eller en irritationstilstand.

Det er her kosten kommer ind i billedet. Hurtige kulhydrater som sukker, pasta, hvidt brød, alkohol, frugtjuice m.m. optages nemlig meget hurtigt i fordøjelsen. Det fører til en meget brat stigning af blodsukkeret, som er meget skadelig, og som kroppen – gennem en række komplicerede processer – vil gøre alt for at modvirke. Én af konsekvenserne er bl.a. inflammation i blodkarrene, og dét er den primære årsag til åreforfedtning.

En hjertevenlig kost indeholder derfor ingen eller kun meget få hurtige kulhydrater, men er baseret på grøntsager, gode proteiner og gode fedtstoffer. Gerne grønsager af de gamle nordiske sorter med mange naturlige bitterstoffer, der har vist sig særligt gode. Disse fødevarer optages langsomt og belaster derfor ikke blodsukkeret, som så heller ikke belaster kredsløbet – meget enkelt forklaret. Meget ny forskning tyder faktisk på, at vi endda har brug for en del fedt og kolesterol af god kvalitet i vores kost. Både for vores hjerne og vores hormoners, som er med til at holde os unge og friske, skyld.

Desværre begynder mange først at tænke på deres kredsløb, når de mærker symptomer fra det. Men på det tidspunkt, er åreforsnævringen allerede ret langt fremskreden. Man mærker først symptomerne, når der er 60-70 pct. tillukning af karrene. Det kan være vanskeligt at behandle alene gennem kost og motion, og der skal mere til. Mange mennesker med hjerte-kredsløbslidelser har oplevet god effekt ved behandling med EDTA-infusioner og kosttilskud – selv om EDTA-behandling i Danmark er kontroversiel og ikke er anerkendt af det etablerede eller er en del af det offentlige system.

 

Et sidste område er lidt overset, når vi ser på hjerte-kredsløbslidelser. Nemlig blodets flydeevne eller smidighed (viskositet), dvs. hvor tyndt eller tykt blodet er. Blodet bærer ikke alene ilten med de røde blodceller, næringsstoffer, affaldsstoffer og CO2, men også bl.a. hormoner, blodplader og en stor del af vores immunceller, som udgør en del af vores immunforsvar, samt masser af transportørmolekyler.

I hjertemedicinen har man fokus på området på den måde, at man meget anvender blodfortyndende medicin til hjertepatienter, hjerteflimmertilstande og i forbindelse med operationer, for at imødegå størkningstendensen og dannelse af blodpropper.

Vi kan bl.a. måle blodets blodprocent eller hæmatokritten. Hvis blodprocenten er høj, bliver blodet tykkere og har sværere ved at komme rundt i kroppen. Hjertet skal arbejde hårdere, og blodtrykket stiger.

Det er én af de mange gode grunde til, at vi skal drikke væske og især vand nok hver dag. Mineralubalancer og mangeltilstande af forskellig slags har også en markant effekt på ”blodkvaliteten”. Højt blodtryk kan i visse tilfælde skyldes simpel væskemangel – kronisk dehydrering. De fleste mennesker har brug for at drikke 1-2 liter rent vand dagligt. Men også et kig på den samlede mineralbalance.

__________

 

Rådene for, hvordan vi kan bevare et sundt kredsløb og forebygge hjerte-kredsløbs-lidelser, er i store træk de samme – uanset årsagen til problemerne. De kan sammenfattes til denne liste:

1. Dyrk sjov motion med varierende belastninger, som er tilpasset din aktuelle situation. En daglig gåtur på en halv time er minimum. Det er vigtigt at holde alle kroppens muskler stærke og i gang – uanset, om det foregår i motionscenteret, i sportsklubben eller danseforeningen. Vi holder ikke op med at bevæge os, fordi vi bliver gamle – vi bliver derimod gamle af ikke at bevæge os! (Har man allerede vindueskiggerben, så er det endnu vigtigere at blive ved med at gå – trods smerternes komme, da kroppen vil stimuleres og danne et stærkere forsyningsnetværk parallelt med de lukkede grene og afsnit.)
2. Drik rigelig med væske, især 1-2 liter vand dagligt. Urtete, grøn te og friskpressede grønsagsjuicer er også rigtig godt. Kaffe og sort te skal begrænses. Mælkedrikke, sodavand, safter og alkohol skal kun nydes til særlige lejligheder.
3. Spis en sund og lødig kost, som overvejende består af grøntsager i alverdens afskygninger. Margariner og forskellige former for moderne blandingsprodukter er der ingen gode argumenter for at spise. Brug i stedet gode fedtstoffer som smør og koldpressede olier, fedtstoffer som mennesket altid kar brugt og kendt. Steg kun i smør, kokosolie og olivenolie. Spis lødigt kød og fisk i begrænsede mængder. Jo bedre dyret har haft det under opvæksten, jo sundere for dig. Vælg økologisk eller biodynamisk, så vidt muligt. Især godt for hjertet er: rødbede, hvidløg, alle mørkegrønne grøntsager, kål og rucola, sennep, karserne m.fl., granatæble, ingefær, gurkemeje.
4. Lev, grin, og elsk livet. Hvert øjeblik, vi oplever, er et mirakel, som vi ikke må glemme at være taknemmelige for.
5. Nul tobak – uanset hvordan man vender og drejer tobakken, så ér det en tydelig og stor belastning for kredsløbet. Tobaksrygning giver oxidative skader i kroppen og karrene i stor stil, samtidig med at det får karrene til at trække sig sammen, så vi får en ringere forsyning, og desuden nedsætter blodets iltbærende evne i timer efter. En meget uheldig kombination af negative faktorer, hvis man har kredsløbsproblemer eller familiær tendens.
6. Hjertestyrkende tilskud:
   E-vitaminer (skal være naturligt blandede tocoferoler med alle undergrupperne)
   C-vitamin, 1-3 gram dagligt
   Q10 – 30 -100 mg dgl
   Arginin
   Te: af hvidtjørn, brændenælde, melisse/hjertensfryd, salvie, rosmarin og grøn te.

EDTA-behandling af hjerte-kredsløbslidelser EDTA-behandling har i USA været anvendt mod blyforgiftning siden begyndelsen af 1950’erne. Man opdagede dog hurtigt, at patienter med kranspulsåresygdom (angina pectoris) havde færre hjertekramper, når de blev behandlet med EDTA. Siden da er anvendelsen af EDTA-behandling til åreforsnævringer blevet stadig mere udbredt. I dag bruges EDTA verden over til at fjerne forkalkninger i blodkarrene og herved at forbedre blodkredsløbet. Især symptomer fra forkalkninger i benene, hjertet og øjnene, har EDTA vist sig at kunne hjælpe på. EDTA (EthylenDiaminTetraAcetat) er et svagt syremolekyle, som er i stand til at binde metal-ioner i kroppen, f.eks. bly, jern, kobber, aluminium og kalk (calcium). Ved standardbehandlingen tilføres EDTA intravenøst sammen med magnesium via et drop i armen, som langsom drypper ind over tre timer. Magnesiummet afspænder blodkarrene, og EDTA binder kalk og metaller, som herefter ledes ud af kroppen via nyrerne og urinen. Derfor er det også vigtigt at drikke rigeligt med vand under behandlingen. Til et EDTA-behandlingsprogram hører også et fastlagt program for vitaminer og mineraler til erstatning af visse mineraler og som antioxidanter, dvs. med stærk fokus på de reparative processer i kroppen, for at kunne regenerere og restituere fra åreforkalkning og skadet væv heraf. EDTA-behandlingen opfattes stadig som kontroversiel i Danmark. En undersøgelse, som blev lanceret i Ugeskrift for læger for en del år siden, viste, at behandlingen ikke havde nogen effekt på åreforkalkning. Denne undersøgelse er dog siden blevet tilbagevist som mangelfuld forskning – men dét fik ikke lige så meget opmærksomhed. Senest har en stor uafhængig undersøgelse (TACT1) af 1.200 patienter i USA dog bekræftet, at EDTA-behandlingen er effektiv. På den baggrund anbefaler de amerikanske sundhedsmyndigheder (NIH), at et opfølgende studie (TACT2) sættes i gang for at bekræfte resultaterne af den første undersøgelse. Her fokuserer man især på den gevinst, der særligt har vist sig hos diabetikere med forkalkningssygdomme og dårligt kredsløb. TACT2 er nu er under planlægning (se mere på: www.tact2.org) Se mere om EDTA-behandling på www.edta-patientforeningen.dk __________

Mød Naturlis nye lægeskribent Anna Iben Nørgaard Hollensberg er speciallæge i almen medicin (2008) og heilpraktiker (1996). Certificeret ved American College for Advancement in Medicine (ACAM) til infusionsbehandlinger (2015). Functional Medicine Practitioner (2016, første certificerede i Danmark) under Institute for Functional Medicine (IFM). Uddannet i Bio-Logisch Medizin, Paracelsus Academy, Paracelsusklinik Lustmühle, Schweiz. Leder og ejer af Silkeborg LægeTestCenter med EDTA-Klinikken, Silkeborg, hvor hun arbejder med behandling af hjerte-kredsløbslidelser, primært med fokus på åreforsnævring og relaterede lidelser, men ser også andre typer af patienter i klinikken. Se mere på www.edta-klinikken.dk Anna Iben Hollensberg er desuden ejer af Heilpraktikerskolen – Naturmedicinens Grunduddanelse, som hun leder sammen med sin mand (www.heilpraktikerskolen.dk). Anna Iben Hollensberg er en erfaren foredragsholder og holder foredrag rundt i landet, både om EDTA, naturmedicin og andre sundhedsemner – kan bookes via klinikken tlf. 60 63 33 38.