I næste uge begynder jeg… Kender du denne sang – og ærgrer du dig også over, at forandringen, du drømmer om, udebliver? Så gå her Naturli's coachs guide til at kvæle de dårlige modargumenter.
Som coach arbejder jeg med drømme om forandring – f.eks. ny karriere, godt privatliv, gode resultater, succes af enhver art. Nogle gange beskriver en klient ønsket om forandring som et hængeparti gennem længere tid: ”Jeg har længe haft lyst til at gøre noget ved det, men – SUK – jeg har ligesom aldrig fået taget mig sammen til det” og ”… jeg har ikke rigtigt haft overskud/tid/råd/opbakning…”
”Noget” har forhindret personen i at tage en beslutning og fastholde motivationen til forandring, men hvad? Overspringshandlinger og undskyldninger betyder, at en række mere eller mindre ubevidste ”modargumenter” er på spil. Før det kan betale sig at lægge en direkte strategi for at realisere drømmen, er opgaven at få disse argumenter frem i lyset og vurdere, hvorvidt de holder og kan afhjælpes.
Bekvemmelighed er et naturligt ”hovedargument”, når som helst du træffer valg for dit liv. At leve et bekvemt liv betyder, at en stor del af dit liv fungerer for dig, at du føler dig tryg og får dækket dine umiddelbare behov.
Drømmen – eller dagdrømmen – om forandring giver først problemer, når du fordømmer dig selv for din bekvemmelighed og slæber rundt på en evig dårlig samvittighed over ikke at ”komme videre” i en fart. I så fald består din første udfordring i at overveje, hvor højt du egentlig prioriterer forandringen. Hvis det viser sig, at andre behov vejer tungere, gælder det om at anerkende din prioritering og det valg, du reelt har taget.
Det ironiske er, at SÅ kommer energien ofte tilbage – og ”den stille udvikling” bliver en naturlig del af hverdagen.
Angst er et andet argument, som kan holde dig tilbage. Med angst mener jeg alt lige fra nervøsitet over at sætte opsparingen på højkant, over frygt for at ”melde fra” over for andre, til den totalt lammende angst for at stille sig frem og skille sig ud fra mængden.
Dit ubevidste argument kan lyde: ”Hvis jeg bruger min opsparing, har jeg ikke noget sikkerhedsnet”, mens realiteterne – udefra set – kan være, at det kun drejer sig om sikkerhedsnettet under atter andre sikkerhedsnet, f.eks. offentlig støtte, nedjustering af forbrug eller andre endnu ikke undersøgte løsningsmuligheder.
Et andet ubevidst argument er: ”Hvis jeg melder fra, brænder jeg alle broer bag mig”, mens realiteterne – i et større perspektiv – er, at du enten slet ikke vil ønske at gå tilbage ad gamle ”broer”, eller at der i givet fald kan bygges nye broer på nye præmisser.
Ved angst for præstationen – og succesen(!) – kan du argumentere: ”Hvis jeg skal stå frem, bliver jeg garanteret vildt nervøs!”, mens realiteterne – måske efter lidt øvelse – er, at det ikke er noget, andre lægger mærke til, eller at de bare er fulde af beundring for, at du tør det og gør det.
Manglende tiltro til dig selv eller situationen kan også spænde ben for din beslutning. Du fortæller måske dig selv: ”Jeg kan nok i virkeligheden slet ikke”, mens realiteterne er, at det kan du ikke vide, fordi du ikke har prøvet det endnu. Eller måske siger din indre stemme: ”Det plejer jo aldrig at lykkes for mig”, mens realiteterne er, at det måske ikke er gået helt efter forventningerne et par gange, eller at dine forventninger trænger gevaldigt til et eftersyn.
Denne manglende tiltro og tilbageholdenhed er naturligvis med til at beskytte dig mod skuffelser – men når du tager livet i egne hænder, bygger du dig selv op og oparbejder netop den selvtillid, du mangler.
Al ønsket forandring kræver, at du tager en beslutning – og ikke mindst, at du bekræfter din beslutning, igen og igen. Når du er opmærksom på dine egne ”ubevidste argumenter” og undersøger dit ønske om udvikling, rydder du forhindringerne for beslutningen af vejen – en efter en.