Du kan nå at spise hukommelsen bedre!

Har du overvejet, om du rent faktisk kan blive lidt skarpere? Forskning viser, at hjernen bliver påvirket af ustabilt blodsukker, inflammation og forkert livsstil som resten af kroppen, men også at den rent faktisk kan rette op, hvis du ændrer livsstilen. Få opskriften fra ny dansk bog.

Du bliver ikke nødvendigvis klog af skade, hvis din livsstil går ud over din hjerne. Men du kan nå det, hvis du retter op på livsstilen – både at blive bedre til at huske og opdage det. Lyder det kryptisk? Det er det slet ikke, for det handler om at optimere din hjerne med den rette livsstil.

Senere års forskning har vist nye veje i forhold til demenssyge som Alzheimer. Indtil nu har det ellers handlet om at afprøve medicin, der i bedste fald kunne udskyde forværring (når sygdommen var opdaget). Men de senere år er livsstil og kostens indflydelse blevet undersøgt, hvilket har fået forskere til at pege på de forhold, der enten kan forebygge eller forværre demenssygdomme.

Noget af den mest spændende forskning, der lige nu er i sin spæde opstart, antyder endda, at livsstilsændringer kan forbedre hjernen hos folk, der allerede er ramt af hukommelsesproblemer. Det er altså ikke for sent at gøre noget godt for sin hjerne, selvom der er kommet mange lys på fødselsdagskagen.

Du behøver oven i købet ikke at skulle gøre dig umage for at starte op, for madskribent og forfatter Anette Harbech Olesen har samlet både viden og opskrifter i sin nye bog ‘Hjernegod mad’. Her finder du råd og viden om, hvordan livsstil, søvn, kost og motion påvirker vores hjerne – sammen med skønne opskrifter fyldt med mad, der bakker op om hjernens sundhed – og dermed også om kroppens.

Men først lige lidt om baggrunden for at beskæftige os med Alzheimer og demenssygdomme og nogle af de spændende forskningsresultater.

Indtil for nylig har Alzheimer været den eneste af de mest udbredte sygdomme i den vestlige verden, som vi ikke har haft nogle beviselige måder at forebygge, udskyde eller undgå. Og der har været mange teorier og almene opfattelser af sygdommens art, som har været skiftet ud, modbevist eller ubrugelige i forhold til at finde en behandling.

Men de senere år er livsstils-forhold begyndt at komme i fokus hos forskerne, for ligesom mange andre livsstilsrelaterede sygdomme er antallet af demensramte i stigning, også selvom der tages forbehold for en højere gennemsnitsalder.

Udviklingen af Alzheimer er i følge de seneste års forskning så nøje forbundet med inflammation, blodsukker, insulinresistens og hormonelle ubalancer, at sygdommen nu har fået tilnavnet type 3-diabetes.

Og ligesom med type 2-diabetes kan det åbenbart lade sig gøre at vende udviklingen med den rette livsstil. I hvert fald har neurologen dr. Dale E. Bredesen publiceret nogle spændende resultater i tidsskriftet Aging fra et forskningsprojekt, hvor forsøgsdeltagerne fik en personlig diæt og livsstilsprogram udleveret.

Baggrunden for forsøget var Bredesens tidligere forskning, hvor han har sat spørgsmålstegn ved, om Alzheimer udelukkende skyldtes amyloid plak af proteinstumper, der ved alzheimer-patienter ser ud til at brede sig og derved skade og destruere nerveceller i hjernen med hukommelsesproblemer til følge. Han mener, at billedet er større og mere kompliceret, da proteinstofferne ser ud til at være en del af et større samspil mellem molekyler i hjernen. Og at vi derfor er nødt til at behandle på flere områder for at påvirke så mange af hjernens komponenter som muligt på én gang.

For at teste denne teori fandt Bredesen 10 deltagere til et studie. Alle have enten Alzheimers-relateret hukommelsestab eller udviste symptomer på kognitiv svækkelse (hukommelsesproblemer).

Alle deltagernes hjerner blev analyseret i starten, så ændringer kunne spores senere. Derefter fik de et personligt og omfattende behandlingsprogram, som var målrettet den enkeltes udgangspunkt. Det handlede primært om at undgå visse fødevarer – f.eks. raffinerede kulhydrater, dyrke let motion og tage tilskud, der fremmer sundhed og søvn. Hormonelle tilskud var også iblandt for nogle.

Livsstilsomlægningerne foregik ikke uden sværdslag – flertallet af forsøgsdeltagerne oplevede det i starten som ganske besværligt, og ingen kunne overholde diæten fuldstændigt, men der var gevinster at hente i den anden ende.

Ni ud af ti af deltagerne fik en bedre hukommelse af livsstilsomlægningen på bare tre til seks måneder. Enkelte oplevede at tegnene på begyndende Alzheimer helt forsvandt. Kun en enkelt deltager med svær Alzheimer oplevede ikke forbedring. Som sidegevinster oplevede deltagerne også vægttab og bedre helbred generelt.

Forsøgene har indtil videre ikke været store nok til at kunne vælte lægeverdenen omkuld og omlægge al demens-behandling, men forhåbentligt kan det få flere til at kigge i denne retning, når fremtidens forskning i forebyggelse og behandling skal tilrettelægges. Selvom den personlige diæt er en omfangsfuld behandlingsmetode, er den stort set uden bivirkninger i modsætning til stort set al konventionel medicin.

Uanset hvor langt forskningen er kommet, og hvad der er gængs eller alternativ behandling af demens-sygdomme, så kan vi selv vælge, om vi vil optimere vores hjerner gennem den livsstil, vi fører. Vi behøver hverken vente på, at hukommelsesproblemerne opstår eller bliver værre, for en livsstil, der optimerer hjernen, kan også glæde vores krop nu og her.

Er du blevet mere nysgerrig på, hvilke forhold og hvilken kost, der påvirker din hjerne og hukommelse positivt, så kan du læse mere i ‘Hjernegod mad’.

---

Eksempel på diæt til demensramt En af Dale E. Bredesens patienter var en 67-årig kvinde, der gennem to år havde oplevet en fremadskridende svækkelse af hukommelsen. Hendes behandlingsprogram og diæt indeholdt – men var ikke begrænset til: Udelukkelse af alle raffinerede kulhydrater (hvilket gav et vægttab på 10 kilo). Reducering af glutenholdig mad og færdigprodukter. Og en øget indtagelse af grøntsager, frugt samt fisk. Faste mindst 12 timer mellem aftensmad og morgenmad. Og mindst 3 timer mellem aftensmad og sengetid. Yoga for at reducere stress og meditation 20 minutter om dagen. Moderat motion mindst 30 minutter, 4-6 dage om ugen. Melatonin-tilskud mod søvnløshed om aftenen og øgning af søvnen fra 4-5 timer til 7-8 timer hver nat. Tilskud dagligt med B12-vitamin, D3-vitamin, fiskeolie og Q10. Genoptagning af tidligere afbrudt hormonbehandling. Efter tre måneder oplevede denne deltager, at alle hendes tegn på hukommelsessvækkelse var væk, og de er stadigt fraværende efter 1,5 år.

Bogen ‘Hjernegod mad’ er en både appetitlig og letlæst bog med mange vigtige og velunderbyggede pointer i forhold til at passe godt på din hjerne og hukommelse. Du får både viden og baggrund, men også lettilgængelig råd og vejledning samt 34 skønne opskrifter til alle anledninger, der indbyder til øjeblikkelig afprøvning. Opskrifterne er glutenfri, mange af dem er mælkefri, sukkerfri og flere veganske, og det er tydeligt markeret i hver opskrift. Find ‘Hjernegod mad’ af Anette Harbech Olesen på www.saxo.com – vejl. udsalgspris kr. 199,-.