Nyheder

Du mærker kroppen gennem beregninger

Når du mærker din krop, er det blandt andet resultatet af hjernens komplicerede sandsynlighedsberegninger. Det viser ny forskning fra Sverige.

Foto: shutterstock
1. november 2022

Når du mærker din krop, er det blandt andet resultatet af hjernens komplicerede sandsynlighedsberegninger. Det viser ny forskning fra Sverige. 

Er du træt i fødderne efter en lang gåtur? Når du f.eks. mærker træthed i dine fødder, er det ikke kun en direkte fortolkning af signaler fra syn, følesans og retningssans. Sådan har det ellers hidtil heddet i lærebøgerne.

Nu viser forskning, at bevidstheden om din egen krop i høj grad er baseret på, at hjernen foretager gæt. Disse gæt er baseret på sandsynlighedsteori. Det viser en undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet eLife. 

Sensorisk information og erfaringer

Så vi skal tage eksemplet med de trætte fødder igen, kan måden, du føler dine trætte fødder, hænge sammen med, at du før har følt træthed i fødderne ved lignende belastninger. Opfattelsen af din krop er baseret på sandsynlighedsvurderinger. De er baseret på tidligere erfaringer kombineret med sanseinformation som for eksempel syn og berøring. 

Det kan måske også forklare den situation, hvor du er helt overbevist om, at du har mærket din telefon vibrere i lommen. Men når du tjekker, har telefonen ikke ringet alligevel.

‒ Man kan sige, at oplevelsen af egen krop er et statistisk estimat af virkeligheden baseret på sensorisk information, sensorisk usikkerhed og tidligere erfaringer, der kan sammenfattes i en matematisk model, forklarer Henrik Ehrsson, professor ved Institut for neurovidenskab, Karolinska Institutet. 

Hjernen gætter

Kropsfølelsen er med andre ord baseret på aktive gæt, som hjernen konstant foretager ud fra sandsynlighed, teori og sansesignalerne. 

Forsøgene tog udgangspunkt i den såkaldte gummihånd-illusion, hvor forskerne fik deltagerne til først at opfatte en gummihånd som deres egen. Illusionen blev skabt ved at synkronisere visuelle og taktile indtryk med egen hånd og gummihånden ved hjælp af en robot og VR-briller. 

 ‒ Når vi varierede graden af tidsforsinkelse mellem visuelle og taktile indtryk i små trin, eller gjorde billedet i VR-brillerne mere sløret for at øge usikkerheden, ændrede illusionen sig på en måde, der kan beskrives med ligninger og kurver: øget forsinkelse gav en svagere følelse af gummihånden som deres egen, mens øget usikkerhed (sløring) gjorde illusionen stærkere, siger Marie Chancel, medforfatter til undersøgelsen.

Ændringer i kropsoplevelsen  

På baggrund af eksperimenterne identificerede forskerne en statistisk forklaringsmodel for hjernens estimering af sin egen krop. 

Forskerne vil bruge resultaterne til at undersøge ændringer i kropsoplevelsen ved forskellige psykiatriske og neurologiske tilstande, såsom skizofreni og anoreksi. 

Kilde: Ki.se 

Forrige artikelHPV-vaccinen – gentager historien sig?

Næste artikelMOD – Hvad skal der til, for at du tør?

Thomas la Cour

Journalist