Eksamensangst – når kroppen vil flygte

Hjertet hamrer, hukommelsen svigter og munden bliver tør som Saharas ørken. Alt imens forsøger vi at imponere dem vi sidder overfor med en fremragede præstation. Men hvorfor vil kroppen ikke samarbejde?

Vores krop består af mange nervesystemer, og svaret på den nervøse reaktion når vi skal præstere skal findes i det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er inddelt i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. De er inddelt i to fordi de virker antagonistisk, dvs. at de modvirker hinanden. Stimulation af de sympatisk nerver vil øge pulsen, hæve blodtrykket, hæmme sekretdannelse i kirtler, hæmme bevægelser i mave-tarm-kanalen, afslappe tømningsmusklen i blæren og udvide pupillerne. Stimulation af det parasympatiske nervesystem vil altså nedsætte hjertefrekvens, sænke blodtrykket, stimulere sekretion i kirtler, sætte bevægelse i gang i tarmen, og sammentrække tømningsmuskel i blære og pupil.

Stimulansen styres især af hypothalamus og når der er balance i stimuleringen af de to nervesystemer, er der således balance i vores tilhørende organer.

Eksamensangst

Når vi i eksamensituationer eller lignende mærker et hamrende hjerte og oplever at munden tørrer helt ud, er det fordi det sympatiske nervesystem bliver stimuleret og overdøver det parasympatiske. Når netop det sympatiske nervesystems virkning overtager, er det fordi dette system aktiveres under stress og i faresituationer.

Mange af os med eksamensangst, har på ét eller andet tidspunkt i vores liv haft en dårlig oplevelse med en situation hvor vi skulle præstere. Her ligger formegentlig svaret på, hvorfor vores krop reagerer som om vi skal ligge alt vores energi i at flygte fra situationen eller spille død.

Det autonome nervesystem, har netop fået dette navn, da denne del af nervesystemet fungerer selvstændigt. Det virker altså uden at vi selv er bevidste om det, eller er i stand til at styre det.

Den homøopatiske tilgang

Videnskaben har fundet ud af, at nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret deler de samme signalstoffer i kroppen. Derfor forstyrrer ubalancer i hormonsystemet også vores nervesystem. Kvindens præmenstruelle periode er et godt eksempel, hvor humørsvingninger, depressionslignende tilstande og afmagt er almindelig. Men det er ikke kun kønshormonerne, der har betydning for vores psykiske balance; også hormonerne fra skjoldbruskkirtlen, binyrerne, hypofysen, pinealkirtlen og hypothalamuskirtlen kan forstyrre.

Sund kost, motion og søvn er afgørende for en styrkelse af nerve- og hormonsystemet, men også det lidt mere diffuse begreb, livskvaliteten, er i spil.

Følelserne er vigtige i bestræbelserne på balance i sindet og kontrol med hormonerne og de nerver, der kan gøre eksamenssituationen skræmmende.

Du har fået både de positive og negative følelser ved fødslen. De er sindets og bevidsthedens balanceredskab. På samme måde som når smerte, kulde og varme får dig til at reagere i det ydre miljø, er følelserne til for at få dig til at reagere på det indre, mentale plan. Tænker du f.eks., at du ikke er god nok, kan der opstå en mindreværdsfølelse som et modsvar til denne forkerte opfattelse. Jo værre du fordømmer dig selv – desto stærkere bliver mindreværdsfølelsen. Følelsen forsvinder først, når du tænker anderledes om dig selv. Det svarer til, når du trækker hånden til dig fra en varm kogeplade. Så tænk positivt om dig selv!

Ny app kan hjælpe

I Danmark bruger unge i stigende grad betablokkere og anden medicin, til at styre deres angst for eksamen. Det er stærk medicin, og mange af disse præparater kan være vanedannende og meget svære at slippe af med igen.

Hvor stærkt vi reagerer på eksamen, er forskellig fra person til person. Ofte kan dét at snakke med andre om eller beskrive ens angst for sig selv, være gavnligt og medfører bedre muligheder for at styre angsten i situationen. Nogle kan have brug for at se en psykolog et par gange, og i samarbejde med denne udarbejde nogle styringsredskaber.

For de fleste vil dét at have en god oplevelse med en eksamen eller to, efterhånden gøre at angsten for denne situation vil aftage.

Mange skoler udbyder kurser i at styre sin eksamensangst, og disse kan være meget gavnlige at deltage i, hvis du oplever at din angst svækker din præstation.

Som noget forholdsvist nyt har studenter fra rådgivningen ved Syddansk Universietet udviklet en app til smartphones ved navn “Eksamensangst”. App’en kan du altid have lige ved hånden og den giver gode råd og redskaber til at styre din angst for eksamen.

Kilder: sdu.dk, holistica-medica.dk, Schibye, B. Og Klausen, K. – “Menneskets Fysiologi – Hvile og Arbejde” s. 137-145 + s. 166-167.