En dildo løser ikke alting

Den udgave af sexologi, som dyrkes i medierne, egner sig langtfra til alle klienter, lyder kritikken fra andre dele af branchen.

En ny dildo eller eksperimenterende sexlege er ikke altid det, der skal til for at redde et parforhold.

Det mener Inger Bugge, sexolog og formand for Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Ifølge hende egner velmenende råd fra ”medie-sexologer” som Joan Ørting sig ikke til alle.

Fare for fejlbehandlinger

»Der findes sexologer i underholdningsbranchen, som ikke har tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund til at give patienter den rette behandling. De råd, de giver, kan være rigtig gode til par, som har et okay sexliv og bare mangler inspiration. Men man er nødt til at have en naturvidenskabelig viden om, hvordan medicin og sygdom påvirker lysten og kroppen. Og for par, som har dybere problemer i forholdet, hjælper det ikke at følge de popsmarte råd om f.eks. at købe nyt sexlegetøj,« siger Inger Bugge, som ikke har lyst til at rette kritikken mod specifikke sexologer.

Hun peger på, at manglen på en klinisk uddannelse kan føre til fejlbehandlinger.

»Jeg møder kvinder i min praksis, hvis manglende sexlyst hænger sammen med en bagvedliggende depression. Og en mands rejsningsproblemer kan være et tegn på diabetes. Det er vigtigt, at sexologen er opmærksom på andre årsager til seksuelle problemer, ellers kan det være farligt for patienten,« siger Inger Bugge.

“Sexologi light”

Hun tilføjer, at flere af hendes klienter bliver overraskede over, hvor hårdt arbejde det er at bevare et levende parforhold.

»Det ser man jo ikke på tv,« siger sexologen om programmer, der handler om parterapi.

Også Christian Graugaard, formand i foreningen Sex & Samfund, ser med bekymring på det, han kalder ”sexologi light”.

»Før havde sexologer en tung teoretisk og klinisk ballast, og man forventede med rette, at de bidrog med et velunderbygget og nuanceret syn på det seksuelle liv. I dag har vi et endeløst kor af letbenede medie-sexologer, som skræpper op i tide og utide. De siger fornuftige og inspirerende ting, men sender desværre også mange tåbeligheder og banaliteter i omløb, som udvander den sexologiske troværdighed. Nogle såkaldte sexologer kender ikke deres begrænsning og forstår f.eks. ikke forskellen på rådgivning og terapi. Og det er dybt problematisk, for dårlige råd kan være tusind gange værre end ingen råd,« siger Christian Graugaard.

Ørting: Ingen grund til at nedgøre hinanden

Joan Ørting forstår ikke udfaldet fra Inger Bugge.

»Udtalelsen handler om, at vi ikke ved nok om det sundhedsfaglige. At når folk kommer til os og ikke kan få stiv tissemand, så ved vi ikke, at det kan dreje sig om sukkersyge, men det ved en klinisk sexolog jo lige så lidt om. Det er lægen, som tager en blodprøve. Vi vil ligesom en klinisk sexolog spørge personen, om han har været ved lægen. Der findes tre sexologuddannelser, og vi er alle sammen forskellige. Den kliniske uddannelse vil måske tiltrække mennesker, som arbejder inden for hospitalsbranchen. Vores uddannelse er meget mere kommunikativ. Vi bevæger os meget, danser meget. Og så der en tredje uddannelse, som er meget mere fysisk. Der er ingen grund til at nedgøre hinanden.«

Kilde: fpn.dk

(oprettet 19. juni 2009)