Jo mere fortyndet, jo bedre – homøopati er virksomme stoffer fortyndet i en grad, så mange stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor medikamentet overhovedet skulle virke. Men det er selve vandet og vandets svingninger, der er det interessante ved homøopati.
Det er nemt at stille sig skeptisk over for homøopatien. Derfor har jeg besøgt Jeanette Maglegaard, som er en af Danmarks forholdsvis få klassisk uddannede homøopater. Hun har klinik midt på det travle Frederiksberg og tager imod i det lille hyggelige klinikfællesskab.
Ordet homøopati stammer fra de græske ord. Homoios (lignende) og Pathos (lidelse). I den klassiske homøopatiske behandling søger man at helbrede ved at give et middel, som, hvis det bliver givet til en rask person, fremkalder de samme symptomer, som den syge har. Altså, det medikament, der skal bruges til at behandle, skal indeholde substans af sygdommen.
Homøopatien bygger på således på lighedsprincippet. Der kræver vist lidt forklaring.
Homøopati er udviklet af Samuel Hahnemann. Han var tysker og levede fra 1775–1843. Hahnemann var en lærd mand, læge og kemiker – og en mand med meget høj intelligens. På den tid var det almindeligt at behandle syge mennesker med voldsomme metoder i form af lavementer, brækmidler, åreladning, igler og giftig medicin f.eks. arsenik og kviksølv.
Han opdagede, at kinin, som jo bruges til at behandle malaria, gav ham malarialignende symptomer, når han indtog det. Det ledte ham på sporet af lighedsprincippet, og hele sit liv eksperimenterede, skrev og forskede han i dette.
Herfra arbejdede han videre på at udvikle det, som vi stadig i dag kender som klassisk homøopati.
De patienter, der opsøger Jeanette Maglegaard, kan have alle symptomer, fysiske som psykiske. Hun har en faglig baggrund som diætist og hjælper bl.a. mange spiseforstyrrede via homøopatiske midler.
Homøpati er en blid behandlingsform for alle – lige fra små børn til folk med sportsskader, ja, til alverdens sygdomme og skavanker. Der arbejdes ikke ud fra bestemte diagnoser, men blot ud fra, hvordan ubalancen giver sig til udtryk hos den enkelte. Derfor opsøges Jeanette af mange, som af lægen har fået at vide, at de ikke fejler noget, men som ikke synes, de kan/vil leve med deres symptomer. De kan f.eks. have gener, som lægen ikke kan finde forklaring på, eller som den traditionelle medicin ikke virker på. Det kan ikke måles i en blodprøve eller ses på en scanning, og derfor giver lægen op.
Men hvordan kan et stof, der er så fortyndet, så der faktisk slet ikke er mere af det oprindelige middel tilbage, så overhovedet virke?
Ifølge Jeanette ligger forklaringen i fremstillingen af remedierne. Der laves et udtræk af f.eks. en urt, en enkelt dråbe af dette udtræk kommes i vand, som rystes sammen og bankes. På den måde sættes der ”aftryk” i vandet. En dråbe af dette kommes i vand, som rystes sammen og bankes. Og så fremdeles. Indtil der ikke er mere af det oprindelige stof tilbage, men til gengæld en masse aftryk. Og disse aftryk har en bestemt energi eller frekvens. Ved at tilføre dette bestemte remedie til en syg krop vil man hjælpe med at sætte de selvhelbredende kræfter i gang. Derfor kan man sige, at jo mere fortyndet remediet er, jo flere ”banke-aftryk” er der i, og jo kraftigere virker det.
Klassiske homøopater arbejder altid og udelukkende med enkelt-midler, dvs. der bliver aldrig blandet to urter i samme flaske.
Hvordan finder en homøopat så frem til, hvilket enkeltmiddel der skal bruges? Er der kun et skud i bøssen?
Der findes ca. 3500 midler, så der er en del at vælge imellem. Af samme årsag får patienterne ikke deres ”medicin” med hjem efter endt konsultation – det bliver tilsendt efterfølgende. Der er en masse tråde, der skal samles af behandleren, så det helt rigtige findes frem. Men man kan ikke gøre skade ved at vælge et middel, som ikke lige er det korrekte. Det værste, der kan ske, er, at virkningen udebliver.
Typisk tager den første konsultation halvanden time, for behandleren skal hele vejen rundt om patienten. Man skal fortælle alt, hvad man overhovedet kan komme i tanker om: nuværende symptomer, tidligere sygdomme, store begivenheder på livets vej, hormonspejl, søvnmønster, trivsel i det hele taget. Hvad har startet sygdommen, hvad gør symptomerne værre eller bedre? Hvilken type er du, hvordan er energiniveauet, humøret, foretrækkes den søde eller salte smag? Hvilket temperament har du, hvilke interesser…
Man kan måske undre sig over, hvad alt dette dog skal bruges til, men det er altså for at finde frem til det præcise behandlingsmiddel. Fordi midlerne skal passe til dig som type og til sygdommen.
Helbredelsen skal ske ”baglæns”. Du kan se det som et løg, der skrælles lag for lag kommer du dybere og dybere. Den hændelse, der er sket for nylig, kan ses som en sten på vejen, og den skal først fejes væk, før du kan gå videre. Derefter møder du den næste sten og fejer den af banen. Så skridt for skridt rettes kroppens sundhed op, der slippes gamle mønstre, symptomer, vaner og de selvhelbredende kræfter tager til.
Behandlerne bruger efterfølgende tid på at finde det helt korrekte middel til patienten. Man indtager midlet én gang og kommer igen efter 4-6 uger, og så er kroppen klar til at den næste sten fejes væk.
Der findes en undersøgelse, som endda er udgivet som folder, skrevet af Helle Egebjerg Andersen. I undersøgelsen indgik 345 brugere. Gruppe 1 bestod af 209 patienter og gruppe 2 af 136.
I undersøgelsen det sig, at hhv. 73 pct. og 90 pct. af de adspurgte oplevede en bedring af det problem, de kom med.
Mellem 70 og 75 pct. kunne nedsætte eller helt droppet den medicin, de plejede at tage for deres lidelse.
Grupperne fortæller om øget selvtillid, mindre stress, mindre bekymring, og at de er bedre til at give udtryk for deres følelser. Det er da resultater, der burde tale for sig selv.
Alligevel er homøopati ikke særlig udbredt i Danmark, hvilket er en stor skam resultaterne taget i betragtning. Som så ofte med alternativ behandling skal vi ikke ret langt fra Danmark, før vi finder en langt større anvendelse af homøopatien. I London findes flere børnehospitaler, der udelukkende anvender Hahnemanns principper. I Schweitz findes et behandlingssted for kræftpatienter med virkelig gode resultater. Og i vores naboland Tyskland samarbejder de medicinske læger med homøopater.
Der er vi slet ikke nået til endnu, desværre. Men vi kan jo hver især vælge at bruge homøopatien til os selv og vores børn.
Herhjemme må producenterne af homøopatiske midler ikke skrive noget om, hvad midlet kan hjælpe på eller helbrede. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvilket middel man skal prøve, hvis man selv vil kaste sig ud i at afprøve homøopati mod forskellige symptomer. Du kan dog finde en del oplysning på internettet – både på danske og udenlandske hjemmesider samt finde undersøgelsesresultater og artikler.
Klassisk homøopatisk behandling tilkendegiver, at behandlingen er efter den oprindelige metode, som Hahnemann beskrev og er altid baseret på et middel ad gangen, ordineret på hele personens symptombillede. En anden gren af homøopatien bruger blandingsprodukter, såkaldte kompleksmidler, der indtages i større doser og ordineres på baggrund af et bestemt symptom.
I handlen kan du finde forskellige midler, der er lavet med forskellige formål. Bachs Blomstermedicin er skabt til forskellige følelsesmæssige tilstande. Dr. Reckeweg er homøopatiske kompleksmidler til alt fra depression over diarre til influenza. Allergica er danskproducerede produkter, der både fås i kombinationer og som enkeltmidler, og som har specialiseret sig i især allergier. Et andet interessant middel er SensiStop, et dansk homøopatisk lægemiddel, der har haft overbevisende effekt på både dyr og mennesker, når det kommer til allergier, astma og nogle autoimmune sygdomme.
Du kan finde de homøopatiske midler i helsekostforretninger.
Jeanette Maglegaard, som har klinik på Nyelandsvej 63, Frederiksberg. Se på hjemmesiden www.terapeutiskklinik.dk. Find en homøopat nær dig på www.homeopati.dk