Er mælk farligt?

Her har vi i mange år gået og troet, at mælk er sundt og godt, og måske har vi taget helt fejl. Eller næsten. Måske har mælk i stedet en masse sygdom på samvittigheden, såsom kræft, hjertesygdomme, sukkersyge, knogleskørhed, allergi og overvægt.

Det mener i hvert fald de tre forfattere, biolog, lic. scient. Ane Bodil Søgaard, overlæge, cand. med. Karen Østergaard og forfatter, mag. scient. Troels Østergaard, der sammen har udgivet en lille bog om mælk. I ”Hvad er det du drikker?” fremlægger de en mængde data, som synes at vise, at mælk er meget mere involveret i de almindelige folkesygdomme, end de fleste aner.

Det hele startede i 1993, da den new zealandske professor i børnesygdomme Robert Elliot undrede sig over, at mens børnene på Samoa stort set ikke havde sukkersyge af den insulinkrævende slags, var sygdommen meget udbredt blandt børn, hvis familier stammede fra Samoa, men levede på New Zealand.

Er mælk synderen?

Kunne det skyldes mælk? Man drikker meget lidt mælk på Samoa og meget mere på New Zealand, men sammenhængen mellem mælk og sukkersyge var ikke klar. Det var lidt af et tilfælde, at Robert Elliot kom på sporet af, at det kunne have med begreberne A1- og A2-mælk at gøre. Se boksen.

Andre har haft fat i den samme tanke. Nogle forskere har peget på Finland, hvor mælkeforbruget er højt, og rigtig mange børn får sukkersyge. Andre har peget på Island, hvor man bruger lige så meget mælk, men hvor der er langt mindre sukkersyge. Faktisk er der kun halvt så meget sukkersyge på Island som i de øvrige nordiske lande.

Men Elliots mistanke om, at A1 beta-kasein kunne være indblandet, får brikkerne til at falde på plads. Der er nemlig det specielle ved Island, at man har holdt den kostamme ren, som vikingerne havde med for 1100 år siden. Den gamle nordiske ko lavede overvejende A2-mælk. I de andre nordiske lande, hvor man har blandet op med andre racer, laver køerne meget mere A1. Islandske forskere har fundet, at jo mere A1 børnene får i de enkelte lande, jo mere udbredt er sukkersyge også. Det er ikke kun i Norden, man har fundet den sammenhæng.

Fra ko til mælkefabrik

Bogens forfattere er også inde på, hvilken rolle homogeniseringen kan spille i pro­blematikken, altså om den mælk, mejerierne fabrikerer, kan kaldes naturlig, eller om den snarere er et kunstprodukt på baggrund af en naturlig råvare. For 30 år siden fremsatte den amerikanske hjertelæge Kurt Oster den hypotese, at homogeniseret mælk giver åreforkalkning.

I løbet af de seneste 100 år er mælke­ydelsen hos den enkelte ko bare vokset og vokset, så den i dag ligger på omkring det 10-dobbelte. Den store forøgelse er opnået dels ved avl, dels ved ændret fodring. I stedet for tidligere tiders græs, hø og roer får nutidens køer foruden kraftfoder store mængder majs, der giver langt flere foderenheder pr. ha. Men det gør igen en forskel i mælkens kvalitet.

Konklusion om mælk for ensidig?

Ovenstående og meget mere blev fremlagt på et seminar den 19. maj på Landbohøjskolen (uden forbindelse i øvrigt). Til dette var der forsøgt indkaldt eksperter til at fremhæve mælkens fortræffeligheder. Pudsigt nok havde ingen ønsket at give møde. Imidlertid fik tingene en mere nuanceret drejning, da professor i bioetik Peter Sandøe påpegede, at den endegyldige sandhed næppe er fundet, og at det vil være klogt også at tage disse tilsyneladende epokegørende afsløringer med et gran salt. Det gælder på næsten alle områder af mælkedebatten, at man arbejder med hypoteser.

Selvom en del mennesker givetvis ville have godt af at skære ned på indtaget af mælk og mælkeprodukter, kan danskernes elendige sundhedstilstand også skyldes faktorer som manglende motion, for meget sukker, tobak, stress, junkfood osv. Efter Sandøes indlæg udfoldede der sig i øvrigt en interessant diskussion, hvor flere sundhedspersoner fortalte, hvordan de med godt resultat havde behandlet specielt børn med forskellige lidelser ved helt eller delvist at fjerne mælk og mælkeprodukter fra deres kost.

Forskel på mælk

En positiv vinkel kunne igen være, at der er forskel på mælk, som bl.a. fremhævet af miljøkonsulent Claus Sahl fra Thise Mejeri, hvor man arbejder med økologiske mejeriprodukter. Claus Sahl er medlem af Dansk Selskab for Ortomolekylær Medicin.

Alt i alt må siges, at den gode stemning og den åbne debat var en god oplevelse. Ikke alle var nok parat til at droppe alle mælkeprodukter, som trods alt kan være gode kilder til kalk. Det er nok også næsten uladsiggørligt, da der er mælk i en masse daglige fødevarer. Men måske kunne vi alligevel med fordel skære lidt ned på disse produkter. Eller som udtrykt af Troels Østergaard: ”Fordi lidt er godt, er meget ikke nødvendigvis bedre!”