Er sukker den nye helbredstrussel?

Indenfor de sidste årtier er vi blevet meget bevidste om rygningens skadelige virkninger. Meget tyder på, at den nye “oplysningstid” indenfor sundhed har sukkeret i centrum.

Det er ikke mange oplyste, sunde mennesker, der kaster sig over tobaksrygning i dag. Tobakken er kommet i skammekrogen, og meget kunne tyde på, at sukkeret oplever den samme “stigmatisering” i de kommende årtier.

For nok ved vi allerede, at sukker kan ødelægge vores tænder og gøre os fede. Ja, måske kan for meget sukker tilmed være en medvirkende faktor i udviklingen af type 2-diabetes, der engang var forbeholdt ældre mænd, men som nu rammer begge køn helt ned til teenagealderen.

Sukker er mistænkt for meget andet

Men hvad nu hvis flere og flere forskningsresultater afslører en sammenhæng mellem kræft og sukker? Eller hvad med en sammenhæng mellem forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjertesygdomme og sukker? Så er vi ved at være derhenne, hvor sukker er en potentielt ligeså stor trussel mod folkesundheden som tobak.

Og der er allerede en del forskere, der er overbeviste om disse sammenhænge. De mener, at sukker er gift for kroppen, og at vi kun kan klare en vis mængde, før sukkeret gør os syge.

Fruktose og glukose

Almindeligt, hvidt sukker består i regelen af to dele: fruktose og glukose. Der er bred enighed om, at fruktosen er den mest skadelige, når den optræder i meget koncentreret form. Fruktose findes også naturligt i frugt, men det er i nogle helt andre koncentrationer, der ikke er skadelige.

Men når den optræder koncentreret i eksempelvis sodavand, kan fruktosen ophobes i leveren, hvor den skaber en produktion af skadeligt blodfedt, de såkaldte triglycerider. Det er årsagen til, at et umådeholdent forbrug af sukkersødet sodavand og saft kan forårsage fedtlever.

Dansk studie viste konsekvenser af sodavandsforbrug

Et dansk studie afdækkede for seks år siden de helbredsmæssige konsekvenser af et forholdsvis mådeholdent sodavandsforbrug. Der skulle faktisk ikke mere end en daglig liter sodavand i et halvt år, før der var fedt på leveren og i bughulen hos en gruppe forsøgspersoner. Andre forsøgspersoner drak henholdsvis mælk, light sodavand og postevand i de samme kvanta uden at få den samme fedtdannelse på organerne. Mælkens kalorieindhold var i øvrigt omtrent den samme som sodavandens. De forsøgspersoner, der drak sukkersødet sodavand, fik også forhøjet kolesteroltal og mere fedt i blodet. Var de fortsat, havde de risikeret blodpropper, vurderede Hjerteforeningen i en pressemeddelelse.

Sukker kan give hjertekarsygdomme

Overvægt øger risikoen for at udvikle insulinresistens, så kroppen ikke kan nedbryde sukkeret. Det giver forhøjet blodsukker, der fører til type 2-diabetes. Men nyere forskning viser, at sukkeret også kan forårsage hjertekarsygdomme, fordi sukkeret nedbryder den gode HDL-kolesterol. Man mener også, at sukker kan få blodtrykket i vejret – særlig når du indtager fruktose og glukose samtidig, hvilket er ingredienserne i hvidt sukker fra roer, som er det mest anvendte sødemiddel herhjemme. I USA er det majs, der bliver brugt til at producere den udskældte “high fructose corn syrup”, der findes i et væld af produkter – også sodavand. Herhjemme bruges roe-sukker, men det er ikke meget sundere for organismen, da det er den samme kombination af fruktose og glukose.

Sukker og kræft

Der er også mistanke om at sukkeret bidrager til kræftcellernes udvikling. Det skyldes primært, at sukker skaber insulinresistens, og at insulinresistens hjælper kræftcellerne. Teorien går på, at for høje insulinværdier i blodet virker som gødning for kræftcellerne, da man allerede har fået kræftceller til at vokse i laboratorier med hjælp fra insulinhormonet.

Motion kan ikke slette alle spor

Og hvis du troede, at dine løbeture eller dit fitnessmedlemsskab bringer dig ud af farezonen, tager du fejl. Ifølge Dr. Miriam Vos fra Emory University i Atlanta kan motion ikke fjerne sukkerets skadelige virkninger helt.

– Selvom du er tynd og aktiv, kan et højt sukkerforbrug alligevel være meget skadeligt, siger Dr. Miriam Vos.

Meget tyder dog på, at atleter kan have gavn af fruktose i små mængder. Men for den enkelte motionist kan det være en god idé at udskifte en eventuel energidrik med postevand.

Sukkerforskrækkelse kan være misforstået

Der er dog også forskere, der er uenige i den dystre opfattelse af sukker. Dr. David Katz fra Yale Prevention Research Center i Connecticut mener, at opfattelsen af sukker som en gift er fjollet.

– Du kan altid vise forfærdelige konsekvenser af høje doser, men hvad så?, spørger David Katz.

Han er også skeptisk overfor de eksperter, der forsøger at udelukke sukker fra kosten:

– Det er lige netop den type distanceblænderi, vi har siddet fast i i årtier. Vi faldt for fedtfattig kost; vi faldt for low-carb (en diæt med få kulhydrater). Hvis vi falder for lavt sukkerindhold, vil vi ikke ændre stort på vores samlede ernæring. Det er den klassiske med ikke at se skoven for bare træer, siger David Katz.

Kilder: Huffingtonpost.com, dr.dk