Sødestoffet Aspartam er kommet på en liste over kræftfremkaldende stoffer. Det betyder dog ikke, at du skal frygte en sukkerfri sodavand i ny og næ.
Sødestoffet Aspartam er kommet på en liste over kræftfremkaldende stoffer. Det betyder dog ikke, at du skal frygte en sukkerfri sodavand i ny og næ.
Kunstige sødemidler er genstand for en del diskussion. Er det bedre eller værre end sukker? Umiddelbart kunne man tænke, at det er sundt at erstatte det kalorietunge sukker med et kaloriefrit alternativ, når netop kalorier er en af de største trusler mod folkesundheden. Fedmeepidemien har været et stort problem i USA i mange år, og den er også begyndt at vise sig her. Vi bevæger os mindre, men vi spiser det samme eller mere – det må gå galt. I det regnestykke spiller sukker med sikkerhed også en rolle.
Spørgsmålet er bare, om det er en markant forbedring at udskifte sukkeret med et kunstigt sødemiddel? Eller et andet “naturligt” sødemiddel som Stevia for den sags skyld.
Du vænner dig hurtigt til, at alt helst skal smage lidt sødt. Der er også teorier om, at de kunstige sødemidler ligefrem får dit blodsukker til at falde, fordi kroppen tror, den får sukker, og derfor sender ekstra insulin ud i blodbanerne. Dermed stiger appetitten så de færre kalorier i sødemidlet hurtigt indhentes af ekstra snacks eller mere på tallerkenen ved måltiderne.
Sødemidler og kræft har længe været knyttet sammen. Det er dog aldrig rigtig kommet længere end til mistanken, for der skal trods alt nogle ret store studier til at knytte forekomsten af kræft med individuelle indtag af sødemidler.
Men nu har verdenssundhedsorganisationen WHO valgt al lægge søgemidlet Aspartam på en liste over potentielt kræftfremkaldende stoffer. Det hører dog med til historien, at stoffet er placeret på listens punkt 2b. Listens punkt 1 er stoffer, der med sikkerhed fremkalder kræft, såsom tobak og alkohol. Punkt 2a er stoffer, der ned stor sandsynlighed er kræftfremkaldende – her finder man blandt andet rødt kød og det miljø af dampe, frisører arbejder i. 2b er forbeholdt stoffer, hvor man har mere end en mistanke – men mangler tilstrækkelig videnskabelig dokumentation. Aloe vera er f.eks. også på listens punkt 2b.
På punkt 3 finder man stoffer, hvor der ikke er nogen dokumentation – men blot en mistanke. Her finder man blandt andet kaffe og klorholdigt vand.
Eksperterne fastslår dog, at der ikke er nogen fare ved at drikke en sukkerfri sodavand i ny og næ. Du skal drikke litervis på daglig basis, før det kommer i nærheden af de grænseværdier, WHO arbejder med.
Problemet i den sammenhæng er dog, at de kunstige sødemidler sniger sig ind i flere og flere produkter. Det er en måde for producenterne at holde kalorierne nede i varedeklarationen og samtidig give den afhængighedsskabende, søde smag.
Alligevel bruger WHO lejligheden til at anbefale fravalg af lightprodukter, når målet er vægttab.
Den anbefaling kommer efter en systematisk gennemgang af allerede tilgængelig dokumentation. Den har vist, at brugen af kunstige sødestoffer ikke på lang sigt har nogen fordele i forhold til at holde vægten nede.
Derudover tyder resultaterne også på, at der kan være potentielle konsekvenser ved langvarig brug af de kunstige sødemidler, såsom øget risiko for type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og tidlig død.
– At erstatte sukker med NSS (kunstige sødestoffer, red.) hjælper ikke med vægtkontrol på lang sigt, siger Francesco Branca, WHO-direktør for ernæring og fødevaresikkerhed i pressemeddelsen.
Folk er nødt til at overveje andre måder at reducere sukkerindtaget på, såsom at indtage mad med naturligt forekommende sukker som frugt eller usødede mad- og drikkevarer,
Anbefalingen gælder ikke for mennesker, der allerede har diabetes. Derudover gælder anbefalingen kun for føde- og drikkevarer og ikke produkter såsom tandpasta, hudcreme og medicin. Heller ikke kaloriefattige mad- og drikkevarer er omfattet.
De kunstige sødemidler, der frarådes, er acesulfam K, aspartam, advantam, cyklamat, neotam, sakkarin, sukralose og stevia.