Få styr på kroppens arbejdsmiljø
Energi i kroppens økonomisystem kaldes for ATP. Det har ikke noget med et pensionsselskab at gøre. Og dog. For mangel på ATP kan sende kroppen hurtigere på pension fra et aktivt liv.
Dine celler er fyldt med kraftværker, som producerer energi. Der findes ikke en eneste funktion i kroppen, der kan udføres uden energi. Derfor bliver der arbejdet hårdt døgnet rundt for at holde dig kørende med energi. Så hvilke håndtag kan du gribe i for at få mere energi i hver
eneste celle? Læs med her.
Du har brug for energi, hver gang du foretager dig noget. Åbner dit køleskabet eller pakker din madpakke. Det samme gælder inde i din krop, hvor alle funktioner er afhængig af energi. Eksempelvis dannelse og udskillelse af hormoner. Peristaltikken i tarmen, immunforsvarscellernes drab af indtrængende fjender, hukommelsesprocessen eller musklernes sammentrækning.
Læs også: Havets plantebaserede omega-3: Dit grønne alternativ!
Derfor giver det mening, at du har en livsstil, som understøtter mitokondriernes arbejde. Det skaber sundhed både fysisk og mentalt. Når du holder mitokondrierne sunde, er det samme som at udsætte aldringens indsættelse. Der findes håndtag, som du kan gribe i for at få mere energi i hver eneste celle. Dermed har du altså via din livsstil indflydelse på energifabrikkernes arbejdsmiljø.
Mitokondrier er energifabrikker
I næsten alle kroppens celler findes kraftværker, som kaldes mitokondrier. Inde i deres inderste maskinrum omdannes den næring, du indtager og den ilt, du indånder til energi. Energi i kroppens økonomisystem kaldes for ATP. Det har ikke noget med et pensionssystem at gøre. Og dog. For uden nok ATP kommer kroppen hurtigere i en tilstand, der kalder på pension fra hverdagens aktive liv. ATP er forkortelsen for Adenosin-Tri-Phosphat, hvilket blot betyder, at et adenosin molekyle har 3 phosphat molekyler koblet til sig. Denne forbindelse indeholder en potentiel energi, som frigives når et phosphat molekyle spaltes fra.
Din nattesøvn styrker kroppens energiproduktion
Du har brug for at sove godt og nok, for ellers bliver der sendt en kæmpe ekstraopgave videre til dine mitokondrier. Det kræver nemlig et stort energiforbrug i hjernen at være vågen.
Under den normale dybe søvn renser det glymfatiske system hjernen for affaldsstoffer herunder beta-amyloid. Hvis søvnen er utilstrækkelig, ophobes dette molekyle i nervecellerne, hvilket
har en ødelæggende virkning på især mitokondrierne.
At sove på de rigtige tidspunkter af døgnet giver en optimal melatoninproduktion. Det giver ekstra bonus for kraftværkerne, da melatonin er den stærkeste antioxidant kroppen kan danne.
Samtidig er melatonin i stand til at trænge helt ind i mitokondriernes maskinrum og beskytte mod iltens biprodukter.
En af virkningerne går gennem bevarelse af fosfolipidet cardiolipin, som både virker i energidannelsen og i korrekt aktivering af selvmordsprogrammet.
Skab gode sovevaner!
Du kan skabe små energivende forandringer ved at stå op og gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver dag.
Sørg også for at få sollys i øjnene om morgenen og sluk for skærmene 1-2 timer før sengetid. Det gør en kæmpe forskel for melatoninproduktionen.
Mitokondrierne har udviklingsmæssigt en spændende og anderledes historie end de øvrige strukturer i en celle. De udgår fra en bakterie, som blev optaget af en ”ægte celle” og sammen skabtes en symbiose. Mitokondrierne har derved sit eget arvemateriale i sig. Dette DNA har en interessant arvegang, da det udelukkende gives videre fra moderen til barnet.
20 procent af energien går til hjernen
I fagbøger er en celle oftest afbilledet med to til tre mitokondrier. Det kunne ikke være mere forkert. I virkeligheden har hver celle i gennemsnit hele 500 mitokondrier. Jo mere energikrævende en celles funktion er, jo flere mitokondrier indeholder den. Nogle af de mest tætpakkede celler er i hjertet med 10.000 mitokondrier/celle, ægcellen indeholder hele 600.000 mitokondrier og i et område i hjernen kaldet substantia nigra har hver eneste nervecelle 2.000.000 mitokondrier. Derfor er det ikke så underligt, at 20 procent af kroppens energiproduktion konstant går til hjernen, selvom den kun vejer omkring 2 procent af kropsvægten.
Energi i kroppens økonomisystem kaldes for ATP. Det har ikke noget med et pensionsselskab at gøre. Og dog. For mangel på ATP kan sende kroppen hurtigere på pension fra et aktivt liv.
Ved fabrikationen af energi skabes ikke blot ATP men tillige problematiske molekyler, som kan beskadige alt i kroppen. Baggrunden er iltens natur, der er som et tveægget sværd. På den ene side er det fuldstændig nødvendigt for energiproduktionen, og på den anden side danner ilt nemt reaktive substanser forkortet ROS. Disse positive ioner er meget ustabile og angriber konstant de andre strukturer for at stjæle eller afgive en elektron, så de kan blive neutrale.
Faktisk bliver 1-3 procent af iltforbruget under mitokondriernes dannelse af ATP til ROS molekyler. Billedligt kan man sige, at mitokondrier dermed ruster indefra og langsomt går til.
3 håndtag, der booster energien i cellerne
Når du presser kroppen ganske lidt udover dens kapacitet, starter en tilpasningsproces, som på sigt gør cellerne stærkere. Det kaldes hormesis.
Spisepauser giver energi, fordi
Forklaringen er, at hver gang du indtager et måltid, sætter du fordøjelsen på arbejde. Arbejdet med at omsætte maden til energi sætter gang i nogle utrolig krævende fordøjelsesprocesser. Og omvendt, når munden er lukket, kan energien dirigeres andre steder hen.
Tarmens celler får en velfortjent pause og kan fokusere på reparation i stedet for nedbrydning. Når kroppens øvrige mitokondrier ikke oversvømmes med føde, bliver de bedre til at udnytte og omsætte energi. Samtidig sænkes dannelsen af ROS molekylerne inde i mitokondrier, så ”rustdannelsen” mindskes.
Studier viser, at hvis din spisepause bliver suppleret af, at du også sænker antallet af kalorier, bliver ”rust-processen” sænket med op til 30 procent. Desuden bliver der sat gang i cellernes indre rengøringssystemer kaldet autofagi. Dette sikrer, at ikke-funktionsdygtige mitokondrier eller dem med beskadiget DNA bliver repareret eller tilintetgjort. I stedet bliver der dannet nye og mere velfungerende mitokondrier.
Bevægelse giver energi, fordi
Når du bevæger dig og dyrker motion, bliver der dannet flere mitokondrier og bedre fungerende ATP-producerende systemer i musklerne. Under bevægelse bliver der samtidig skabt et mere effektivt blodkredsløb, som øger iltforsyningen til alle kroppens mitokondrier.
Alle former for træning virker, men du opnår den største forbedring, hvis du kombinerer højtintensitetstræning som eksempelvis spinning eller løb med styrketræning.
Kuldeterapi giver energi, fordi
Kuldeterapi har vist sig at øge antallet af nye mitokondrier. Samtidig sker en forandring til en højere andel af brunt fedt, som naturligt har et højere antal mitokondrier i sig.
Kuldeterapi går ud at påføre forskellige former for kuldepåvirkning i form af isposer, kolde bade og kuldekamre med mere.
De andre opgaver
Selvom mitokondriernes hovedopgave er energidannelse, har de andre vigtige funktioner herunder signaleringsprocesser, produktion af hormoner og neurotransmittere, hjælp til celledeling og ikke mindst programmeret celledød.
Sidstnævnte kaldes for apoptose. Dette er et selvmordsprogram, som skal aktiveres, hvis cellen ikke er funktionsdygtig eller endnu vigtigere er kommet ud på et sidespor og blevet til en kræftcelle. At opretholde sunde mitokondrier er derfor alfa og omega på mange planer.
3 kosttilskud, der løfter dit energiniveau
Magnesium
Magnesium er på mange måder et mirakelmolekyle, som indgår i over 300 vigtige cellefunktioner. I mitokondrierne er magnesium vigtig for aktivering af enzymer i energidannelsen. Magnesium binder sig tillige til ATP-molekylet, så det bliver stabilt og biologisk aktivt. Hos mus og rotter er magnesium vist at give en bedre energiproduktion foruden at mindske ROS.
Samtidig forbedres signaleringsfunktioner med calcium og dermed spændingen i
alle typer af muskler.
Magnesiummangel kan vise sig som træthed og som muskeludfordringer. Eksempelvis urolige/krampende ben, menstruationssmerter og spændingshovedpine.
For mange vil et tilskud med magnesium på 300 mg være passende. Der findes forskellige varianter på markedet. Magnesiumoxid er bedst til forstoppelse, magnesiumtaurat indvirker på hjerte-karfunktionen, mens magnesiumthreonat er ekstra gavnlig for hjernen.
CoQ10
Vi kommer ikke udenom CoQ10, når det handler om mitokondrier. Dette fedtopløselige vitaminlignede molekyle dannes i kroppen, men produktionen aftager med alderen. CoQ10 har en vigtig funktion i elektrontransportkæden i dannelsen af ATP og som en antioxidant, der beskytter mod oxidativt stress inde i mitokondrierne. Altså rustprocessen.
Spirulina
Spirulina er cyanobakterier, som er i tæt familie med de bakterier, som mitokondrierne stammer fra. Med et tilskud af spirulina får du stort set alle de vitaminer og mineraler, som energiprocesserne kræver. Plus en øgning i produktionen af antioxidanter såsom melatonin, superoxiddismutase og glutathion.
Kilder: frontiersin.org, science.org, nih.org
Naturli udkommer 4 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
