Den farlige miljøgift pcb findes i op mod halvdelen af alle bygninger fra 50'erne, 60'erne og 70'erne. Håndværkere og gør-det-selv-folk er, uden de ved det, i nærkontakt med giften.
Miljøkontrollen i København har fundet farlige koncentrationer af pcb i både fuger omkring vinduer, mellem bygningselementer og i forseglingslim i termoruder, fortæller tilsynsførende Jonny Christensen.
Krav om hurtig handling Og pcb'en findes i større eller mindre omfang i op i mod halvdelen af alle bygninger fra 50'erne, 60'erne og 70'erne og i bygninger renoveret i den periode, anslår en af de førende eksperter på området, Niels Trap fra Golder Assoiates.
Oplysningerne får miljøkonsulent i Bat-Kartellet – Lars Vedsmand til at kræve hurtig handling af myndighederne:
– Hvis det viser sig at være et så stort problem, så haster det med at få lavet noget vejledning til firmaer og ansatte, der arbejder med det her, siger han.
Pcb er en miljøgift, der som dioxin og kviksølv ophobes i kroppen og blandt andet kan give misdannelser hos børn.
I Sverige og Norge stiller myndighederne krav om brug af heldragter og åndedrætsværn når pcb-holdige termoruder skiftes.
Kilde: P4 Nordjylland og Jyllands-Posten
Forrige artikel1 ud af 10 babyer har psykiske forstyrrelser
Næste artikelSmå mødre har risiko for svangerskabsforgiftning