Faste forbundet med tidlig død

Periodisk faste har vundet stort indpas i de seneste år. Men nu tegner et amerikansk studie mulige, dystre konsekvenser. 

En række typer af periodisk faste er blevet populære de seneste år. For nogle har det været en effektiv vej til vægttab. Andre har fundet fysiologisk velbehag i at give fordøjelsen en pause. Nogle faster én fast dag om ugen, mens andre er hoppet på 16:8-fasten. Her kan du spise, som du lyster, i otte af døgnets 24 timer. Den øvrige tid faster du.  

Det er netop sidstnævnte faste, der har været i fokus i et amerikansk studie med 20.000 deltagere. Forskerne fandt ud af, at 16:8-fasten var forbundet med en 91 pct højere risiko for kardiovaskulær død – altså næsten en fordobling af risikoen for at dø af sygdom i hjerte eller kar.    

De kort- og langsigtede effekter

Gennem en analyse af over 20.000 amerikanske voksne, fandt forskerne ud af, at mennesker, der begrænsede deres spisning til mindre end otte timer om dagen, var mere tilbøjelige til at dø af hjertekarsygdomme sammenlignet med mennesker, der spiste 12-16 timer om dagen. Forskningen er på et indledende stadium, og de foreløbige resultater blev præsenteret på American Heart Association’s videnskabelige konference i Chicago i marts i år. 

LÆS OGSÅ: 4 alternative måder at hjælpe klimaet

Tidsbegrænset spisning involverer begrænsning af timerne til at spise til et bestemt antal timer hver dag. Det kan variere fra et fire- til 12-timers spisningsvindue over døgnets 24 timer. Mange mennesker, der følger en tidsbegrænset spisediæt, følger en 16:8 spiseplan. Tidligere forskning har fundet ud af, at tidsbegrænset spisning forbedrer den kardiometaboliske sundhed. Det gælder blodtryk, blodsukker og kolesterolniveauer, som reagerer positivt på fasten.  

“… de langsigtede sundhedseffekter af tidsbegrænset spisning, herunder risiko for død af enhver årsag eller hjertekarsygdom, er ukendte”

– At begrænse den daglige spisetid til en kort periode, såsom 8 timer om dagen, har vundet popularitet i de senere år som en måde at tabe sig på og forbedre hjertesundheden. Men de langsigtede sundhedseffekter af tidsbegrænset spisning, herunder risiko for død af enhver årsag eller hjertekarsygdom, er ukendte, siger seniorstudieforfatter Victor Wenze Zhong, Ph.D., professor og formand for afdelingen for epidemiologi og biostatistik ved Shanghai Jiao Tong University School of Medicine i Shanghai, Kina.  

91 pct højere risiko for kardiovaskulær død

I det nye studie undersøgte forskere den potentielle langsigtede sundhedseffekt af at følge en otte-timers tidsbegrænset spiseplan. De gennemgik oplysninger om kostmønstre for deltagere i de årlige 2003-2018 National Health and Nutrition Examination Surveys (NHANES) i sammenligning med data om mennesker, der døde i USA, fra 2003 til december 2019, fra Centers for Disease Control and Prevention’s National Dødsindeksdatabase. 

Mennesker, der fulgte 16:8-fasten, havde en 91 % højere risiko for at dø på grund af hjertekarsygdomme. 

LÆS OGSÅ: Proteinrig morgenmad er en god start på dagen

Den øgede risiko for kardiovaskulær død blev også set hos mennesker, der lever med hjertesygdomme eller kræft. 

Tidsbegrænset spisning reducerede ikke den samlede risiko for død af nogen årsag. 

20.000 voksne med en gennemsnitsalder på 49 år

Mennesker med kræft, der spiste mere end 16 timer om dagen, havde en lavere risiko for kræftdødelighed.

“Selvom denne type diæt har været populær på grund af dens potentielle kortsigtede fordele, viser vores forskning klart, at sammenlignet med en typisk spisetid på 12-16 timer om dagen, var en kortere spisevarighed ikke forbundet med at leve længere.”

– Vi var overraskede over at finde ud af, at folk, der fulgte en 8-timers, tidsbegrænset spiseplan, var mere tilbøjelige til at dø af hjertekarsygdomme. Selvom denne type diæt har været populær på grund af dens potentielle kortsigtede fordele, viser vores forskning klart, at sammenlignet med en typisk spisetid på 12-16 timer om dagen, var en kortere spisevarighed ikke forbundet med at leve længere, siger Victor Wenze Zhong.

Undersøgelsen omfattede cirka 20.000 voksne i USA med en gennemsnitsalder på 49 år. Deltagerne i undersøgelsen blev fulgt i en gennemsnitlig længde på 8 år og maksimal længde på 17 år. 

LÆS OGSÅ: Fastekure virker måske, men …

– Samlet set tyder denne undersøgelse på, at tidsbegrænset spisning kan have kortsigtede fordele, men langsigtede negative virkninger. Når undersøgelsen præsenteres i sin helhed, vil det være interessant og nyttigt at lære mere om detaljerne i analysen. En af disse detaljer involverer næringsstofkvaliteten af de diæter, der er typiske for de forskellige undergrupper af deltagere. Uden denne information kan det ikke afgøres, om næringsstoftæthed kan være en alternativ forklaring på de resultater, der i øjeblikket fokuserer på tidsvinduet for spisning, siger Christopher D. Gardner, Ph.D., FAHA, Rehnborg Farquhar professor i medicin ved Stanford University i Stanford , Californien.  

Kilde: Newsroom.heart.org