Ferien er slut, men er din hjerne klar til at arbejde?

Hjernen er mere eller mindre konstant i gang. Med at lære, med at huske, med at tænke, med at skabe handling og bevægelse. Selv når vi sover, producerer hjernen drømme. Derfor er det også vigtigt, at vi husker at give den det brændstof, den har brug for, så den ikke brænder ud. 

Det moderne menneskes hjerne er på overarbejde. Det er efterhånden slået fast af mange forskere og eksperter på området. Vi skal løbende og ofte skifte arbejdsopgaver, bliver forstyrret af mails, notifikationer, beskeder og opkald, som alle er med til at rive koncentrationen væk. Oven i det kommer alle de gøremål, der ligger og rumsterer i baghovedet, som ikke har noget med arbejde at gøre: Indkøb, tøjvask, madlavning, forældremøder, fødselsdage, de chokerende nyheder som gårsdagens TV-avis kunne berette om og forventningerne til, at vi hele tiden skal være den bedste udgave af os selv.

Der er pres på hjernen. Og selvom livet i dag kan siges på mange måder at være mere trygt end det var det for urmennesket, som ikke altid vidste, hvor det næste måltid skulle komme fra, som skulle kæmpe mod kulde og kunne dø af simple sygdomme, så var det også en simplere tid med mere simple og konkrete opgaver end dem, vi står overfor i dag.

Det betyder i praksis, at vi bliver stressede. Når det sker, udsender hjernen stresshormonet kortisol. Sker denne udskillelse mere eller mindre konstant, er det skadeligt.

Stress slører minder

Når vi er påvirket eller under indflydelse af kortisol som et resultat af livsstil, går det ud over evnen til at lære, gemme minder og genkalde gamle minder. Det lyder voldsomt, fordi vores minder og evnen til at skabe nye i høj grad er kernen i, hvem vi er som mennesker.

Vi bruger minderne til at reflekterer over nutiden og forstå os selv og situationer. Vi bruger dem til at genkalde glæde, sorg og erfaringer. Vi bruger dem som grundlag for, hvad der skal ske i fremtiden. Derfor er det også skræmmende, hvis hele vores bagkatalog bliver gemt bag et slør af stress, hvor vi ikke rigtig kan tilgå det.

Men stress eller følelsen af at være stresset er ikke statisk. Det er ikke sådan, at når først den har vist sig, så bliver den hængende for tid og evighed – vi kan godt få stressen til at gå væk og dæmpe kortisolniveauet.

En måde at gøre det er ved at tage et grundigt blik på tilværelsen: Hvad kan jeg gøre, for at have mindre stress i min hverdag? Er der nogle aktiviteter, der skal sorteres fra? Chefer, der skal snakkes med? Venner eller familie, der kan hjælpe? Og hvad med det pres, vi lægger over os selv – kan vi løfte det?

Linedans på fedtsyrer-vippen

Men ud over at det er vigtigt at tage et kig på, hvad der udefra – og inde fra af forventninger til os selv – er skyld i stress, kan man også understøtte hjernens aktivitet med den rigtige næring.

Det er uhyre vigtigt at få flerumættede fedtsyrer for at opretholde hjernens plasticitet. Fedtsyrerne bidrager også positivt til en række processer, der har direkte indvirkning på kognition. Der er dog et lille problem med omegaerne i dag. For langt, langt de fleste mennesker får i dag mere omega-6 i forhold til omega-3, end godt er. Omega-6 er nemlig i rigtig mange fødevarer, som indeholder vegetabilsk olie. Derfor får vi for høje mængder. For at kompenserer for den ubalance, er det en god ide at få omega-3 gennem tilskud.

Studier har også vist at ekstrakt fra Bacopa monnieri – som er en plante – er linket til at reducere stress i hjernen. I praksis betyder det, at kortisolniveauet bliver sænket, og at de negative indvirkninger, som hormonet har på kognition, indlæring og hukommelse forsvinder. Vi får altså nemmere adgang til bagkataloget af minder og mulighed for at føje flere faneblade til.

Hjælp din hjerne til at hoppe mellem opgaver

Man kan eksempelvis få planteekstrakten gennem KeenMind, som også er blevet brugt i studier af hjernens evne til at hoppe mellem opgaver, som er en væsentlig udfordring i moderne arbejdsliv.

I studiet undersøgte man tilskuddets effekt på humør, angst, stress og kognition i et dobbeltblindet placebo studie af raske mennesker mellem 18 og 44 år. Deltagerne gennemgik en række multitaskingopgaver uden at have fået tilskud og lignende opgaver efter at have fået tilskud. Resultaterne viste sig blandt andet som hurtigere beslutningstid.

Et andet studie har undersøgt arbejdshukommelse og rumlig nøjagtighed efter 12 uger med KeenMind i forhold til 12 uger med placebo. Hos den udsatte gruppe så man en signifikant forbedring på begge parametre i forhold til kontrolgruppen.

Ferien er slut og hjernen skal til at præstere igen. Den evne bliver udfordret, hvis vi er under konstant pres og påvirkning af forhøjede kortisolniveauer. Men vi har magten til at holde stress på afstand, hvis vi tør sige fra, mærke efter og give hjernen de bedste betingelser med næring, søvn og vand.