Tema

Fokus på udrensning – Den fantastiske lever

Din lever skiller dig af med alskens
giftstoffer og andre uønskede gæster. Men en lever på overarbejde arbejder mindre effektivt.
Vi har sammensat nogle gode råd til at holde
din lever i topform

Foto: Shutterstock / Trine Vesteraa
23. januar 2023

Din lever skiller dig af med alskens giftstoffer og andre uønskede gæster. Men en lever på overarbejde arbejder mindre effektivt. Vi har sammensat nogle gode råd til at holde din lever i topform

Man kan næsten ikke undgå at være fascineret af kroppen og alt, hvad den kan præstere. Mange af
kroppens funktioner skænker vi aldrig en tanke, fordi processerne forløber automatisk. Dette gælder også for kroppens afgiftning, men selvom vi ikke som sådan bemærker det, så arbejder tarm, lever, lymfe, lunger, hud og nyrer døgnet rundt på at optage og lagre næringsstoffer og udskille affaldsstoffer.

Leverens mange opgaver

Leverens funktion er ligesom de øvrige indre organer, blodtrykket og blodårerne styret af det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er uden for vores viljes kontrol, så vi kan ikke selv bestemme, hvordan organerne skal fungere. Det holder kroppen selv styr på, men vi kan lette kroppens arbejde med vores kost og livsstil.

Leveren har mange opgaver i kroppen. Det er blandt andet leverens opgave at omsætte og lagre protein, kulhydrat og fedtstoffer samt de fedtopløselige vitaminer A-, D-, E- og K-vitamin. Det er også leveren, der danner galde, som bruges til fordøjelsen af fedtstoffer. Ikke mindst er leveren et vigtigt afgiftningsorgan, der sørger for, at vi kan nedbryde brugte hormoner, afgifte alkohol, kaffe, narkotika, medicin samt gift- og affaldsstoffer fra tarmen.


Forstoppelse sætter leveren på overarbejde

Det bedste, vi kan gøre for at optimere leverens arbejde, er at have en god fordøjelse. Lever og tarm er forbundet via det enterohepatiske kredsløb, der cirkulerer stoffer mellem lever og tarm. Eksempelvis produceres galde i leveren og tømmes ud i tarmen, hvilket gør os i stand til at fordøje fedtstoffer. Det er også via galden, at affaldsstoffer fra leveren udskilles til tarmsystemet og bliver ført med afføringen
ud. For at undgå, at leveren kommer på overarbejde, er det vigtigt, at vores tarmslimhinde er sund og hel. Forstoppelse kan irritere tarmslimhinden, så gennemtrængeligheden øges.

Større gennemtrængelighed medfører uønskede stoffer i blodet, som aktiverer immunsystemet og øger risikoen for overfølsomhedsreaktioner. Desuden belastes leveren, fordi de uønskede stoffer føres med blodet til leveren via det enteropatiske kredsløb, hvor leveren skal rense kroppen for stoffer, der skulle have været udskilt med afføringen.

Forstoppelse øger også sandsynligheden for genoptag af affaldsstoffer fra afføring fra den tilstoppede tarm. Det giver ligeledes ekstra arbejde til leveren, og derfor er første skridt til sund tarmslimhinde og en velfungerende afgiftningsproces at undgå forstoppelse.

Tilstrækkeligt med fibre, vand og motion er fundamentet for en sund fordøjelse. Vi skal spise 25-36 g fibre om dagen og gennemsnitlig spiser vi kun 21-24 g, så det er et område, vi kan optimere, hvis vi spiser for fiberfattigt. Fibrene bidrager til en sund bakterieflora (mikrobiota), der nærer tarmslimhinden og gør afføringen lettere at komme af med. Når vi spiser fibre, skal vi huske at drikke tilstrækkeligt med vand, fordi fibrene binder væske.


En højteknologisk kemifabrik

Leverens afgiftningssystem fungerer som en topmoderne fabrik og kan inddeles i to faser.

I leverens fase 1 gøres stoffer fra kroppen (hormoner, medicin, alkohol, pesticider) aktive, således at der dannes nogle mellemprodukter. Mellemprodukterne skal gerne omsættes hurtigt i leverens fase 2, fordi de fungerer som frie radikaler, der kan lave skader i kroppen.

I leverens fase 2 gøres mellemprodukterne fra fase 1 inaktive, så de kan udskilles via nyrerne eller galden. Det gøres de ved, at leveren sammenkobler mellemprodukterne fra fase 1 med neutraliserende stoffer og udskiller dem.

For at hele denne komplicerede proces kan forløbe optimalt, er der brug for forskellige hjælpestoffer som B-vitamin, C-vitamin, selen, zink, magnesium, jern, protein, svovlholdige stoffer fra løg, kål og bælgfrugter, antioxidanter og fedtsyrer. Ved at spise sundt og mindske tilsætningsstoffer og sprøjtegifte kan vi gennem kosten kontinuerligt understøtte en balanceret afgiftning.

Mad til leveren

Alle slags kål er guf for leveren, fordi de indeholder svovl, der bruges i leverens afgiftningssystem

Det samme gælder for løg, hvidløg, æg, peberrod, sennep og bælgfrugter. Gluthation er en kraftig antioxidant, der findes inde i kroppens celler og også er et vigtigt element for, at leveren kan rense kroppen.

Vi kan fremme niveauerne af gluthation ved at spise mad, der indeholder gluthation og/eller understøtter recirkulationen af det. Fødevarer der indeholder glutahtion er bl.a. avokado, asparges, appelsin, spinat, valnødder, hokkaidogræskar, kød og gulerødder. For at støtte recirkulationen har vi brug for B-vitamin og selen, som vi kan få fra fuldkornsprodukter, paranødder, skaldyr, fisk, nødder, kerner, kød, frugt og grønt. Generelt får vi antioxidanter til at bekæmpe frie radikaler fra al den farverige mad, og derfor skal vi ikke holde os tilbage med at spise grøntsager, frugt og bær.

Fordelen ved at spise masser af grønt er desuden indholdet af fibre, der som nævnt er nødvendige for en velfungerende fordøjelse.

Bitre fødevarer som julesalat, rucola, radicchiosalat, valnødder og citrusskræl er også godt for lever og galde, ligesom urterne marietidsel og mælkebøtte. Urterne kan drikkes som te eller tages som tilskud. Hvis du tager medicin, er det vigtigt at være opmærksom på, at særligt kosttilskud med leverrensende urter kan influere på virkningen af medicin. Derfor skal lægen være med på råd, hvis du tager særlige tiltag for at styrke leverens udrensningsfunktion.


Samarbejde på tværs

Selvom leveren leverer et stort stykke arbejde, så står den ikke alene om af udrense og afgifte kroppen. Som allerede nævnt afgifter vi gennem tarmen, men nyrerne, huden, lymfesystemet og lungerne bidrager også.

Dybe vejrtrækninger og åndedrætsøvelser kan styrke afgiftning gennem lungerne. Motion, tørbørstning og infrarød sauna kan støtte afgiftning gennem huden og lymfen, mens rigeligt med vand er et af elementerne i nyrernes udrensningsproces.

Du kan læse mere om nyrernes rolle i afgiftningen i artiklen ”En hjælpende hånd til dine nyrer” på www.naturli.dk

Levervenlige opskrifter

Hokkaidosuppe

DET SKAL DU BRUGE:
4 personer

• 500 g hokkaidogræskar (renset vægt) + 100 g til ekstra fyld i suppen
• 1 pastinak (160 g)
• 2 tomater (250 g)
• 1,5 dl røde linser
• 1 mellem løg
• 2 fed hvidløg
• 1 cm frisk ingefær eller mere hvis suppen skal være stærkere
• 1 dl kokosmælk
• 500 ml vand + 2 spsk til svitsning
• 1,5 grøntsagsbouillonterning
• ½ tsk chilipulver
• 1,5 tsk karry
• ½ tsk gurkemeje
• 1 tsk garam masala
• ½ tsk salt
• Friskkværnet peber
• 50 g græskarkerner + 1 tsk vand og en anelse salt
• Kogt quinoa
• Fintsnittet spidskål
• Persille

SÅDAN GØR DU:
Rengør alle grøntsager og skær dem i grove tern*. De 100 g hokkaidogræskar, som skal være ekstra fyld i suppen, skal dog skæres i helt små tern.
Kom 2 spsk vand i en gryde sammen med karry og gurkemeje. Varm krydderierne lidt op, inden du tilsætter løg og hvidløg. Svits løg og hvidløg et
par minutter og tilsæt herefter pastinak, hokkaidogræskar og ingefær. Hvis det begynder at brænde fast i bunden af gryden, kan du komme lidt
af vandet i. Svits alle grøntsagerne yderligere et par minutter og tilsæt herefter vand og bouillonterninger. Lad suppen koge stille og roligt i ca. 10
minutter.

Skyl linserne meget grundigt og kom dem i suppen sammen med tomater, chili og garam masala. Lad suppen koge yderligere 10-15 minutter, til grøntsagerne og linserne er møre. Kom 1 tsk vand og en anelse salt på en pande sammen med græskarkerner, rist græskarkernerne ved middel varme, til vandet er fordampet og de begynder at poppe lidt. Kom dem i en skål og lad dem køle af inden servering. Blend herefter suppen og tilsæt kokosmælk samt de sidste 100 g hokkaido i små tern. Lad suppen simre 5 minutter og smag den til med salt og peber.

Server suppen toppet med fintsnittet spidskål eller hvidkål, kogt quinoa, ristede græskarkerner og frisk persille.

* Hvis suppen skal være hurtigt færdig, skal du skære grøntsagerne i små tern.

Regnbuesalat

DET SKAL DU BRUGE:
2-4 personer alt efter om det er hovedret eller tilbehør

• 500 g søde kartofler
• salt
• peber
• ½ pose rucolasalat
• 2-3 stilke grønkål
• 3 spsk granatæblekerner
• 25 g valnødder
• 1 avokado
• 1 ds kikærter (240 g)
• Friske krydderurter efter smag f.eks. persille, timian, basilikum

Dressing:
• 1-2 spsk olivenolie
• 1½ spsk citronsaft med citronskræl
• 1 tsk ahornsirup eller anden god sirup
• 1 tsk dijon sennep
• salt og peber

SÅDAN GØR DU:
Skrub de søde kartofler og skær dem i mindre tern. Drys dem med lidt salt og friskkværnet peber og fordel dem i et jævnt lag på en bageplade. Bag dem i ovnen på 200 grader i ca. 40 minutter, til de er møre og har fået lidt farve. Lad dem køle af, så de er kolde, når de blandes i salaten.

Skyl rucolasalat og kål og slyng det tørt i en salatslynge, eller dup det tørt med et rent viskestykke. Hak grønkål fint, og fordel rucosalat og kål på en tallerken eller fad. Bank kernerne ud af granatæblet, bræk valnødderne i grove stykker og skær avokadoen i tern. Fordel søde kartofler, avokado, valnødder og granatæbler oven på salatbunden og pynt med krydderurter. Server dressingen til.

Forrige artikelPlanetarisk kogebog

Næste artikelTrætte muskler og mangel på D-vitamin?

Trine Vesteraa

Ernæringsterapeut
Skribent på Naturli siden 2012.